Christian Vincens Steensen-Leth

1936 - 2009  (72 år)

• Navn	Christian Vincens Steensen-Leth
  Fødsel	1 mar. 1936
  Køn	Mand
  Ejendom	fra 1962 til 2005	Danmark, Svendborg Amt, Langelands Nørre Herred, Snøde Sogn, Steensgaard (Krogagergaard)
  	Godsejer
  Titel	Hofjægermester
  		Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.
  Titel	Kammerherre
  		Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.
  Død	22 jan. 2009
  Person-ID	I124374	My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen
  Sidst ændret	13 feb. 2026

  
  

  Far	Vincens Steensen-Leth,   f. 26 dec. 1896, Danmark, Svendborg Amt, Langelands Nørre Herred, Snøde Sogn, Steensgaard (Krogagergaard) d. 4 aug. 1978 (Alder 81 år)
  Mor	Alf Theodora Nyström,   f. 27 feb. 1897, Uppland, Sverige d. 21 sep. 1980 (Alder 83 år)
  Ægteskab	1930	Lund, Skåne län, Sverige
  Familie-ID	F34773	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Bodil Heide-Jørgensen
  Ægteskab	1967
  Børn	+ 1. Charlotte Steensen-Leth
  Familie-ID	F34774	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	1 aug. 2018

  
  

• Begivenhedskort		Ejendom - Godsejer - fra 1962 til 2005 - Danmark, Svendborg Amt, Langelands Nørre Herred, Snøde Sogn, Steensgaard (Krogagergaard)  = Link til Google Earth
  Kort forklaring	: Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  
  

• Notater

  Kammerherre Vincens Steensen-Leth fra Steensgaard er død - Jeg ser ingen muligheder for at komme videre, naar der ikke er politisk opbakning, hverken fra langelandske politikere eller det fynske amtsraad. Saadan lød det i foraaret 2002 fra kammerherre, hofjægermester Vincens Steensen-Leth, Steensgaard ved Lohals, da det for alvor stod klart, at hans ambitiøse, stort anlagte plan om en sommeropera paa det langelandske gods definitivt maatte opgives. Nu er Vincens Steensen-Leth død i en alder af 72 aar. Trods gode kontakter lykkedes det aldrig at faa hans egne visioner bekræftet i et omfang, der kunne udløse den nødvendige tiltro og dermed det nødvendige økonomiske sikkerhedsnet. For alle, der stod ham nær, var det tydeligt, at han aldrig forvandt den skuffelse, det for ham var at se livsdrømmen om et operahus med det berømte engelske Glyndebourne som forbillede, synke i grus. Projektet forudsaa en del af godset inddraget men suppleret med nybyggeri. Den samlede pris voksede fra oprindelig 135 til senere 180 mio. kroner. Skeptikere pegede blandt andet paa de vanskelige tilkørselsforhold i et af Fyns tyndest befolkede omraader med deraf følgende manglende hotelfaciliteter som anstødssten - ogsaa naar der skulle vurderes støtte fra staten og fra EU’s kulturfonde. Med baggrund i sin indsigt i og kontakt til den internationale operaverden og dens største personligheder fastholdt han sin egen positive vurdering af projektet. - Men jeg var ikke dygtig nok til at overbevise folk om, at det var et enestaaende, levedygtigt projekt, sagde han i midten af 1990'erne og spurgte: - I hvilket andet operahus kan man i pausen gaa gennem en park ned til aabent vand og nyde en dansk sommeraften i ren natur? Selv om Langeland ikke fik sit operahus, naaede Steensen-Leth at gøre øens nordspids til et kulturelt center, nemlig ved hans talrige storslaaede koncerter paa højeste niveau i Snøde og navnlig Stoense kirke. De fyldtes gang paa gang af musikbegejstrede tilhørere til internationalt kendte solister og koncertgrupper, som kulturpersonligheden paa Langeland aldrig havde svært ved at faa sat på programmet. Hans aktiviteter paa dét niveau bragte ham i front i danske kulturkredse. Han tildeltes flere store anerkendelser, blev saaledes i 1993 af Fyens Stiftstidende kaaret som "Aarets Fynbo", fik rejselegat af Anne-Lise Fussings Fond og tildeltes Fyns Amts Musikpris. Steensen-Leth var ambassadørsøn og gift med forfatteren Bodil Steensen-Leth. Han lærte i barndomshjemmet paa Frederiksberg glæden ved musik og opera, blev student fra Sorø Akademi og landbrugsuddannet i Frankrig, England og Schweiz. I 1964 vendte han hjem og overtog i forpagtning Steensgaard, hvor han med sin hustru flyttede ind i hovedbygningen i 1979 - nogenlunde samtidig med, at operaplanerne begyndte at modnes. Da de for et par aar siden overlod bygningen til næste generation, Charlotte og hendes mand, Thomas, og børnene Carl Frederik og Arendse, flyttede de selv til forpagterboligen tæt ved. Ole Vedsø - Fyens Stiftstidende