Notater |
- gik fra 1850 i Mariboes Skole i København og var i Huset hos Marinekaptajn R. Aschlund; 1855 Søkadet, 19/8 62 Sekondløjtnant, hvorefter han blev udkommanderet med Korvetten »Dagmar« paa et Togt til Middelhavet og Vestindien. Under Krigen 64 var han 6. Officer ombord i Fregatten »Tordenskjold« (Kapt. C. M. Meinertz), der hørte til Admiral van Dockums Eskadre i Østersøens østlige Del. »Tordenskjold« var kun lige i Sigte, da van Dockum havde sin Træfning med den preussiske Flaade ved Swinemündc (17/3) og som temmelig langsomt sejlende Skib kunde det ikke paa virksom Maade deltage i Forfølgelsen af Fjenden. Dernæst blokerede »Tordenskjold« Udløbet fra Stralsund, men havde ikke synderlig Føling med Fjenden, undtagen 24/4, da Preussernes Forsøg paa at bryde Blokaden blev afvist. 6/2 65 traadte O. i den franske Marines Tjeneste for et Tidsrum af 3 Aar, og 20/10 67 fik han 18 Maaneders Forlængelse. Han var derfor endnu i fransk Tjeneste, da han 28/5 68 forfremmedes til Premierløjtnant. Ved sin Afsked fik han Æreslegionens Ridderkors overrakt af den unge Kejserprins 4/9 69.
Hjemkommen 7/9 blev han Inspektionsofficér ved Orlogsværftet og 27/12 69 ansat som 3. subalterne Officér ved Søoflicérskolen og beordret til at overtage Fransk-Undervisningen ved Skolen. I fransk Tjeneste havde O. nemlig ikke blot nyttet Lejligheden til at dygtiggøre sig i sit Fag, men han havde tillige kastet sig over Studiet af Fransk Sprog, og han udførte da ogsaa sit Lærerhverv særdeles tilfredsstillende. 1/1 71 2. subalterne Officér paa Oflicérskolen, fratraadte denne Tjeneste 72, dernæst Adjudant hos Chefen for Øvelseseskadren (Kommandør Gottlieb) i Sommeren 72. Ægtede 25/9 1872 Nonny Caroline Joachimine Bauditz, f. 22/.L 1842, Datter af Oberst i Kavalleriet Ferdinand Carl Adolph v. B. (f. 17/3 1811, d. 18/5 1866) og Siegfriede Antoinette Caroline Louise f. Komtesse Holstein af Ledreborg (f. (6/3 1816). Efter en kort Koffarditj eneste var O. med Fregatten »Sjælland« paa Vintertogtet til Middelhavet 73—74, og 31/1 74 blev han R. af den græske Frelser-Orden. I 75 var han som Chef for Kanonbaaden »Willemoës« med i Eskadren; men hans Helbred, som aldrig havde været stærkt, forværredes mere og mere, og 5/3 1876 døde han af en Hjernesygdom. Det sørgelig tidlige Dødsfald gjorde Indtryk i vide Kredse. Fra sagkyndig Side blev der givet ham følgende Eftermæle: »O. var et begavet Menneske og en ridderlig Karaktér med et dybt og religiøst Gemyt; for dem, der ikke kendte ham nøjere, kunde der være noget ejendommeligt i hans Væsen; men naar man virkede sammen med ham i længere Tid, lærte man at agte og skatte den ærlige Stræben og store Samvittighedsfuldhed, hvormed han udrettede sin Tjeneste, og man tik da talrige Beviser paa den store Kærlighed, han nærede til sin Stand. De rige Evner, som O. var i Besiddelse af, berettigede til store Forventninger, om han end i praktisk Henseende havde flere Vanskeligheder at kæmpe imod; det var ganske vist et Tab for Marinen, at Døden saa tidlig gjorde Ende paa hans Løbebane«.
Fru Nonny Olrik, der 5—6 Maaneder efter Mandens Død fødte deres Søn Gerner, bor i Kbhvn.
|