Notater |
- Marcus Monrad, født 1669, deponerede fra Nyborg skole, og da han prædikede for demis, skrev censor på hans prædiken. Nec temere, nec timide, nec tumide. Da han var 24 år gammel blev han kaldet til sognepræst for Herringe i Fyn af hr justitsråd og landsommer Peder Lyxdorph til Fjellebro og gift med Magdalene Pedersdatter Schytte, en præstedatter fra Ølgod ved Varde og søster til salig professor Peder Holms moder. I Herringe var han i 18 år og blev af geheimerådinde Schulth kalded til sognepræst for Dalum og Sanderum. Han var en flittig mand, som sad idelig på sit studerekammer, og foruden de lærde sprog forstod både engelsk og italiensk. Til bevis på det første, da har en af hans sønner en temmelig tyk foliant skreven med hans egen hånd, hvor han excerpered, på dansk oversat, og efter alfabetet til titler henførte en stor del af Charyl, Josoph Hall, Baxter, Vatson og mange flere engelske skribenter, hvilke han på et sted optegner, og ellers alle vegne in margine citerer; hvilket værk han havde i sinde at lade trykke, som titelbladet udviser. PÅ den første side har han skrevet af prædikernes bog 12 kap. 12, 13, disse ord! Prædikeren søgte efter behagelige ord etc. På den anden side skrev han en del latinske sentenser. Dog er disse moralia ikke alle tagne af fremmede, men en del af dem er hans egne, som titelbladet også udviser. Ritmester Trento, en italiener af fødsel, som lå i kvarter i Dalum sogn, kom ofte til ham, og de talede intet uden italiensk. Han kirkepatron, velbemeldte hr. Peder Luxdorph, som boede der i sognet, var en lærd og studeret herre, og hr. Marcus Monrad plejede at sige. Lüxdorf har lært mig at læse og studere. Iøvrigt var han af en munter geist, fuld af kløgter og indfald, og ledede ikke efter svar, var derfor, endog i den henseende elsked både af høje og lave, så at, når han gad være ude af hans studerekammer, den ene af omliggende proprietærer, heller ville have ham hos sig end den anden. Hr Marcus Monrad fandt for sig i Herringe en gammel faldefærdig præstegård, som han næsten af nyt opbyggede, og lod sætte over porten denne overskrift:
Lad andre klage sig for brød og bugens fylde,
og at de har ej det, som pungen kan forgylde,
vi lever Sorgen fri i det her ringe brød,
og sige Gud ske lov! Vi har slet ingen nød.
Da han siden fik at vide, at adskillige critici udtydede denne overskrift som et praleri, efterdi han havde mange børn ved det ringeste præstekald i landet lod han sætte neden under på tavle disse ord:
Denne overskrift læste mange jøder.
Bemærk iøvrigt linien i verset det HER RINGE brød. Sognet hed Herringe. Men han havde virkelig ingen nød, endskønt han kalds indkomster var såre ringe, eftersom de omliggende proprietærer, men i særdeleshed hans egen kirke-patron, velbemeldte hr. Peder Lüxdorph ved alle lejligheder visede sig meget mild og godgørende imod ham. Han døde i en tidlig alder fra kone og 7 uopfødte børn, som alle omsider ved herrens forsyn blev alle vel forsørgede, 4 sønner blev præster og 3 døtre præstekoner, som alle gør et stort og anseeligt stykke på de Monraders slægtregister. Magdalene: søster til salig Dr P Holms moder Ida Sophie Riber.
|