| Notater |
f. i Malmø 24 April 1637, d. Ørslev 7 Juni 1711 (Søn af Borger i Malmø, Holger Jacobsen og Anna Nielsdatter). Efter Faderens Død 1640 reiste Moderen med den 3aarige Søn til Kjøbenhavn, hvor han kom i Frue Skole. Han kom senere i Lund Skole, hvorfra han dimitteredes som Student 1657, blev 3die Lectie Hører i denne Skole, men reiste snart efter til Kjøbenhavn, hvor han skal have deltaget, sammen med de andre Studenter, i Stadens Forsvar mod de Svenskes Angreb under Kong Carl X Gustav i 1658. Han blev 13 Sept. 1663 kaldet til Sognepræst til Ørslev og Bierre, ord. 13 Nov. s. Aar af Biskop Hans Svane, Magister 1677 og Provst for Vesterflakkebjerg Herred 1691. Jubel-Lærer. Epitaphium i Ørslev Kirke. Gift 1. 1664 m. Karen Andersdatter, d. 1666, Enke efter Formanden i Embedet, Hans Mikkelsen Ravn, d. 10 Aug. 1663. (Datter af Sognepræst til Lundforlund og Gjerlev, Anders Bjørnsen Halland). Ingen Børn. Gift 2. i Slagelse 13 Oct. 1667 m. Barbara Hansdatter Allesen (Datter af Sognepræst til St. Mikkels Kirke i Slagelse, og Provst for Slagelse Herred, Magister Hans Nielsen Allesen og Barbara Hansdatter de Fine). 5 Børn, hvoraf 2 døde som Smaa, uden at deres Navne kjendes. Om Stamfaderen Niels Holgersen (Olivarius), f. 1637,1 1711, meddeler Gerhard Treschow i „Danske Jubel-Lærere", udgivet 1753, følgende Oplysninger, som rimeligvis i det Væsentlige støtte sig paa Meddelelser fra en af Stamfaderens 3 Sønner: „Han er fød udi Malmøe i Skaane den 24 April 1637. Hans Fader var Holger Jacobsen, Borger og Indvaaner i Malmøe. Hans Moder var Anna Niels Datter. Han havde den Uhæld, at hans Fader døde fra ham, da han ikkun var 3 Aar gammel. Hans Moder besluttede derfor at reise over til Kiøbenhavn; hvor hun ernærede sig og sine ved at sye og tvætte, og derudi at underviise unge Pige-Børn. Ved den Leylighed blev hun bekiendt med Frue Anne Eisenberg, tvende Biskopers Dr. P. Winstrups og Dr. H. Resens den ældres efterladte Enke; Hun fattede for den unge Niels Olivarius saa stor Godhed, at hun tog ham, som da var ikkun lidet over 4 Aar gammel, til sig i Huset, holdt ham i Skole, og havde Omsorg for ham, som han kunde været tiendes eget Barn. Men dette gode varede ikke længe; thi den salig Bisp-Inde dode 1645, da Olivarius var ikkun 8 te Aar gammel; Men som han havde inderlig Lyst. til Studeringer, satte hans Moder ham i vor Frue Latinske Skole, hvor han i Hast avancerede fra l" c til 5t e Lectie. Imidlertid syntes hans Moder, at det vilde falde for langvarigt og bekosteligt al holde ham til Bogen, besluttede derfor at sætte ham til en Barberer, menende, at han der snarere kunde lære det, hvorved han kunde forhverve sit Brød; Men han kunde ingenlunde beqvemme sig til at forlade sine Studeringer; han reiste derfore, for ikke at være sin Moder til Byrde, over til Malmøe igjen til en Enke, som var hans Moder noget beslægtet, did kom han 1650; og da han fornam, at der ved Lunde Skole vare adskillige Beneficia og Hiolp for fattige Børn, saa gik han did, og søgte om at antages i Disciplernes Tal, han fik ogsaa, efter foregaaende Examen, Sted i 5 te Lectie, hvor han forblev i 2 Aar. Imidlertid faldt formedelst Misvext dyr Tid ind i Landet, hvorved han saa nær paa nye igien havde været nødt til at forlade Bogen; men han lod dog ikke Modet falde; thi da der to Gange om Dagen blev uddeelt et Smørre-Brød og noget tyndt øl til de fattigste Disciple, hvilket Beneficium blev kaldet Vivere, saa opholdte han derved Livet, indtil det behagede GUD at opvække bedre Leylighed for ham, hvilket ogsaa skeede, i det Biskopen Dr. P. Winstrup den yngre, en Søn af ovenmældte Frue Eisenberg, gav ham tvende Dagers Kost om Ugen, saa længe han freqventerede Lunde Skole. Aar 1656 blev han af den berømmelige Rector, Mag. Mathias Foss dimitteret til Kiøbenhavns Academie, da D. Ioh. Canutius var Rector magnificus, og Mag. Peder Sporman Decanus; til privat Præceptor udvalgte han M. Søfren Galundan, som var Ethices Professor. Nu havde Olivarius gierne ønsket at blive ved Academiet; men da han var fattig, og tillige fremmed i Kiøbenhavn, imodtog han med Glæde det Tilbud, som han samme Aar lik af sin forrige Rector M. Foss, om at være Collega 3 tiæ Classis i Lunde Skole; dette Embede forestod han i tvende Aar, og reiste siden til Kiøbenhavn igjen, da han fik Gondition hos Mag. Fosses Svigermoder Drude Finke, salige Hans Rasmussen Brochmands, og imidlertid giorde sig klar fra Academiet. Da nu de Svenske vare faldne ind i Landet, og Kiøbenhavn truedes med Beleyring, saa besluttede hans Principal-Inde iil reise over til Skaane til sin Sviger-Søn M. Foss, og betroede imidlertid til Olivarium sit Huus og Gods. Han maatte da deele sin Tid imellem at være Huusholder og Soldat, i det han med lige Troskab bestyrede sin Frues Huus, og gik med de andre Studentere til Volds imod Fienden. Han vandt derved saa stor Yndest hos hans Principal-Inde, at hun besluttede bestandig at beholde ham i Huuset, indtil han kunde forfremmes til noget bedre. Imidlertid døde Mag. Hans Rafn, Sogne-Præst for Ørsløv og Bierre Menigheder, hvortil Stadtholderen Hr. Niels Trolle til Trolholm den Gang havde Jus vocandi; Olivarius blev derfore af sin gamle Velyndere Mag. Foss til høyhemældte Hr. Trolle paa det kraftigste recommenderet, han blev ogsaa tillige med 3 andre Studeniere udvalgt til at holde Prøve-Prædiken for Stadtholderen, som havde givet dem alle den samme Text, og lod dem alle paa een Dag prædike for sig, efterat en kort Psalme var sjunget imellem hver Prædiken; Vallet faldt da paa Olivarius, som til dette Embede blev kaldet, og af Erke-Bispen D. Hans Svane ordineret 1663. Dette Embede forestod han i 48 Aar med Flid og Nidkierhed, dog ikke uden adskillige Prøver og Gienvordigheder. I sær maatte han udstaae en fortrædelig Proces, hvilken han vandt ved Høyeste-Ræt, hvor Høysalig Kong Christian V selv den Dag var nærværende: ja han vandt ikke aliene sin Sag, men GUD gav ham og Naade til at vinde sin Modstanderes Hierte, saa at den samme siden blev Olivarii største Ven og Velyndere. Et stort Beviis paa, at naar en Mands Veye behage HErren, saa giør han og hans Fiender til Freds med ham. Aar 1691 blev han udvalgt til Provst over Vester-Flackebierg Herred, og hensov omsider i HErren 1711 i sin Alders 75de Aar. Hans Symbolum var: Providentia Divina Major Fortuna. Naar man nu regner fra 1656, da han først blev Collega i Lunde Skole, saa haver han tient i 55 Aar. Han var to Gange gift: først med sin Formands Enke Caren Anders Dutter, hvilket Ægteskab ikkun varede i tvende Aar. Siden korn han Aar 1667 i Ægteskab med Barbara Hans Datter Allesen, en Datter af M. Hans Allesen, Provst og Præst ved St. Michels Kirke i Slagelse; i dette Ægteskab, som varede i 44 Aar, avlede han 4 Sønner og 1 Datter, og havde den Glæde, at de 3 Sønner, som levede, bleve alle i Faderens levende Live Præster her i Stiftet, og at den eene af dein, M. Holger Olivarius, som endnu lever, og er moxen Semisecularis i Embedet, blev sin Faders Medtjener og Successor." Christopher Giessing meddeler ogsaa i sine „Danske Jubel-Lærere", en længere Biograli af Niels Holgersen (Olivarius) og skriver der: „Fra hans Pen har jeg ikke fundet noget uden et. Sørge-Vers bag i Biskop Worms Parentation, da han som Sognepræst til Kjøbenhavns Frue Kirke parenterede over Hendes Høye Naade Frue Charlotta Amalia Krabbe, Hans Høye Excellence Hr - Ulric Christian Guldenleus Gemahlinde d. 9 Sept. 1709. Men denne halv Snes Sørge-Stropher viser, at han var en ypperlig Dansk Poet". Hertil kan føies Dr. H. F. Rørdams Udtalelser om Niels Holgersen (Olivarius) i „Historiske Samlinger og Studier": „Ved hans Omhu ere en Del Breve opbevarede, der give os gode Oplysninger om literære Forhold og Personligheder i det 17de Aarhundrede, hvoriblandt de interessante Breve til Mag. Hans Mikkelsen Ravn, som ere meddelte i Historisk Tidsskrift, 3. R., IV, 556 ff. Ligeledes de i Bilag 3 (Mag. Hans Allesens Levnetslob) omtalte Breve. Mag. Niels Holgersens Søn, Mag. Holger Olivariiis forærede Samlingen til Frederik Rostgaard, der siden skjænkede den til Universitetsbibliotheket {Rostg. Saml. 158, 4°). Det er ikke usandsynligt, at, naar Professor Hans Rasmussen Brochmands Papirer endnu ere bevarede i stor Fuldstændighed i vore Samlinger, Fortjenesten derfor skyldes Mag. Niels Holgersen (jvnfr. Treschows „Jubel-Lærere", S. 187). Han synes at have været en brav og dygtig Mand." I denne Grav hviler, med sin Hustru Barbara Allesen, Magister Niels Olivarius, som i 48 Aar var Præst til Ørslev og Bierre, i 21 Aar Provst for Vesterflakkebjerg Herred. Hvo som har lært ham at kjende, vil stedse ære hans Virksomhed i sit langvarige Embede, hans redelige Kløgt midt i den slette Verden, hans af hans Venner velkjendte, for Modstandere ikke eftergivende Characterstyrke, hans skarpe Dømmekraft og hans i Modgang ubøielige Aand. Sin Hjord var han en trofast Hyrde, og, idet han vaagede over sin Stands Ret, hvilket vel kan harme slette Mennesker, ikke gode, kunde blind Iver hverken behage eller skuffe ham, ej heller formaaede de Syndendes høie Stilling at skræmme ham. Hans sidste Tid led ikke under Alderdomssvaghedens Tynge, imedens han, ikke med Lethed, men uden Ængstelse, besørgede den ham saa kjære Embedsgjærning; han hensov blidt, befalende sig i den store Hjærtekjenders Varetægt, den 7 Juni 1711, efter at have fyldt 75 Dødelighedens Aar. [Skrevet af] hans Søn og Efterfølger i Embedet og Provsteværdigheden, Magister Holger Olivarius.
|
1637 - 1711 (74 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
