Ejer af Kærbygaard.
Gik i en Tid sin Fader til Haande med Bestyrelsen af Sødringholm Gods.Fra 1762-65 blev de under den godejerlige Skiftejurisdiktion hørende Skifter paa Godset besørget af ham paa Faderens Vegne, og alle Skiftebrevene fra den Tid er af ham egenhændig blevt indført i Sødringsholms Skifteprotokol.
Senere syntes han at have bestyret Kærbygaard for sin Faster Edel Secher, der boede i aarhus, i det mindste findes hans Navn under Indberetningerne om de hos Bønderne foretagne Undersøgelser efter ulovlige Brændevinsbrændingsredskaber 1768-69.
Foruden den Formue, han arvede efter sine Forældre, tog han efter sin Faster Edel Nielsdatter Sicher en Broderlod eller 27.087 Rdl. 4 Mrk.5 1/11 Sk. og denne Sum modtog han i den af hende efterladte Sædegaard Kærbygaard, som han 1769 overtog for 30.372 Rdl.
Ejendommens Hartkorn var da ialt 383 Tdr. 2 Skp. 2 Fdk 1? Alb, nemlig Hovedgaardstakst 25 Tdr. 3 Skp. 3 Fdk, Bøndergods 289 Tdr4 Skp 3 Fdk 1? Alb, Mølleskyld 4 Tdr. 2 Skp; i Kongekorn- og Kvægtiender(Kaasted 12,2 Lisbjerg 34 Spørring 15,2 Grundfør Havretiende 2,4) var 64 Tdr. Hartkorn.
Desuden ejede han Gaarden Vestereng, som han havde købt mellem 1768 og 1783, muligvis 1771 og den er ligesom Kærbygaard overtaget af Marcus Peder Secher.
Også hans Hustru bragte ham en stor Formue, idet hun først arvede sien Forældre og derefter tog i Arv efter sin farbroder Pder Mørch på Boller, ialt 31612 Rdl 3 Mrk. 11 7/12 Sk.
A.J.Secher boede sin Livstid paa sin Gaard Kærbygaard, væsentlig beskæftiget med at drive denne Ejendom, til hvilken han opførte en Hovedbygning, som vel var af Bindingsværk, men dog af saa ypperlige Bygningsæmner, at den i de følgende 100 Aar saa godt som ikke trængte til Istandsættelse. Det synes ikke, at han i Bestyrelsen af sin betydelige Formue i den Grad som sin ældre Broder har fortsat i det traditionelle Spor og spillet Matador paa Pengemarkedet paa Viborg Snapsting (de saakaldte Tingstude)Dog har han ejet følgende Panteobligationer:
1781 Oblig. paa 1000 Rdl af Madam Rosborg til Haraldslund(indløst 1795) 1783 Oblig. på 1000 Rdl af Ole Severin Rhode til Vivebrogård(indløst 1786)- 1784 Oblig. på 18.000Rdl. af Kherre Niels sehested til Ryhave(indløst 1796)- 1788 Oblig. på 9500 Rdl. af Kamrd.Oluf Marcussen til Isgaard og Kvelstrup(indløst 1795) 1791 Oblig. på 4500 Rdl. af Raadmand i Aarhus af Oberstløjt P.v.Weinigel til Rodstenseje(indløst 1804)-1794 Oblig. på 30.000 Rdl. af Bertel Møller til Lundergaard(indløst 1798)-1795 Oblig. paa 34.000 rdl af Raadmand i aarhus Hans Peter Ingerslev til Øland(indløst 1797) -1796 Oblig. paa 3500 Rdl. af Kherre. sehested til Ryhave(indløst 1805)-1797 Oblig. 4500 Rdl. af Birgitte Lassen,Enke efter Justrd. Christensen til V.Ladegaard(indløst 1804)-1797 Oblig. på20.000 Rdl aaf Krist.Skaarup til Boller (indl. 1804) 1797 Oblig. paa 10.000 Rdl af Niels Hastrup til V.Kelstrup(indløst i 1805)
I 1795 ser det ud til at han havde Oblig. for ca 60.000 Rld
Naar det herefter ser ud som om han først i sine senere Aar drev Pengeforretninger, turde det ligge i, at han vist havde overtaget en Del af sine Forældres og Svigerforældres Obligationer, og at disse først senere blive opsagte til Udbetaling. Som det af Opregningen fremgaar, ejede han ved sin Død 1803 mindst 72.500 Rdl.i Panteobligationer foruden Kærbygaard og en stor Del Jordegods og Tiender uden Gæld. Han tog i modsætning til flere af sine Frænder kun liden Del i de den Gang almindelige Spekulationer i Udstykning af store Godskomplekser, det saakaldte "Herregaardsslagteri"; dog var han for 1/6 Parthaver i udstykningen af Sødringholm Gods. Det fortjener at bemærkes, at J.A.Secher ikke som flere af sine Brødre og Frænder underskrev den bekendte Adresse til Kronprinsen af 1790 , hvori de jyske Proprietærer protesterede mod Landboreformerne.
Da Kristiansborg 1793 var brændt , stillede han sig i Spidsen for Indsamlingen paa Kærbygaard Gods af Bidrag til Slottets Genopførelse.Han kunde indsende eget Bidrag 500 Rdl., fra Godset 324 Rdl, og modtog derefter en særlig Takkeskrivelse fra Kronprins Frederik . Formodentlig fik alle , som ledede Nationalsubskriptionen, en lignende Skrivelse, men da der næppe mere er mange af disse til , skal den , som A.j.Secher fik, meddeles her i Bogstavret Aftryk:
" Ved den af Dem selv og Deres Godses Beboere bestemte Summe til en nye Konge-Boligs Opbyggelse, og hvorover De har indsendt Mig Fortegnelsen, har De givet et udmærket Beviis paa Deres Hengivenhed til Kongehuuset.De ville og herved imodtage Min Tak herfor, og tillige bevidne samme til enhver af Godsets Beboere.I øvrigt kan De være forvisset om, at Ieg stedse er Deres bevaagne
Kiøbenhavn den 22e Martii 1794 Frederik CP.
Til
Hr.Iørgen Ancher Secher til Kierbyegaard.
A.J.Secher var i alle Maader en Hædersmand, paa hvis Ord man kunde stole. Han plejede jævnlig , idet ahn bankede paa sin Snustobaksdaase , at sige: Den, som siger andet, end det han mener, er PænneDød en Æsel. Han søgte ikke som et Par af sine Brødre at faa Plads i Rangforordningen , skønt det som Landvæsenskommisær var hans Ret at faa Rang med Kammerraader(VII,2.), og hans Hustru kunde til trods for sin store Indflydelse paa ham ikke formaa ham at tage mod Titlen , skønt det pinte hende, at hun f.eks. var den eneste "Madam" der kom i Selskaberne hos Stiftsamtsmanden i Aarhus O.Høegh-Guldberg, og at de fleste Koner i hendes Omgangskreds var Fruer. Han plejede at svare , at Anker Jørgen var lige god og "ærlig"Mand, enten han var Kammerraad eller ikke.
Naar han derfor 1778 i Hjortshøj Kirkebog i Anledning af , at han stod Fadder til en Broderdatter, kaldes "Landsraad"medens han ellers baade før og senere ved lignende Lejligheder kun kaldes Hr. ligger der formodentlig kun en Spøg eller dårlig Vittighed til Grund. da han enten af Guldberg eller af Grev Danneskjold-Samsøe blev presset for at modtage en Titel, svarede han i tilslutning til en anden Udnævnelse :kan jeg ikke blive Generalissimus for armeen, kan jeg ikke bruge nogen anden Rang.
Skkønt hans Ægteskab oprindelig ikke skal have været et Inklinationsparti fra Hustruens Side , var der den inderligste Kærlighed mellem dem, og hendes Død var hamet Stød, som han ikke kunde forvinde.Nogen Tid efter Hustruens Død drømte han , at han havde tabt sit kostbare Guldur, der laa paa et Brod ved siden af Sengen.Han vaagnede og fandt Uret uskadt, men da han omtalte Drømmen, udbrød han bitterlig grædende, at han havde mistet sin bedste Skat.
Da han efter hendes Død havde faaet Billedhuggeren Dajon over til sig for at lade udføre en Portrætmedaillon af sig selv, lod han ham ogsaa modellere en Medaillon af Hustruen paa Grundlag af en Silhuet og de Beskrivelser, han kunde give.Mange Udkast skal være blevet vraget af ham, inden han var tilfreds med dajons Model af hende. Formodentlig fik hvert af Børnene et Eksemplar af disse Medailloner i Gibs.Ved samme Lejlighed er sagtens ogsaa blevet udført det Gravminde , bestaaende af en Sandstensstøtte med Portrætmedaillon i Marmor af ham og Hustruen, som nu staar paa deres Grav paa Kaasted Kirkegaard.Stenen bærer følgende Indskrift:
Som Vidne om min Tak og evig Kærlighed
det Mindestegn her staar, skal eftertiden sige:
Han som dette rejse lod, var i Lyksalighed,
i Huslighed,i fryd den sjældne lykkelige.
Men ak,den Fryd forsvandt;thi Livet er en Drøm
Erindringen er sød,men dog af Vemod øm.
Dette helliges den uforglemmelige Kvinde
Madame anna Marie Mørch secher efter 29
aars 2 mdrs. 14 Dages lykkelige Ægteskab,
som Døden opløste 5. decbr. 1799.Af hendes
trofaste Ancher Jørgen Secher
1742 - 1803 (61 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
