Christen Christensen Skræp
1682 - 1742 (~ 59 år)-
Navn Christen Christensen Skræp Født mar. 1682 Øksendrup Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark 
Køn Mand Beskæftigelse Fæstebonde i Vormark Død 1742 Hesselager Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark Adresse:
VormarkPerson-ID I126265 My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen Sidst ændret 5 apr. 2022
Far Christen Christensen Jyde, d. dec. 1722, Øksendrup Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark Mor ? Olufsdatter Familie-ID F35376 Gruppeskema | Familietavle
Familie 1 Kirsten Gregersdatter, d. Ja, dato ukendt Børn 1. Anne Christensdatter Skræp, f. 12 maj 1706, Øksendrup Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark , d. 26 dec. 1706, Øksendrup Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark (Alder 0 år)+ 2. Maren Christensdatter Skræp, f. 1724, Hesselager Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark , d. jun. 1781, Øksendrup Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark (Alder 57 år)Sidst ændret 1 aug. 2018 Familie-ID F35375 Gruppeskema | Familietavle
Familie 2 Johanne Olesdatter, f. Øksendrup Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark , d. Ja, dato ukendt Gift 2 apr. 1714 Børn 1. Hans Christensen Skræp, f. 1715, Øksendrup Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark , d. 1795, Hesselager Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark (Alder 80 år)2. Jørgen Christensen Skræp, f. 1727, Øksendrup Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark , d. Ja, dato ukendt3. Rasmus Christensen Skræp, f. Øksendrup Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark , d. 1786Sidst ændret 1 aug. 2018 Familie-ID F35377 Gruppeskema | Familietavle
-
Notater Dnica 2 Adventy Hafde Karen Gregersisdaatter wed Nafn Kirsten Gregersisdaatter twendeDöttre som waare thwillinger wed Daaben effter at tienisten waar endt. Börnene waar u=echte.Blef udlagt til Barnefader en Ung Karl som er Christen Jydes Sön her i byen wed Nafn ChristenChristensön som tiente hos hinde forgangen Winter til Niels Sørensen Ladefogetz i RefsöerHuor Barnet blef auflet. Apolone Lauridzis bar det ene Barn som blef kaldet Anne, og NielsPedersens Hustrue bar det Andet som blef kaldet Margrette. Fadderne waare: RasmusAndersen og Peder Pedersen i Tange, Jørgen Nielsen, Michel Larsen, Niels Skomagers Hustruog Hans Christensens Daatter, alle i Øxendrup.
3die Söndag i Fasten blefwe Christen Christensen i Wormarck og Oluf Andersens Daatter wedNafn Johanne Trolofwede. deris forlofwere waar Hans Fader Christen Christensen Jyde ogHindis Fader Oluf Andersen, begge boende her i Byen. Noch Peder Hansen Smid.
Fæstebrev for Christen Christensen i Vormark, Hesselager Sogn
Ifølge af Hans Majestæts allernådigste forordning, som blev stemplet papir af den 23. januar 1719, at alle fæstebreve in doublo skal indskrives, så steder og fæster hermed af mig underskrevne til Christen Christensen en af mine gårde i Vormark, som han bebor. Gården står udi hartkorn efter ny matrikel på 10 tønder 4 skæpper 2 fjerdingskar, hvorefter alle kongelige kontributioner ordinære og ekstraordinære skal svares, så og til mig det sædvanlige landgilde, som er 10 tønder byg, 6 tønder havre og 1 fjerdingskar smør, 1 lam, 2 grise, 2 skæpper havre, 3 høns, 34 æg, så og forhauningen penge 12 mark. Han vil gården vedligeholde og forbedre, intet af dens grund lader bortkomme eller borteje, og sig i al underdanighed efter Hans Majestæts allernådigste love og forordninger rette, hvorimod han samme gård i sin livstid må bebo.
Til stadsfæstelse under min hånd. Broholm den 1. juni 1719. M Scheel
[Broholm Gods Fæsteprotokol nr. 1 side 14].
Skifte efter Christen Christensen i Vormark
Anno 1742 den 24. maj var efter lovlig omgang mødt på højædle og velbårne hr oberstløjtnant Sehested til Broholm hans vegne Peder Berig, som skal, udi salige afgange Christen Christensen's stervbo, som boede og døde i Vormark, foretage på gården lovlig registrering og vurdering, samt foretage og afhandle et lovligt skifte og deling imellem hans efterladte enke og børn, navnlig Hans Christensen, Rasmus Christensen og Jørgen Christensen og Maren Christensdatter, hvor da var overværende som sin lavværge Anders Tang og som overværende og vurderingsmænd Niels Nielsen og Anders Tang, og det blev da foretaget og forrettet som følger:
Beboelsen bestod af 2 stuer, kammer, køkken/brygges og kælder.
Af indbo kan nævnes: 1 fyrretræsbord, 1 gæsteseng, 3 træstole, 2 træstole med stå, 1 egetræsbord med fyr underskab, 2 gamle bænke, 1 seng med tilbehør.
Til brug i husholdningen: 1 gammel jern gryde, 1 spand, 1 strippe (malkespand), 1 messingkedel med 6 fødder, 3 lerfade, 2 jerntallerkener, 4 skåle, 2 mælkebøtter, 2 solde, 1 dejtrug og 1 øltønde.
På gården var der en trævogn og en jernharve.
Besætningen ser lidt speget ud, enten har de 2 ældste sønner delvis overtaget driften, eller også har de fiflet lidt med ejerforholdene [Leif Sepstrup's bemærkning].
1 rød hest 9 år, 1 sort hestføl 2 år, 1 sort hest 3 år. Alle betalt af Hans Christensen.
1 brun hoppe 9 år, 1 brun hoppe 8 år, 1 grå hoppe 7 år. Alle betalt af Rasmus Christensen.
Følgende dyr tilhører gården: 1 gul føl 2 år, 1 sort ko 12 år, 1 sortbroget ko 4 år, 1 sort ko 5 år, 1 rødbroget ko 10 år, 1 sort 8 år, 1 sort 10 år, 2 sorte kvier 2 år og 1 sort kvie 3 år, 1 gråbroget tyr 1 år, 4 får, 1 sosvin, 6 grise, 3 gæs og 1 gasse.
Samlede vurdering blev 116 rigsdaler 2 mark 12 skilling.
Men efter enken og arvingernes samtykke over _______ og begæring, blev ej med skiftet videre bortfaret, siden de måtte fornemme, at der ej til deling eller arv for så vidt de kunne skønne dem (ville blive), så de ej noget til skifte eller deling forlangte, uden datteren, som forlangte at holde sit bryllup af gårdens midler.
[Broholm Gods Skifteprotokol nr. 1, side 50 - 51].Dnica 2 Adventy Hafde Karen Gregersisdaatter wed Nafn Kirsten Gregersisdaatter twende
Döttre som waare thwillinger wed Daaben effter at tienisten waar endt. Börnene waar u=echte.
Blef udlagt til Barnefader en Ung Karl som er Christen Jydes Sön her i byen wed Nafn Christen
Christensön som tiente hos hinde forgangen Winter til Niels Sørensen Ladefogetz i Refsöer
Huor Barnet blef auflet. Apolone Lauridzis bar det ene Barn som blef kaldet Anne, og Niels
Pedersens Hustrue bar det Andet som blef kaldet Margrette. Fadderne waare: Rasmus
Andersen og Peder Pedersen i Tange, Jørgen Nielsen, Michel Larsen, Niels Skomagers Hustru
og Hans Christensens Daatter, alle i Øxendrup.
3die Söndag i Fasten blefwe Christen Christensen i Wormarck og Oluf Andersens Daatter wed
Nafn Johanne Trolofwede. deris forlofwere waar Hans Fader Christen Christensen Jyde og
Hindis Fader Oluf Andersen, begge boende her i Byen. Noch Peder Hansen Smid.
Fæstebrev for Christen Christensen i Vormark, Hesselager Sogn
Ifølge af Hans Majestæts allernådigste forordning, som blev stemplet papir af den 23. januar 1719, at alle fæstebreve in doublo skal indskrives, så steder og fæster hermed af mig underskrevne til Christen Christensen en af mine gårde i Vormark, som han bebor. Gården står udi hartkorn efter ny matrikel på 10 tønder 4 skæpper 2 fjerdingskar, hvorefter alle kongelige kontributioner ordinære og ekstraordinære skal svares, så og til mig det sædvanlige landgilde, som er 10 tønder byg, 6 tønder havre og 1 fjerdingskar smør, 1 lam, 2 grise, 2 skæpper havre, 3 høns, 34 æg, så og forhauningen penge 12 mark. Han vil gården vedligeholde og forbedre, intet af dens grund lader bortkomme eller borteje, og sig i al underdanighed efter Hans Majestæts allernådigste love og forordninger rette, hvorimod han samme gård i sin livstid må bebo.
Til stadsfæstelse under min hånd. Broholm den 1. juni 1719. M Scheel
[Broholm Gods Fæsteprotokol nr. 1 side 14].
Skifte efter Christen Christensen i Vormark
Anno 1742 den 24. maj var efter lovlig omgang mødt på højædle og velbårne hr oberstløjtnant Sehested til Broholm hans vegne Peder Berig, som skal, udi salige afgange Christen Christensen's stervbo, som boede og døde i Vormark, foretage på gården lovlig registrering og vurdering, samt foretage og afhandle et lovligt skifte og deling imellem hans efterladte enke og børn, navnlig Hans Christensen, Rasmus Christensen og Jørgen Christensen og Maren Christensdatter, hvor da var overværende som sin lavværge Anders Tang og som overværende og vurderingsmænd Niels Nielsen og Anders Tang, og det blev da foretaget og forrettet som følger:
Beboelsen bestod af 2 stuer, kammer, køkken/brygges og kælder.
Af indbo kan nævnes: 1 fyrretræsbord, 1 gæsteseng, 3 træstole, 2 træstole med stå, 1 egetræsbord med fyr underskab, 2 gamle bænke, 1 seng med tilbehør.
Til brug i husholdningen: 1 gammel jern gryde, 1 spand, 1 strippe (malkespand), 1 messingkedel med 6 fødder, 3 lerfade, 2 jerntallerkener, 4 skåle, 2 mælkebøtter, 2 solde, 1 dejtrug og 1 øltønde.
På gården var der en trævogn og en jernharve.
Besætningen ser lidt speget ud, enten har de 2 ældste sønner delvis overtaget driften, eller også har de fiflet lidt med ejerforholdene [Leif Sepstrup's bemærkning].
1 rød hest 9 år, 1 sort hestføl 2 år, 1 sort hest 3 år. Alle betalt af Hans Christensen.
1 brun hoppe 9 år, 1 brun hoppe 8 år, 1 grå hoppe 7 år. Alle betalt af Rasmus Christensen.
Følgende dyr tilhører gården: 1 gul føl 2 år, 1 sort ko 12 år, 1 sortbroget ko 4 år, 1 sort ko 5 år, 1 rødbroget ko 10 år, 1 sort 8 år, 1 sort 10 år, 2 sorte kvier 2 år og 1 sort kvie 3 år, 1 gråbroget tyr 1 år, 4 får, 1 sosvin, 6 grise, 3 gæs og 1 gasse.
Samlede vurdering blev 116 rigsdaler 2 mark 12 skilling.
Men efter enken og arvingernes samtykke over _______ og begæring, blev ej med skiftet videre bortfaret, siden de måtte fornemme, at der ej til deling eller arv for så vidt de kunne skønne dem (ville blive), så de ej noget til skifte eller deling forlangte, uden datteren, som forlangte at holde sit bryllup af gårdens midler.
[Broholm Gods Skifteprotokol nr. 1, side 50 - 51].Da Christen Christensen's og Johanne Olufsdatter's dåb ikke er omtalt i Kirkebogen for Øksendrup for 1682 - 1712, må de være født før 1682. I så fald var han ældre end 60 år, da han døde.
Den 2. søndag i advent 1706 (5. december 1706) havde Karen Gregersdatter (sin søster) ved navn Kirsten Gregersdatter (hendes) tvende døtre som var tvillinger med til dåben, (som blev foretaget) efter at (Guds)tjenesten var endt. Børnene var uægte. En ungkarl som er Christen Jydes søn her i byen ved navn Christen Christensen blev udlagt til barnefader. Han tjente sammen med hende forgangen vinter hos Niels Sørensen Ladefoged i Revsøre, hvor børnene blev avlet. Apolone Lauridz's bar det ene barn som blev kaldet Anne, og Niels Pedersens hustru bar det andet som blev kaldet Margrete. Fadderne var: Rasmus Andersen og Peder Pedersen i Tange, Jørgen Nielsen, Michel Larsen, Niels Skomagers Hustru og Hans Christensens d
atter, alle i Øksendrup.
Den 11. december 1706 blev Kirsten Gregersdatters det ene barn ved navn Margrete begravet, som der ikke blev ringet for. Hendes alder var 8 dage.
Den 26. december 1706 blev Kirsten Gregersdatters det andet uægte barn ved navn Anne begravet, som der ikke blev ringet for. Hendes alder var 14 dage.
Den 3. søndag i fasten, den 4. marts 1714 blev Christen Christensen af Vormark og Oluf Andersens datter, navnlig Johanne, trolovede. Hans forlovere var hans fader, Christen Christensen Jyde, og hendes fader, Oluf Andersen, begge boende her
i byen, samt Peder Hansen Smed.
Den 2. april 1714, anden påskedag blev Christen Christensen af Vormark og Oluf Andersen's datter navnlig Johanne Olufsdatter viet.
Fæstebrev for Christen Christensen i Vormark, Hesselager Sogn:Ifølge af Hans Majestæts allernådigste forordning, som blev stemplet papir af den 23. januar 1719, at alle fæstebreve in doublo skal indskrives, så steder og fæster hermed af mig underskrevne til Christen Christensen en af mine gårde i Vormark, som han bebor. Gården står udi hartkorn efter ny matrikel på 10 tønder 4 skæpper 2 fjerdingskar, hvorefter alle kongelige kontributioner ordinære og ekstraordinære skal svares, så og til mig det sædvanlige landgilde, som er 10 tønder byg, 6 tønder havre og 1 fjerdingskar smør, 1 lam, 2 grise, 2 skæpper havre, 3 høns, 34 æg, så og forhauningen penge 12 mark. Han vil gården vedligeholde og forbedre, intet af dens grund lader bortkomme eller borteje, og sig i al underdanigh
ed efter Hans Majestæts allernådigste love og forordninger rette, hvorimod han samme gård i sin livstid må bebo.
Til stadsfæstelse under min hånd. Broholm den 1. juni 1719. M Scheel
[Broholm Gods Fæsteprotokol nr. 1 side 14]. (Oversat af Leif Sepstrup 2005)
Skifte efter Christen Christensen i Vormark:Anno 1742 den 24. maj var efter lovlig omgang mødt på højædle og velbårne hr oberstløjtnant Sehested til Broholm hans vegne Peder Berig, som skal, udi salige afgange Christen Christensen's stervbo, som boede og døde i Vormark, foretage på gården lovlig registrering og vurdering, samt foretage og afhandle et lovligt skifte og deling imellem hans efterladte enke og børn, navnlig Hans Christensen, Rasmus Christensen og Jørgen Christensen og Maren Christensdatter, hvor da var ove
rværende som sin lavværge Anders Tang og som overværende og vurderingsmænd Niels Nielsen og Anders Tang, og det blev da foretaget og forrettet som følger:
Beboelsen bestod af 2 stuer, kammer, køkken/brygges og kælder.
Af indbo kan nævnes: 1 fyrretræsbord, 1 gæsteseng, 3 træstole, 2 træstole med stå, 1 egetræsbord med fyr underskab, 2 gamle bænke, 1 seng med tilbehør.
Til brug i husholdningen: 1 gammel jern gryde, 1 spand, 1 strippe (malkespand), 1 messingkedel med 6 fødder, 3 lerfade, 2 jerntallerkener, 4 skåle, 2 mælkebøtter, 2 solde, 1 dejtrug og 1 øltønde.
På gården var der en trævogn og en jernharve.
Besætningen ser lidt speget ud, enten har de 2 ældste sønner delvis overtaget driften, eller også har de fiflet lidt med ejerforholdene [Leif Sepstrup's bemærkning].
1 rød hest 9 år, 1 sort hestføl 2 år, 1 sort hest 3 år. Alle betalt af Hans Christensen.
1 brun hoppe 9 år, 1 brun hoppe 8 år, 1 grå hoppe 7 år. Alle betalt af Rasmus Christensen.Følgende dyr tilhører gården: 1 gul føl 2 år, 1 sort ko 12 år, 1 sortbroget ko 4 år, 1 sort ko 5 år, 1 rødbroget ko 10 år, 1 sort 8 år, 1 sort 10 år, 2 sorte kvier 2 år og 1 sort kvie 3 år, 1 gråbroget tyr 1 år, 4 får, 1 sosvin, 6 grise, 3
gæs og 1 gasse.
Samlede vurdering blev 116 rigsdaler 2 mark 12 skilling.Men efter enken og arvingernes samtykke over _______ og begæring, blev ej med skiftet videre bortfaret, siden de måtte fornemme, at der ej til deling eller arv for så vidt de kunne skønne dem (ville blive), så de ej noget til skifte eller d
eling forlangte, uden datteren, som forlangte at holde sit bryllup af gårdens midler.
[Broholm Gods Skifteprotokol nr. 1, side 50 - 51]. (Oversat af Leif Sepstrup 2005)
Navnet Skræp kan evt. også stammer formodentlig fra Skræppenborg, Brylle sogn, Odense amt
Skræp var det navnkundige sværd, der ejedes af sagnkongen Vermund, blandt andet kendt fra Saxo. Et førsteklasses sværd, der var så skarpt, at det kunne kløve alt, uden ringeste skade på æggen.
Uffe den Spage eller Uffe hin Spage er søn af Vermund. Sagnet lyder, at Uffe den Spage med sværdet Skræp vandt sejr i en tvekamp ved den gamle grænseflod Ejderen, og ved tvekampen vandt Danmarks uafhængighed.
Uffe hin Spage er dog næppe nogen dansk nationalhelt, oprindelsen er sandsynligvis fra Anglerne, før deres udvandring til England. Uffe hin Spage kendes derfor også fra engelsk sagndigtning, eksempelvis fra Beovulf-kvadet.Både danske og angelsaksiske kilder bekræfter at Offe/Uffe hin Spage var søn af den danske kong Wermund og efterfulgte sin far som konge af Danmark. Kong Wermund og Uffe hin Spage var konger af Danmark og Angel, hvorfra anglerne senere drog
til de britiske øer og grundlagde de angelske kongedømmer (England). De angelske konger i England var efterkommere af den danske konge Uffe hin Spage.