Notater |
- Kilde: Geni World Family Tree
URL: https://www.myheritage.dk/research/collection-40000/geni-world-family-tree?itemId=90169224&action=showRecord
Tillid: Direkte og første hånds beviser
Citat tekst:
Anne Bolette Buntzen
Køn: Kvinde
Fødsel: 24. mar. 1779 - København Nikolaj sogn
Ægteskab: Ægtefælle: Frederik Christian Julius Saint-Aubain - 28. feb. 1798 - København, Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Sjælland, Danmark
Død: 22. juli 1853 - Copenhagen, Hovedstaden, Denmark
Far: Andreas Buntzen, Sr.
Mor: Marie Margrethe Ache
Ægtemand: Frederik Christian Julius Saint-Aubain
Børn: Andreas Nicolai de Saint-Aubain, Frederik Saint-Aubain
Bror/søster: Andreas Buntzen, Jr.
- De nygifte flyttede ind i det hus som man dengang troede var gamle raadhus på hjørnet af Strandgade og Torvegade, en stor gammel gaard, som efter byens indlemmelse i havde været nedarvet fra fader til søn i en vinhandlerfamilie, og her kom sønnen Andreas Nicolai Saint-Aubain til verden 18. november 1798.
Sønnen beskriver livet i sin barndom således:
I dette gamle hus og, under de regelmæssige søndagsbesøg hos morfaderen Andreas Buntzen, i den store købmandsgaard paa hjørnet af Overgaden neden Vandet og Baadsmandsstræde henrandt Saint-Aubains barndom, det første sted under fantastiske indtryk af de dybe mørke kældre og under alskens opfindsom leg i de rummelige stuer, det andet sted med lystigt friluftsliv i den store have.
Han mener at skylde sin fødegaard en mere levende fantasi, end der maaske ellers var blevet ham til del; muligvis for at lægge en dæmper paa denne ved adstadig beskæftigelse blev drengen sat til at strikke alenlange strimler af tykt bomuldsgarn med 2 lange fiskebenspinde; naar bundtet var blevet saa stort, at han ikke mere kunne holde det under armen, blev det vrævlet op igen, og arbejdet begyndte forfra.
Af udflugter uden for hjemmene var især den aarlige "Dyrehavestur" en straalende fest, men et ædlere og varigere indtryk efterlod udflytningen til "Frederiksværk" sig.
Saint-Aubains moder (Anna Bolette) var en ungdomsveninde af administratorens datter, og hans fader var kendt og yndet af værkets tidligere ejer Landgrev "Carl af Hessen", som endnu stadig sendte sommergæster der ud. Paa det lille slot "Arresødal" samledes et fint og fornemt selskab, i hvilket den christianshavnske patricierfamilie nu blev indlemmet. Under det ceremonielle taffel og under teserveringen paa den obligate rotur ned ad kanalen lærte den lille "Monsieur Quatorze" ("hr. fjorten"), som han kaldtes, fordi hans tilstedeværelse ved middagsbordet skulle uskadeliggøre det ulykkelige "trettental", de gode manerer og den korrekte holdning, som altid senere udmærkede ham. Men hvad der havde endnu mere betydning for ham: han blev her fortrolig med naturen og fik sin sans opladt for dens stemninger. Som han skrev:
Fra denne Episode i mit Barndomsliv regner jeg den store Forkjærlighed, jeg altid har haft for Landet og dets stille Ro, for kornrige Marker og nette Bønderhuse, men især for de stolte gamle Bøgetræer, de knudrede Ege og de blomstrende Tjørnebuske, for grønne Skrænter og stille Damme med Vandliljer og Aakander, for rislende Bække og de smaa Vandfald, som dannes af en Sten eller en Trærod, der bestandig smaamumle, men som kun hviske den tydeligt i Øret, der kaster sig i det frodige Græs og lytter til de mange Stemmer, hvormed Naturen taler til vort Hjærte.
|