| Notater |
- Om Stammoderens Fader: Hans Nielsen Allesen, t. 1002, f i678, Sognepræst til St. Mikkels Kirke i Slagelse og Provst for Slagelse Herred, meddele Dr. Cawallin i "Lunds Stifts Herdaminne" og Dr. Børdam i "Historiske Samlinger og Studier", udførlige Oplysninger, der i flere Henseender berigtige og fuldstændiggjøre de tidligere kjendte Beretninger, som forefindes i Treschows og Qiessings "Jubel-Lærere".
Heraf fremgaar det, at: Stamfaderen til Slægten Allesen hed Alle Jonsen (Aldus Jonæ). Han var i en Række Aar Sognepræst i Fagerholt (Farhult) og Jonstorp i Lugude Herred i Nærheden af Helsingborg. Han levede endnu 1594. To Sønner af ham kjendes:
1) Lauritz Allesen, der først i 10 Aar var Capelian hos Faderen og derpaa 1596 Præst i Arrie og Hørkjøbing i Nærheden af Malmø, i hvilken Stilling han døde 14 Febr. 1634 i sit 74de Aar.
2) Niels Allesen, der ved Aaret 1592 var Rector i Malmø, tog 1594 Magistergraden ved Kbhvns. Universitet og i Slutningen af 1596 blev Sognepræst i Bunkeflod og Hyllie ved Malmø, hvor han forblev til sin Død 24 Juni 16261 ). Gift første Gang 24 April 1597 med Ellen, Datter af Formanden i Embedet, Lauritz Jensen. Hun døde efter 1 Aars Forløb. Gift anden Gang med Mette, Datter af Canniken Oluf Stisen i Lund, (hun blev efter hans Død gift med Provst Bastian Odder i Haaslev i Skaane). De havde 9 Børn, af hvilke den ældste Søn var:
Hans Nielsen Ailesen. Han var født 28 Febr. 1602 i Bunkeflod Præstegaard og blev dimitteret fra Lunds Skole til Kjøbenhavns Universitet i April 1623, hvor han fik Mag. Herman Nielsen, Professor i Hebraisk, til Privatpræceptor.
Pesten i Aaret 1625 nødte ham en Tid til at afbryde sine Studeringer, da Universitetet blev opløst, men da Sygdommen ophørte, vendte han tilbage, og det var hans Hensigt, efter Fuldendelsen af sit academiske Cursus i Kjøbenhavn, at drage udenlands. Men denne Plan blev ikke realiseret; thi da hans Fader døde i Juni 1626, aabnedes der Udsigt for ham til at blive Faderens Efterfølger som Præst i sit Fødesogn.
Rigtignok manglede han adskillige Maaneder i den befalede 25 Aars Alder, men da han, der formodentlig havde været tilstede ved Faderens Dødsleie, snart havde faaet Vished om, at Stemningen i Menigheden var for ham, ilede han uopholdelig til Biskop Dr. Mads Jensen Medelfart i Lund og derpaa, forsynet med dennes Anbefaling, til Kjøbenhavn, hvor det lykkedes ham at udvirke kgl. Aldersdipensation. Ikke længe efter er Hans Allesen bleven ordineret i Lund, og nu begyndte han da sin Præstegjærning i Bunkeflod og Hyllie% I Aaret 1634 blev han gift med den 19aarige Barbara, Datter af Magister Hans Arnoldisen de Fine, Sognepræst i Helsingborg. Med hende levede han siden i 41 Aar i et trofast og kjærligt Ægteskab. Angaaende hans Liv i Bunkeflod vides, at Præstegaarden i hans Tid afbrændte. Af Biskop Dr. Mads Jensen Medelfarts Visitatsbog fremgaar det, at Hans Nielsen Allesen har været en dygtig Prædikant. Efterat han i henved en Menneskealder rolig havde virket i sin Præstegjærning i Bunkeflod, kom der svære Tilskikkelser over ham. I Februar 1658 blev Skaane ved Freden i Boskilde afstaaet til Sverige. Dette er sikkert kommet som et knusende Tordenslag over de fleste af Skaanes Beboere; thi hele Landskabet var ved Sprog og Traditioner lige saa nøie knyttet til Danmark, som Sjælland eller Fyen. Intet Under derfor, at enkelte fædrelandsksindede Mænd grundede paa, om det svenske Herredømme ikke atter kunde afkastes, ligesom det skete med Trondhjems Stift og Bornholm, som ogsaa vare afstaaede. Det var i November 1658, at der dannede sig en Sammensværgelse i Malmø med det Forinaal at bringe den da befæstede Stad i danske Hænder. En Person ved Navn Statius, der havde været Livknegt hos Kong Frederik III og var sendt til Skaane for at reise Almuen, omtales at have været hos Mester Hans i Bunkeflod. Frederik IIPs Generaladjutant, Blekingboen Slikkel Skov, der tildels ledede Forberedelserne, synes at have havt sit Tilhold i denne Præstegaard, og det var Planen, at, naar Forsættet anden Juledags Nat bragtes til Udførelse, skulde en Del uforsagte Mænd holdes i Beredskab hos Mester Hans i Bunkeflod, for til aftalt Tid at skaffe sig Adgang til Fæstningen ad forud bestemte Veie. Ligeledes berettes der, at Hans Allesen stod i Forbindelse med Borgmester Bartholomæus Michelsen i Malmø, der var Hovedmand for de sammensvorne i denne By, og af ham fik vigtige Meddelelser, der mentes at stamme fra Corfits Ulfeld, hvis Kjærlighed til Svenskerne var betydelig kjølnet. Den, som det synes, omhyggelig forberedte Plan gik dog i Stykker i det sidste Øieblik, da nogle Skibe, der skulde hidføre Tropper fra Kjøbenhavn, i Nattens Mørke løb paa Grund ved Saltholm. Og da Svenskerne havde faaet Øinene opladte for den Fare, der truede dem, vare de ikke sene til at tage deres Forholdsregler. Gjennem den Tids barbariske Retsundersøgelser, i hvilke en grufuld Anvendelse af Pinebænken spillede en vigtig Rolle, lykkedes det dem efterhaanden at faa de Oplysninger, de ønskede. Ifølge en senere Optegnelse af Hans Allesens Svigersøn, Mag. Niels Holgersen (Olivarius) fra Malmø, skal den Omstændighed, at Kong Frederik III's Kammerjunker, Corfits Trolle, paa en Reise i Skaane havde logeret i Bunkeflod Præstegaard, særlig have henledet Svenskernes Opmærksomhed paa Præsten. Hans Allesen med mange andre trofaste Mænd, deriblandt hans Nabo, Hr. Søren Frantsen Hegelund i Fosie, blev fængslet, og da Retssagen trak ud til December 1659, kan man, uden just at tage Fantasien meget til Hjælp, forestille sig, hvilket skrækkeligt Aar det har været for den ulykkelige Præst. Hans Gods og Eiendom blev confiskeret, og hans Embede blev givet til den svenske Feltpræst, Sven Tiernsten. — Da Dommen endelig faldt, lød den paa Livsstraf. Den 22 December 1659 var den til Executionen bestemte Dag. Efterat Dødsdommen allerede var udført paa de tre af de Anklagede, kom der Bud fra de paa. Slottet forsamlede svenske Rigsraader, at Executionen paa de øvrige skulde udsættes. Hans Allesen blev da ført tilbage til Fængselet, og her forblev han endnu i mange Maaneder, indtil det endelig lykkedes hans Hustru hos Slægt og Venner at tilveiebringe den efter hin Tids Forhold uhyre Sum, som Svenskerne forlangte for hans Løsladelse. Følgende Qvittering for et Afdrag paa Løsesummen er endnu bevaret: „Oppå dhe boter till Lifsidsen, som Mester Hans i Bunckfloda ehrlåggia skall, hafwer hans Hustro lefwererat Tuhundrade Daller, hwilke honom her med tilborligen quitteras. Aetum Malmo d. 7 Jamiarij Ao. 1660. G. H. Taubenfeldt. —: 200 B. D:u Som man seer, ,var dette kun et Afdrag paa Løsesummen; men da denne var sat til 2000 Rdl., var der langt tilbage, og Mester Hans forblev derfor fremdeles i Fængselet.
Efter at Freden i Kjøbenhavn var sluttet (27 Mai 1660), sendte den tidligere omtalte kgl. Kammerjunker, Gorfits Trolle, et Brev til Hans Allesen med Opfordring til ham om at komme over til Kjøbenhavn, „da han har andraget hos Kongen om et andet og bedre Embede for Hans Allesen end det, han har mistet". Dette Brev maa rigtig være kommet Hans Allesen i Hænde, der maa have svaret, at han endnu holdtes fangen og derfor ikke kunde efterkomme Opfordringen om at indfinde sig i Kjøbenhavn, hvilket fremgaar af en ny Skrivelse, som Gorfits Trolle afsendte til ham5 ). Der gik imidlertid endnu flere trange Maaneder hen, inden det lykkedes Allesens Hustru at tilveiebringe Løsesummen. Endelig stod han dog som en fri Mand, men udplyndret for alt og, i en Alder af 58 Aar, uden Embede. Hans Fødestavn var lukket for ham. Der var for ham intet andet Valg end med sin Familie at gaa til Kjøbenhavn, stolende paa at hans Ven, Corfits Trolle, vilde tale hans Sag hos Kong Frederik III. Under 1 Oct. 1660 opnaaede han da ogsaa at blive constitueret som Præst ved Frederiksborg Slotskirke, fra hvilket Embede den hidtilværende Præst, Mag. Hans Huusvig, var bleven suspenderet. Da Hans Allesen imidlertid, den Gang han var stillet, for Retten i Malmø, af "den svenske Biskop" var dømt fra Kjole og Krave, fik Biskop Hans Svane under 6 Oct. 1660 kgl. Befaling om at ordinere ham paany. To Dage efter udgik der dog Kongebrev om, at den forannævnte Hans Huusvig atter maatte overtage sit Embede, mod at yde "Mester Hans fra Bunkeflod" 100 Bdl. aarlig. I Hillerød fik han altsaa ikke noget blivende Sted, derimod kaldtes han den 16 April 1661 til Sognepræst ved St. Mikkels Kirke i Slagelse, da den hidtidige Præst, Mag. Peder Villadsen, var beskikket til Biskop i Viborg. Nogle Aar efter (1668) blev han tillige Provst i Slagelse Herred. Da var han jo allerede en aldrende Mand, hvorfor han 1669 antog Æéls Lauritsen Langaa (der senere blev hans Efterfølger) til sin Gapellan.
Efter en næsten 52aarig Embedsvirksomhed døde Hans Allesen den 5 Mai 1678. I sit Ægteskab med Barbara Hansdatter de Fine havde han 2 Sønner og 2 Døtre.
Sønnen Hans Allesen Bunkeflod, der døde 1693 som Sognepræst i Lunde i Fyen, havde næsten lige saa store Gjenvordigheder som Faderen, ialtfald blev han ikke mindre end 2 Gange afsat, men, som de nyeste Undersøgelser synes at vise, begge Gange uden skjellig Grund.
Ifølge Gerh. Treschow skal ogsaa den anden Søn, hvis Navn ikke kjendes, være bleven Præst, men det vides ikke hvor. Af Døtrene blev Agnete gift (1662) med Mag. Niels Hallébye, Præst i Store- og Lille-Fuglede, og Barbara (1667) med Sognepræst til Ørslev og Bierre, Provst for Vester-Flakkebjerg Herred, Mag. Niels Holgersen, Stamfaderen til Familien Olivarius. Den i det foregaaende omtalte Optegnelse af Hans AUesens Svigersøn, Niels Holgersen (Olivarius), som findes i Rostgaardske Samlinger 158, 4°, lyder saaledes: "Mag. Hans Allesen, først Præst til Bunkeflod og Hyllie i Skaane strax ved Malmøe, beskylt af Sverige for at have været Medvidere i den Conspiration om Malmøes Offergivelse til de Danske. Var ogsaa saa, dog fik de Svenske aldrig noget beviis derom, uden at Corfix Trolle havde logeret 1 Nat i hans Præstegaard hos ham; Motte derfor effter to aars fengsel, da hand og haffde været paa Rettersteden Malmøe torf med de andre at justificeris, betale 1000 rixd. for sit lif. Men ved Corfix Trolles Recommendation kom hertil Landet, blev Præst og Provst til St. Michels i Slagelse og døde der 1678".
|