Notater |
- Militær Tjeneste:
- 1903-1904 - Gennemgik Hærens Gymnastikskoles kompagnilærer-kursus
- 1904 - Navigerende passager med DFDS damper ALEXANDRA til Amerika
- 1905-1906 - Mbed skonnerten INGOLF til Vestindien
- 1907-1909 - Gennemgik Søværnets Officersskole
- 1909-1912 - Skoleofficer ved Kadetskolen
- 1909, 1910, 1911, 1912 og 1913 - Med krydseren HEJMDAL, kadetskib, det sidste år som næstkommanderende
- 1910-1911 - Deltog som frivillig elev i flådens første undervands-båd DYKKERENs øvelser
- 1914 - Næstkommanderende i kongeskibet DANNEBROG (Kongebesøg i England, Frankrig, Belgien og Holland)
- September 1915 - april 1917 - Chef for torpedobådene HAVØRNEN i 2. eskadre og FLYVEFISKEN i 1. eskadre under sikringsstyrken
- April 1917 - september 1918 - 3. kommanderende og midlertidig næstkommande-rende i kystforsvarsskibet PEDER SKRAM i 2. eskadre
- 1918-1922 - Næstkommanderende ved Artillerikorpset
- 1. oktober 1920 - 1. oktober 1926 - Lærer ved Officersskolen i anvendt artilleri
- 5. juli 1921 - 24. august 1921 - Udkommanderet med det franske slagskib COURBET (artilleriskole ved Toulon)
- 1922 - Næstkommanderende i kystforsvarsskibet OLFERT FISCHER, flagskib i eskadren
- 1922-1926 - Chef for Søartilleriets Skydeafdeling
- 1923 - Skoleforstander for artilleriskolen i krydseren GEJSER
- 1923 - Chef for inspektionsskibet ISLANDS FALK til Grønland og Island
- 1924 - Skoleforstander for artilleriskolen i orlogsskibet NIELS IUEL
- 1924 - Udkommanderet med det svenske panserskib DROTTNING VICTORIA (Artilleriskole i Hårsfjärden)
- 1926 og 1927 - Chef for krydseren GEJSER, øvelsesskib for Dæksofficerselevskolen, i 1926 tillige eskorteskib i kongedelingen til Færøerne og Island
- 1928 og 1929 - Chef for kongeskibet DANNEBROG
- 1. april 1932 - Designeret chef for Kystdefensionen (overtagelse fra hæren)
- 1. juni 1932 - 31. oktober 1932 - I forbindelse med havende tjeneste tillige chef for Københavns Sødefension indtil denne ophævelse.
- 1. november 1932 - 1. marts 1940 - Chef for Kystdefensionen, der oprettedes 1. november
- 1939 - Kgl. udkommando som chef for en øvelseseskadre, bestående af NIELS IUEL, 3 torpedobåde, 3 undervandsbåde samt 1 værkstedsskib. Udkommandoen bortfaldt p.g.a. den truende krigssituation
- 1. marts 1940 - 1. august 1940 - Chef for Kystflåden
- 1. marts 1940 - 17. april 1940 - Tillige chef for 1. eskadre i sikringsstyrken
- 10. maj 1940 - 25. juli 1941 - Fungerende chef for Søværnskommandoen og fungerende direktør for Marineministeriet (indtil 1. august 1940 i forbindelse med havende tjeneste som chef for Kystflåden)
- 1. august 1941 - 29. august 1943 - Chef for Kystdefensionen
- 29. august 1943 - 22. oktober 1943 - Interneret af tyskerne
- 31. august 1945 - Afsked
Andre Præstationer/Funktioner
- 26. maj 1905 - Tilladelse givet til navneforandring
- 1. oktober 1919 - 1. oktober 1932 - Gymnastikinspektør ved Søværnets skoler
- Maj 1920 - august 1920 - Tjenesterejse til England, Frankrig og Belgien (7. olympiade i Antwerpen) for at studere gymnastik og sport
- 1924-1948 - Medlem af Den fransk reformerte Kirkes konsistorium
- 1949-1953 - Virket som lærer i fransk ved aftenskolerne i Humlebæk, Espergærde, Helsingør og i Fredensborg tillige i italiensk
- 1958-1961 - Virket som lærer i fransk ved Krogerup Højskole
- Gift 1. gang 2. oktober 1908 i Vor Frue kirke i København med Karen Eschricht - ægteskabet opløst.
Gift 2. gang 4. juni 1919 i Citadels kirken i København med Marie Louise Alvilda Scavenius - ægteskabet opløst.
Gift 3. gang 16. juni 1937 i Fransk Reformerte kirke med Anna Zimmermann, født Hermansen
- Kilde: Dansk Biografisk Leksikon
Emmanuel Briand de Crévecoeur, navneforandring 1905, 18.6.1882-2.7.1968, søofficer. Født i Aarhus, død i Humlebæk (Holmens), begravet Humlebæk kgd. B. blev kadet 1898, sekondløjtnant 1902, premierløjtnant 1905, kaptajn 1916, orlogskaptajn 1923, kommandørkaptajn 1930, kommandør 1932 og kontreadmiral 1937. Han afgik fra søværnet 1.8.1945. Som sekondløjtnant gennemgik han hærens gymnastikskoles kompagnilærerkursus. Han var 1905–06 med skonnerten Ingolf til Vestindien. 1907–09 blev han efteruddannet på søværnets officersskole som dengang var betegnelsen for søofficerernes efteruddannelseskursus. B. var 1909–13 skoleofficer paa søofficersskolen og var herunder hvert aar udkommanderet med kadetskibet, krydseren Hejmdal, det sidste aar som næstkommanderende. Paa kongeskibet Dannebrogs togt til England, Frankrig og Holland 1914 var han næstkommanderende. Under sikringsstyrkens formering gjorde B. først tjeneste som torpedobaadschef, derefter som artilleriofficer i kystforsvarsskibet Peder Skram. Han var 1918–22 næstkommanderende ved artillerikorpset og var 1922–26 chef for søartilleriets skydeafdeling. Perioden 1920–26 tjenstgjorde han som som lærer i anvendt artilleri ved søværnets officersskole. Han blev chef for krydseren Gejser 1926–27 som var øvelsesskib for dæksofficerselevskolen og 1928–29 var han chef for Dannebrog. Da kystartilleriet 1932 blev indordnet under søværnet i kystdefensionen blev B. dennes første chef. Han nedlagde her et betydeligt arbejde for at få denne nye institution til at fungere organisatorisk og teknisk. 1.3.1940 blev han chef for kystflaaden. Ved viceadmiral Hjalmar Rechnitzers tilbagetræden efter den tyske besættelse 9. april s.aa. blev B. som ældste kontreadmiral konstitueret som chef for søværnskommandoen og direktør for marineministeriet og fratraadte derefter som chef for kystflaaden 1.8. Han var konstitueret som flaadechef frem til 25.7.1941. Det var en meget vanskelig post han var blevet sat paa, men det maa generelt siges at han manglede politisk indsigt og sans til at gøre fyldest i stillingen. Han forsøgte at gennemføre ret vidtgaaende organisatoriske reformer inden for søværnet i sin tid som direktør for marineministeriet, men mødte ingen politisk forstaaelse for sine planer der vistnok heller ikke nød udpræget popularitet blandt søofficererne. B. genansattes som chef for kystdefensionen 1.8.1941, en stilling han beholdt til sin afgang. B. var et typisk eksempel på en franskpaavirket søofficer, en gentleman der havde let ved at faa kontakt med sine medmennesker. Han var meget afholdt og gjorde indtil sin konstitution som flaadechef 1940 udmærket fyldest. B.s to faglige specialer var artilleri og gymnastik. Det sidste felt er nok det der laa ham mest paa sinde. Allerede 1919 mens han var tjensthavende blev han gymnastikinspektør ved søværnets skoler, en stilling han beholdt helt til 1932 sideløbende med sine mange udkommandoer. Han satte sig ved flere studierejser i udlandet ind i de nyeste og mest moderne former for militær gymnastik og idræt og fik disse overført til den danske militære gymnastikundervisning. Studierejser i gymnastik blev bl.a. foretaget 1920 og 1930. Under et studieophold i Italien fik han øjnene op for motortorpedobaadsvæsenets muligheder for det danske søforsvar og virkede i aarene før 2. verdenskrig for indførelsen af dette vaaben her i landet, dog uden resultat. B. drev især efter sin afgang omfattende søkrigshistoriske studier der resulterede i let tilgængelige biografier over flere berømte dansk-norske søhelte, saaledes Olfert Fischer, 1944, Iver Huitfeldt. 1947, Peder Skram, 1950 og Herluf Trolle, 1959. B. var medlem af Den fransk-reformerte kirkes konsistorium 1924–48.
- https://www.navalhistory.dk/Danish/Officererne/B/Briand_de_Crevecoeur_E.htm
|