Det fortælles, at hun først havde fattet Kærlighed til sin senere Svoger M.P.Secher, men at hun, da denne halv Vejs havde bundet sig til sit Søskendebarn(Niece) A.S.Müller, nægtede at gifte sig med ham og tog hans Broder.
Hendes Samiv med denne er omtalt ovenfor;han lod hende, der var en kraftig og dygtig Natur og i adskilligt slægtede Moderen paa, raade i mangt og meget, af og til maaske for meget.
Naar hun brusede for stærkt op mod Børnene eller Tyendet, kunde dog et:"AnþMari!" udtalt fra Mandens Side,altid bringe Ro i Sindet;Børnene sluttede heraf, at Moderen dog alligevel var bange for Faderen.
Hun gennemførte stor Tarvelighed i Huset ogsaa med Hensyn til Børnenes Føde og Paaklædning, saa at Sønnerne stod paa Kirkegulvet til Konfirmationen i samme Klæder, den ene efter den anden. Børnene plejede , naar de Voksne havde faaet Kaffe, at faa denne spædt halvt op med Vand.
Sønnen Marcus, som var hendes Yndling, vilde engang vænne hende af hermed og kyssede hende først efter Sædvane paa den Haand til "Tak for Kaffe"; dernæst tog han den anden haand og kyssede den til "Tak for Vand";men denne Ironi indbragte ham kun Prygl, indtil faderen rejste sig og sagde, at nu var det nok.
Som Eksempel paa hendes Opfarenhedfortælles yderligere:de gamle havde været til et større Middagsgilde i Aarhus, hvorfor der var Tjener paa Kareten. Af Drengene var kun de 3 yngste hjemme; da Kareten kører ind paa Gaarden, løber de ud for at tage mod Forældrene.Tjeneren -tillige Gartner- maa have forset sig mod Madammen, for da han aabner Karetdøren, slaar hun ham "en paa Snuden".Drengene luskede af som vaade Hunde, da Erfaringen havde lært dem , at naar Moderen begyndte at holde Standret , gaar det ofte ud over flere.
Da Anne Marie Mørch var liden, kom der engang en norsk Spaakvinde til Nørlund og udbad sig af hendes Moder at maatte spaa dennes mange Pigebørn.Hun fik Lov dertil for de ældres vedkommende, men omdisses Skæbne havde hun ikke mærkeligt at fortælle. Hun spurgte derfor, om hun ikke maatte se den lille Piges Haand, da hendes Skæbne ville blive mærkeligere end de andres.
Da det nu tillodes , sagde hun, at Anne Marie vilde blive gift med en Mand, der ejede en stor Herregaard med 6 (eller 8) Skorsetne, og at hun vilde blive som en Moder for en Søsters Børn.Hvis hun kunde overleve sin 50de Fødselsdag, vilde hun blive meget gammel, men det vilde holde haardt.
Da nu det andet , som Spaakonen sagde gik i Opfyldelse, ogsaa det med Søsterbørnene, thi da Søsteren , der var gift med Tomas Secher døde,blev hendes 4 Døtre opfostrede paa Kærbygaard, gjorde Spaadommens sidste Delet stærkere og stærkere Indtryk paa A.M.Mørch, og da hun nærmede sig det 50de Aar, var hun overtydet om at hun ville dø til forudsagte Tid. Dette skete ogsaa, hun døde af Gulsot 49 Aar og 2 Maaneder gammel.Paa Grund af den Indflydelse , som Spaadommen havde paa hende, vilde hun ikke taale nogen spaakælling i sit Hus-Hun havde indført sin Bryllupsdag og Navnene paa sine Børn i sit med Sølvspænder forsynede Eksemplar af Kingos Salmebog, som nu ejes af mig(V.A.Secher).
1750 - 1799 (49 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
