Christen Lassen Skophus

ca. 1590 - 1669  (~ 73 år)

• Navn	Christen Lassen Skophus
  Født	ca. 1590
  Køn	Mand
  Død	ml. 1663 og 1669	Skophus, Sunds Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, Danmark
  Person-ID	I129638	My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen
  Sidst ændret	22 jan. 2021

  
  

  Familie	? ?
  Børn	+ 1. Las Christensen Skophus,   f. 1626, Sunds Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, Danmark ,   d. 1692, Sunds Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, Danmark  (Alder 66 år)
  Sidst ændret	22 jan. 2021
  Familie-ID	F36490	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Notater

  Noter : Christen Lassen Schophuus boede og døde i Nygård/Skophus i Sunds sogn 1663/1669 Familienavnet staves oftest Schophuus, men staves også Skophus. Skophus, en gang Danmarks største og daarligste bondegård en god kilometers vej syd for Ilskov ved Sunds. For ca. 300 år siden var der saa meget jord til Skaaphus at man faktisk ikke anede hvor grænserne gik, omkring 8000 tdr. land, men jorden var meget dårlig. Grev Rantzau oprettede her et Schæferi og ordet Schauhaus, fårehus, har nok givet gården sit navn Gift 1. gang med NN Schophuus. Med hende får han børnene: Las Christensen Schophuus Kirsten Christensdatter Schophuus gift med Anders Nielsen i Hvejsel. Maren. Christensdatter Schophuus gift med Michel Nielsen i Hollingholt. (Vrads herreds tingbog 1680). (Der er dog en vis usikkerhed om ægtefællerne er forbyttet her.) Gift 2. gang med Inger Jacobsdatter af Tollund, Funder sogn. Datter af selvejer og sandemand i Tollund, Jacob Thomsen, nævnt - 1590 - 1630 - . Inger Jacobsdatter har formodentlig ikke fået børn med Christen Lassen, men det vides ikke sikkert. Christen Lassen døde 1663/1669 i Nygård, Sunds sogn. Hans børn handlede 1680 indbyrdes om en anpart i en gård i Ejstrup. (Vrads herreds tingbog 1680). ************************************************ Fra Holger Hertzum-Larsen har vi modtaget en fuldstændig afskrift af det brev han efterfølgende sender til Herningsholms (og dermed også Skophusets) ejer Grev Christian Rantzau G 271-26 Løvenholm godsarkiv. X------------------ Den højædle og velbårne greve og herre hr. Christian greve til Rantzau, herre på Bredenborg, ridder, kongl: may: til Danmark og Norge, geheime, rigens og landsråd, overstatholder, assessor udi alle hans conciiliis, guvernør og befalingsmand til Steenberg og Ditmersken, min nådige herre og greve underdanigst. Gud Allerhøjeste opholde eders højgrevelige nåde udi langværende prosperitet, og forlene eders N: tillige med liv, evigvarende glæde, velfærd og salighed. Nådige greve og herre, jeg eders G:Ns underdanigste tjener haver den store trang og nød, på toe års tid udstanden med al hørsomhed at andrage, ufejlbarlig formodende, at min sandfærdige beretning af højmedfødt mildhed ansees, og mig til nogen trøst og lindring nådigst betænkes. Så skal det være eders grevelig nåde udi al sandhed vitterligt, at jeg har måttet contribuere til de Svenske sålænge de var landet mægtig, både udi brandskatter og andre skatter for halvanden gård. Er og imidlertid et parti Svenske uformodent ved nattetid kommet på mig i min seng, og haver taget mig ud på marken og pinte mig jammerlig, så jeg havde måttet sætte livet til, dersom min hustru mig ikke med penge havde løst af deres tyranniske hænder. Der foruden gav jeg en ritmester af de Svenske, som lå her sidst i kvarter, en måned 40 rxdlr. Og der de landet kvitterede kom en Brandenborgiske regiments kvartermester, tog sit kvarter hos mig på gården, og imidlertid måtte jeg skatte for en herregård, medens jeg enten selv havde, eller hos andre kunne få på kredit. Og der sådant ej længere kunne tilstrække, tog de hø og korn bort, og andet som på gården fandtes, bortførte på andre steder at udfodres og fortæres. Ellers så er her gemenlig nat og dag fremgangen store marcher, såvel at plyndre parti efter anden, så hvis enhver levnet haver, en anden borttaget. Hvilket så længe har continueret, at jeg moxen gården havde forløbet. Og fik jeg samme år ikke skæppe vårkorn sået, hverken byg eller boghvede, og en ringe ting hø har avlet. Breinholm og Simmelkær fik jeg intet af, thi det arbejde jeg skulle have haft af eders H:G:Ns tjenere fik jeg intet af i samme år, thi de kunne, ligesom jeg, og intet gøre for dem selv; så jeg nogle gange var færdig at forløbe gården. Hvilket i sandhed og havde sket, dersom E:H:G:Ns (eders høj grevelige nådes)fuldmægtig på Herningsholm mig ikke med god "forløffer" han gjorde mig på E:G:Ns nådige betænkende, at det engang skulle betænkes mig til bedste, opholdet have. Endnu siden, til vores egen nådige herre og konges krigs¬folk fik her kvarter, fra nytår 1660 og Sct. Olajdag, måtte jeg i skatter clarere mod en gård til W: ritmester Jacob Sparre, som kan bedrage sig 20 rxdlr. Og imidlertid har jeg ikke fået fuldt arbejde af eders G: Ns tjenere her i sognet, mens af nogle lidet af nogle intet. Og ikke fået en dags møgagen siden Svensken kom her i landet indtil i dette år, mens nogle har været mig med anden arbejde behjælpelig, nogle haver ikke villet, nogle har ikke kunnet, hvilket enhver i sandhed er bevist. Og som jeg daglig beængstes af eders G:Ns fuldmægtig på Herningsholm for forleden års hyre, hvilket jeg fattige mand ikke kan udgive, kan noksom af forberørte min tilstand og lejlighed eragtes. Tilmed har jeg på gårdens brøstfældighed, som var hel stor, både af fjendernes overvold, så og af Guds vejrlig sket, at reparere anvendt over 30 rxdr, som både med syn og opskrift kan bevises. Hvorfor er til eders G:N: min ydmygeliste bøn og begæring, at af medfødte mildhed måtte på fornævnte års 1660 hyre gøres forlindring og afslet; og at det jeg til reparation haver anvendt måtte godtgøres. 0g eftersom eders G:Ns fuldmægtig Mats Rasmussøn har væ¬ret, efter E:Ns skriftlig ordre som han beretter, hos mig at jeg atter Nygaard på fem års tid vilde forpagte, hvilket jeg hellere gjorde end hos en anden /: alligevel jeg er gode lejlighed tilbuden med nogle års frihed for afgift:/ med så skel, at der måtte ske nogen forlindring på den sædvanlige hyre; thi jeg haver altid nydt tryg forsvar af E:G:N:, og derfor og ej haver lyst til at flytte. Haver jeg og underdanigst at andrage, at Frands Nielsøn, haver eders G:Ns befaling ikke efterkommet anlangende den hjælpepenge at indfordre, jeg både af herredet og birket skulle have til de fire tyve at rette. Har jeg og solgt menige sognemænd en hoppe for 12 rxdr, så og holdt en salvegarde i 13 uger for dem, og har de lovet mig 2 sletdr. om ugen for ham; hvilke forskrevne penge de mig ej vil betale. Jeg tænkte jeg havde gjort vel, at jeg dem så længe havde borget, mens nu får ikke uden utaknemlighed. Hvorfor er til eders G:N: min underdanigste begæring, at Frantz Nielsøn måtte befales, at han det på mine vegne måtte befales at indfordre. Jeg forhåbes, at jeg på min ydmyge application og sandfærdige posters begæringer måtte få en nådig og god svar, hvilket den gode Gud alle velgerningers belønner, rundelig og rigelig vil ihukomme; under hvis høje beskærmelse jeg vil have E:G:N: befalet. Ex Nygaard den 31.augusti anno 1661. E. G. N.s underdanigste tjener Christen Lassen i Nygaard i Suntz sogn. ******************************************************************* ****************************************** Christen Lassen køber en selvejergård i Ejstrup Vrads herreds tingbog. - CD købt af:Bjarne og Kirstin Nørgaard Den 6/1 1661: Las Christensen i Tollund esket på sin fader Christen Lassen i Nygaard hans vegne. Fremstod for retten erlig velagte mand Anders Thomsen i Sejl, kongl. majsts. delefoged i Vrads herred på sin egen og hæderlig og høylærd mand M: Niels Jørgensen (Seerup), forrige sognepræst til Them hans vegne, og med hans underskrevne fuldmagt, som i dag for dom blev læst og påskrevet, og med begge deres villie og velberåd hu og samtykke solgte, skødede og aldeles afhændede fra dem og deres arvinger og til Christen Lassen i Nygaard og hans arvinger, en deres halve jordegne bondegård i Eystrup by, som Christen Ibsen nu påbor, med al dets tilliggende ejendom, som der nu tilligger, og af Arilds tid tilligget haver, som er udi gård, grund, huse og jord, ager og eng, tofte og enghaver,skov og mark, fiskevand og fægang, tørvegrøft og engslet, forte og fælled, vådt og tørt o.s.v. Og derhos bekendte og tilstod forne Anders Thomsen på sin og bemeldte M: Niels Jørgensens vegne, at have annammet, opbåret og bekommet af forne Christen Lassen sølv, penge, fyllest og fuld værd, rigtig og nøjagtig betaling for alt i forne halve bondegård o.s.v. ******* Vrads Tingbog: 9. januar 1661, snapseonsdag 76 - fol.64 - afkald Afkald af 3.11.1659 til Las Sørensen i Ejstrup fra Morten Ibsen, hattemager i Horsens for arv efter søster Anne Ibsdatter i Ejstrup ************************************************** Hammerum Herred : RE: Lassen slægten - en udredning Ole Bech Knudsen og Feldborg eg har nu set på matriklen 1688 for Ejstrup sogn, Vrads herred, Silkeborg amt. Der findes kun en selvejergård i sognet, nemlig matr. nr. 2. Som proprietarius (ejer) står anført Claus Christensen Nygaard. (Mon ikke det er en fejl for Las Christensen Nygaard ?), eller kender nogen den ovennævnte Claus ? Som beboere af gården anføres Niels Troelsen og Søren Pedersen. Nyt hartkorn er 6 tdr. 7 skp. 1 fjk. 1 alb. Gammelt hartkorn (1664) er 9 tdr. 1 skp. 1 fjk. 1 alb. Går vi nu til matrikelekstrakten 1680 (ekstrakt af 1664 med ændringer) er beboerne anført som Christen Ebbesen og Niels Troelsen. Selvejerretten (dvs. bondeskylden) ansættes til 2 tdr. 4 skp. Herlighedsretten, som er udlagt til rytter, ansættes til 6 tdr. 5 skp. 1 fjk. 1 alb. Altså i alt 9 - 1 - 1 - 1, som i 1688 matriklen. Som anmærkning er tilføjet: Disse 6 - 5 - 1 - 1 er ej udlagt til rytter, mens Kongl. Majst. reserveret. Kongen (kronen) ejer altså herlighedsretten. Men vi får intet oplyst om ejeren af bondeskylden. Fra tingsvidnerne ved vi dog, at det er Christen Lassens arvinger, som sælger til Las Christensen 1680. Landgilde Matriklen 1664 anfører, at gården er jordegen (dvs. selvejergods) Som beboere anføres Christen Ebbesen og Peder Pedersen, som svarer 3 ørte rug af bondeskylden. Bondeskylden er ikke omregnet til hartkorn. Lige neden under anføres gårdens herlighedsret, som tilhørende Kongl. Majst, og liggende til Silkeborg amt. Som beboere anføres Peder Andersen og Peder Ibsen. Landgilden er 1 skp. havre, 1 svin, 1 fjd. smør, 2 skl. leding, 1 høne, 2 mk. 10 skl. 2 alb. gæsteri, 6 rdl. cammer og arbejdspenge, 2 ørte byg. Denne landgilde er blevet beregnet til hartkorn 6½ tdr. 1 skp. 1 fjk. 1 alb. (altså 6 - 5 - 1 - 1) som ovenfor. I marginen er anført: Officer. (Det må betyde, at gården har været udlagt til underhold af en officer). Jeg er lidt i tvivl om, hvordan teksten skal forstås. Ejer Christen Ebbesen og Peder Pedersen bondeskylden, eller bruger de bare hartkornet for en landgilde af 3 ørte rug. Jeg er mest tilbøjelig til at tro det sidste. Men så får vi altså ikke oplyst noget om ejeren af bondeskylden. Hvilket dog ikke er usædvanligt i matriklerne. Jordebogs matriklen 1662. Som brugere anføres Christen Ebbesen og Peder Pedersen. Landgilden: 3 tdr. byg gæsteri, 6 rdl. cammer og arbejdspenge, 1 fjd. smør,1 brændsvin, 1 rdl. gæsteri, 2 skl. leding, 1 skp. havre gæsteri, 1 høne. Omregnet til hartkorn anføres det som 7 tdr. 2 skp. 3 1/3 fjk. Til bondeskyld : 3 ørte rug. End videre oplyses, at der til gården kan sås 3 tdr. rug, 12 skp. byg, og indkøres 7 læs hø. Vi fik altså identificeret selvejergården i Ejstrup, men det er vanskeligt at finde ud af, hvem der har selvejerretten. **************************************** Skåphus 1622 1622 anlagde Gert Rantzau til Herningsholm denne Sædegaard, som fra først af kaldtes Nygaard, og hvorover han lod tage Syn 2o . Aug? 1625 . Da befandtes en stor Rugsæd, som Rugen var afhøstet Byg og Boghvede på Marken er stor, bred Sæd, stod på Marker., dernæst have de beset en ganske Hob gammel Hedejord, som var afbrændt . 12 Fag Ladehus med Indkøren langs igennem, deri 3 Gulve Hø, et Gulv Rug . Blev i forskrevne Gaard forevist Fæhuse, Stalde, Kælder, Køkken, Fruerstue, Borgestue og adskillige andre Kamre . Tin, Kobber, Messing og adskilligt andet Boskab og Sengetøj, med velb . Hr . Gert Ranzaus eget Vaaben og Navn påstukket . Derhos i Gaarden fandtes 5o Nød med Hr . Gert Rantzaus Brynde paabrændt . Det vidnedes ogsaa, at der paa 3 Aars Tid havde været bragt Avl til Nygaard og holdt Hus der med Fogder og Folk . Dette Syn blev taget, fordi Bønderne i Sognet, der tilhørte Gert Rantzau, havde beklaget sig over, at der var blevet dem paalagt Kgl.skatter, uagtet de vare daglige Ugedagstjenere til Nygaard og maatte trælle, pløje, saa og gøre Dagsgerning dertil . De vidnede ogsaa, at de altid havde været skattefri i den Tid Kvalsholm var bygget, og de gjorde Tjeneste dertil . De Bønder, der da hørte under Nygaard vare : 5 Gaarde og 1 Inderste i Thorup, Jep Smed i Kvalsholm, 5 Gaarde, 1 Inderste i Linde, 7 Gaarde, 2 Inderster, 2 Bolsmænd i Sunds, Sunds Mølle, 1 Gaard 2 Inderster i Sønder Voes, 2 Gaarde, 2 Inderster i Hollingholt, 1 Gaard, I Inderster i Kjærgaard, 1 Bolsmand i Kølbæk?, 1 Bolsmand, 1 Inderste i Tværmose . (Lensregnskabet 1625) Som det synes, har det vist sig, at de opdyrkede Hedejorder ikke kunde drives efter holstensk Skik, hvorfor Gert Ranzau har forandret Driften til Faarehold . Da han holdt tyske Folk, der kaldte Faar Schaaf, blev dette Ord paa Jydsk til Skaap, og gaarden fik deraf Navnet Skaaphuset . Gaarden blev ved at høre under Herningsholm med særlig Hovedgaardstaxt . 1705 siges det i en Skatteliste, at den var frakommen den forrige Beboer Niels Lassen, der nu bor paa Ørregaard(Ørnhoved), og i hans Sted drives Gaarden af en Gæstgiver Niels Mathiesen(Madsen), da den ligger paa en"strygen Landevej" . Den solgtes fra Herningsholm og kom til Peder Abel i Skive, der solgte Gaarden med komplet Bøndergods 1779 til Jens Christian Holmarch fra Estruplund for 94oo Rdl . . Amtsforvalteren vilde da have Gaarden betragtet som Bondegaard og paastod, at den ikke havde været adelig Sædegaard siden 1661, men at Obel af egen Magtfuldkommenhed havde lagt Bøndergods derunder, idet han havde skilt dette fra Kjærgaardsholm, som han havde ejet . Amtsforvalteren fik dog ikke Medhold og Holmarch averterede 178o Gaarden til Salg med 22o Tdr . Htkr . Bøndergods, Kroholdsprivilegium og Jagt i Overflødighed, saavel Hjorte, Hinde og Daadyr som Harer, Urhøns og andet smaa Vildt, samt Fiskeri i Sunds Sø. - Holmarch frasolgte imidlertid Bøndergodset huse enkeltvis og solgte Skaaphuset til Lave Nissen, der døde 13 . Sept . 1791 som Borger i Ringkøbing, der 1785 solgte den til Chr . Hale, , der 1795 bekendtgør, at han vil sælge Gaarden enten samlet eller i parceller paa 2-4 Skpr . Htkr . Da var Udsæden 3o-32 Tdr Rug, 5-6 Tdr . Byg, 4-5 tdr . Boghvede, 8-lo Tdr- Havre . Den halve Agermark hvilede, og den halve var i Brug . Der avledes 25o Læs Hø , og Engene kunde indbringes til mere . Da en Del af Engene havde været bortlejede, holdtes der for Tiden 5o Fæhøveder, 6 Bæster, 2oo-25o Faar . Bygningerne vare opførte for 5o Aar siden 1799 bekendtgør Chr . Hale, at han vil sælge 5-6 Parceller, hver paa 2-4 Skpr . Htkr ., og at dette skete ses af, at Gaarden 18o4 kun havde 9 Tdr . 2 Skpr Htkr ., medens den fra gammel Tid havde haft 12½ tdr. 18o2 bekendtgør den næste Ejer, Klavs Laasbye, at han havde faaet Bevilling under 1 . Maj til at holde Værtshus, men 18o9 sattes Gaarden til Auktion . Da var Besætningen 8o Stude, 8 Køer, 4 Heste, loo Faar, 5o Geder . Da avledes kun 8o Læs Hø .