BIOGRAFI:
Nicolaus Kühle (Kule).
Denne var formodentlig Søn af en Peter Kühle, der 1651 nævnes i Stade som Underskriver af en Protestadresse mod den svenske Regering.[1] Men noget nærmere kender vi ikke til Hr. Peter, der næppe har levet ret længe der i Byen. - Stade havde siden 1648 været i svensk Besiddelse, og den var Hovedstad i Fyrstendømmet Bremen. Umiddelbart før havde Trediveaarskrigen bredt sig ogsaa i disse Egne, og hinsides Elben havde Wallenstein huseret i Itzehoe, Krempe og Landet der omkring. 1643 var Svenskerne brudt ind i Holsten, og Torstensson havde indtaget Itzehoe og Breitenburg; men allerede 1644 var de bleven forjagede af Danskerne, og da Karl X Gustav 1657 igen kom i Krig med Danmark, drog han ind i Holsten, hvor bl. a. en stor Del af Itzehoe blev ødelagt. Heller ikke i Stade var Forholdene lystelige. I 1659 brændte en Trediedel af Byen[2], og endelig 1676 gik Fyrstendømmet Bremen over til Hannoveranerne, - Men allerede før den Tid møder vi Nicolaus Kühle i Stade.
I 1662 nævnes han første Gang som Retsnotar og Underretsaktuar og forblev i disse Stillinger de følgende Aar. 23/2 1664 indgik han Ægteskab med Margarethe von Bevern, Datter af Raadmand i Itzehoe, Osias (Esaias) v. Bevern[3] (Raadmand fra 1654, + 1670). Denne Hustru fødte to Børn, men derefter døde hun og bleb begravet i Wilhadi kirke sept. 1673. Aaret før 1672 var Kühle bleven Kæmner og Prætor -
Naturligvis nævnes hans Navn meget ofte i Raadhusets Protokoller; men her skal kun nævnes nogle enkelte Data. Efter en Tid at have haft Klosterregnskabet frasagde han sig det i 1673. I 1671 skaffede han en Rektor til Byen. 1674 var han og Prætor Albertus Kruse paa Jagt ved Lambstedt. I 1675 nævnedes hans Svoger Johan Möller. Samme Aar ønskede han Leje af en Mose, som hans Moder havde, og som tilhørte Klostret. og formodentlig i 1676 - blev han gift med Rebekka Sommer (f. 8/4 1655, + 1717 i Krempe), der var Datter af Borgmester Nicolaus Sommer i Krempe (f. 18/10 1624, + 7/8 1712) og Metta, f. Kollen, og med nævnte Hustru havde han fire Børn. - 27/10 1675 valgtes han til 3. Borgmester, og efterhaanden avancerede han til 1. Borgmester, i hvilken Stilling han døde 6/7.1691.
I 1680 blev Nicolaus sammen med de svenske kanslere Esaias von Pufendorff og Eberhardt von Graffenthal medlem af st. Antonii Broderskab og senere blev af dette selskab af 49 Brødre fremstillet en meget stor sølvpokal, som her er afbildet. På den findes bl.a. Kühles navn og våben, 2 korslagte køller og desuden Guilliam von der Aa, dennes Søn Joachim van der Aa og Stephan Hildebrandt.[4]. Pokalen blev udført til minde om den svenske generalguvernør, Greve Henric Horn, der også var medlem. Det var Henric Horn, der senere førte den svenske flåde i slaget ved Køge bugt. I broderskabets protokol har Kühle selv skrevet sit navn: Nicolaus Küle.
Efter Borgmesterens Død flyttede Enken tilbage til Holsten, hvor hun en Tid boede i Krempe og senere hos den kendte Præst Albr. Chr. Kirchhoff, der 1715 blev Provst og senere Konsistorialraad i Itzehoe. Samme Provst var gift med Fru Kühles Søsterdatter, der tillige var nedennævnte Petrus Kühles Svigerinde. - I Holsten fik Rebekka Kühle de tunge Krigsskatter at mærke under den nordiske Krig. I Januar 1713 skete General Stenbocks Indfald, hans March over Krempe og Itzehoe til Tønning og Zar Peter den Stores Indmarch samme Vej.
Imidlertid var Børnene bleven spredte. Kun den ældste forblev i Stade.
[1] Archiv des Vereins für Geschichte Bremens und Verdens 1869. S. 109.
[2] Wallich: Relatio de incendio Stadano 1659
[3] Reimer Hansen: Geschichte del: Stadt ltzehoe, 1910. S. 236, kalder ham "Esaias v. Bevern
[4] Archiv des Vereins fur (Geschichte Bremens und Verdens 1875, S. 217.
ca. 1630 - 1691 (~ 61 år)
