Notater |
PRÆST ANDERS AMMENTORP blev født december 4, 1809 i Dalum præstegaard ,Dalum s,Odense H,Odense A., og døde marts 20, 1886 i 76 år,Margrethevej1,Hellerup, københavn. Han giftede sig med (1) IDA LOUISE BRANDT oktober 31, 1834 i Trinitatis,Johannes s,Kbh., datter af MUREMESTER BRANDT og MARIE GROSS. Hun blev født februar 12, 1810 i Kbh., og døde juli 30, 1843 i Kobberup. Han giftede sig med (2) KAREN ANDERSDATTER september 29, 1850 i Vaalse kirke, datter af SMED NIELSEN og NIELSDATTER. Hun blev født februar 12, 1812 i Volling s,Hindenborg H,Viborg A., og døde april 26, 1892 i 80 år,H.C.Ørstedsvej 22A,Frederiksberg,Kbh..
Dåb - AO.Odense ops. 123. Sognepræsten Christian Ditlev Ammentorp og Christiane Lorentine født Dreyer , *Anders d. 4de hjemed .5te. Decemb.1809 publ. Daab d . 18 january 1810 i Dalum kirke. Barnets Faster Enke Madam Christiane Frederikke Sørensen i Nyborg.Barnets Moster Jomfrue Valborg Dreyer .....Dreyer, Justistzraader ...........Andersen og.......i Odense,Oberst Fraize......,Rector Heiberg,Krisraad Langeland Grevinde ....Kjøbenhavn.
Student fra Odense Latinskole 1828. Cand.theol 26-4-1833. Lærer ved københavns fattigvæsens skole.1834 Lærer ved Søetatens drenge skole .28-6-1836 Kaldet til sognepræst for Kobberup-Fjeldingbjerg-Gammelstrup menighed(Viborg Amt). 29-9-1849 præst i Vaalse sogn (Falster)24-8-1860 sognepræst for Tisted-Sjørringe-Vejleby menigheder, virkede her til 1884
1845 : Sognepræst for Kobberup,Fjeldingbjerg,Gammelstrup.Viborg,Fjends, Kobberup bye, Præstegaarden,1,FT-1845. *Anders Ammentorp, 36, enkemand,Sognepræst,Dalum s. Odense Amt. Christian Michael Ammentorp, 8 år, Marie Sophie A, 6 år. Christiane Lorentine A. 4 år. Ida Lovise A. 2 år. Inger Margrethe Frederiche ,32 og Rasmine Charlotte 28, bor hos deres bror. Tjenestefolk: Jens Mortensen,28. Jørgen Nielsen,26. Christen Lauersen ,45. Jørgen Andresen ,18. KAREN ANDERSDATTER,30 år ugift, VOLLING sogn Viborg. Inger Marie Jensdatter, 29. Else Marie Kathrine Nielsdatter 25.Dorthe Kirstine Laustdatter 19.   Det ser ud til at Karen Andersdatter er ansat i præstegården og hun senere bliver Anders kone.
1850 AO: Maribo,Falster Nørre ,Vaalsø, 1846-59 ops 97 nr .3. Enkemand *Anders Ammentorp Sognepræst for Vaalse Menighed,40 3/4 aar Andet Ægteskab Skiftebrev forevist,Jomfru Karen Anderseden 38½ i Vaalse Præstegaard .Forlovere A.A(Ammentorp)Sørensen Sognepræst til (Ferslev og Sneisløv i Sjælland) P.Petersen Skolelærer og Kirkesanger i Vaalse . Viet 29 September i Vaalse kirke Kgl.???ning til Vielse uden foregaaende Tillysning af 27 September 1850 .Brudg Vaccineret, Bruden Vaccineret.
Uddrag af Rasmus Nielsens erindringer. Rasmus blev født på Lolland 1872, samme år som den store flodbølge den 13 november omdannede hele Sydlolland til en frådende sø, hvor mange mennesker mistede livet og hvor store værdier gik tabt. Rasmus' far gik på arbejde i ordets rette betydning, nogle gange en spadseretur på 1-1¢ mil. Efter det sjette barns fødsel blev moderen syg og var sengeliggende i en lang periode. Hun døde da Rasmus var 10 år. Forinden var den lille fyr blevet tjenestedreng i præstegården. Om det fortæller han: "I foråret 1882 kom Jacob ud at tjene. Han fik plads hos Hans Verner i Lundegaarde på den anden side af Rødby, og i løbet af sommeren havde sognepræsten nogle gange besøgt mor, og samtalen var da falden på mig. Mor har måske givet udtryk for, hvor svært det var at skaffe føde og klæder til os børn.Resultatet blev da, at præsten ville komme igen nogle dage efter for at træffe aftale med mor om, at jeg skulle ned i præstegården som tjenestdreng. Da dagen kom og pastor Ammentorp var i farvandet, krøb jeg i skjul mellem to kartoffelrækker ude i haven. Her i ly og skjul af de høje kartoffeltoppe holdt jeg stand, indtil præsten var ude af døren og et godt stykke hen ad vejen. Inde hos mor fik jeg derefter bekræftet, at om få dage skulle pladsen tiltrædes som dreng i Rubbelykke præstegård. Løn var der ikke tale om, men jeg skulle dog have kost og nødtørftigt tøj. Dette at skulle være i en præstegård, måtte da betyde noget helt andet end at skulle have tjeneste i en bondegård. I fantasien fablede jeg om fin mad og så meget andet forunderligt godt, jeg ikke kendte til derhjemme. De kommende to år belærte mig om, at en tiårs drengs fantasi ikke er helt ud til at stole på Omkring 1. sept. 1882 drog jeg så hjemmefra. Al min habengut bestod af en ganske lille bundt tøj i et klæde. Med dette under armen og fulgt af mine to søstre Marie og Mathilde, henholdsvis 8 og 6 år, holdt jeg så mit indtog i præstegården. Her blev jeg straks stillet overfor en opgave, der nær havde taget pippet fra mig. Vi fik nemlig hver en mad med sildesalat på. Det tog grumme lang tid, at få den mellemad sat til livs, men ned måtte den, om end det kneb. Den meget store præstegård med den mægtige gårdsplads gjorde et overvældende indtryk på mig, men det faldt mig ikke svært at blive fortrolig med alt det nye. Kusken, Kristian Thomsen, var en udmærket ung mand, der på en god måde evnede at sætte mig ind i de mange mysterier, jeg mødtes med for første gang. Vi skulle dele seng og kammer. Karlekammeret lå i den vestre længe med hestestald til den ene side, fåresti og kohus til den anden. Desuden benyttedes karlekammeret til lagerrum for seletøj og meget andet.Ved hovedenden af den fasttømrede seng hængte en lygte, som kokkepigen Marie skulle bruge, når hun malkede. Hver morgen mødte hun altså for at få lygten tændt, og det for mig helt uforståelige skete da jævnlig, at Kristian under Maries protest halede hende ind i sengen til sig. Nu og da kom han så bagefter og holdt lygten lige ind for ansiget af mig, for at overbevise sig om, at jeg ikke var vågen, men selvfølgelig sov jeg de uskyldiges søvn, fuldstændig uberørt af, hvad Kristian og Marie foretog sig. Til gengæld fik jeg lov til at blive i sengen, til han var færdig i stalden. Maden vi fik, var ofte i en forfærdelig forfatning. Det skete ikke sjældent, at kødet var fordærvet, ligesom der jævnligt fandtes store maddiker i det. I en del af året fik jeg mellemmad med i skolen, og da vi skulle have den liggende på et underbord ved vor plads, skete det ofte, at mine mellemmadder lugtede så slemt, at de andre børn talte om det..... Det er måske lidt for stærkt at sige det således, at jeg kun to gange om året, præstens fødselsdag og juleaften kunne spise mig mæt. Jeg har båret mange spande vand og meget brænde og løbet mange ærinder for pigerne, når de til gengæld bød mig en mellemmad med fedt på. Kusken og jeg spiste i borgerstuen. Det skete, at vi til selskab havde rugehøns eller en høne med kyllinger. Vi langede til samme fad med vore træskeer, der efter brugen aftørredes med hånden eller frakkeskødet for atter at indtage deres plads bag ved vindueshaspen.... Rasmus fortæller desuden om den fine præstefrøken der ikke ville røre med de bare fingre ved håndtaget i borgerstuens dør, og derfor tog sit forklæde til hjælp. Om de hårrejsende historier, som blev fortalt om aftenen i folkestuen. Om arbejdet med at passe køerne og præstens store have. Om klæderne han skulle have, som blev syet af de dårligste stykker af præstens aflagte bukser - de bedste skulle bruges til at lappe præstens bukser med. Om den sparsomme skolegang, -aftale mellem præstefruen og skolelæreren mht eftermiddagsfrikvarteret. Trods alt klarede Rasmus sig. Han havde en drøm om at blive lærer og læste alt hvad han kunne få fat i og han arbejdede sig langsomt men sikkert mod målet. Han kom endog så vidt, at blive opstillet og valgt ind i Landstinget, hvor han især varetog husmændenes interesser.
1885 København, København (Staden), Øster Søgade (Lige numre), Østervold Kvarter, 102,1.Sal h, 3, FT-1885, C8141 *Anders Ammentorp75 Gift Husfaderentl. Sognepræst Dalum Sogn , Karen Ammentorp76 Gift Husmoder Bollerup,Viborg Amt, Kristine Lorentsine Ammentorp 43 Ugift Barn Kolberup,Viborg Amt Karen Ammentorp 5 Sønnebarn Kjøbenhavn Elna Petterson 20 UgiftT jenestepige Ystad.
|