Notater |
- Fik 2 børn med Abigale Flor.
Tog morens pigenavn til familienavn.
- David Monrad er født i Assens d 11 nov 1666 og var en tvilling.
Hans fader var hr Jørgen Marcussen, kapellan i Assens, der avlede 3 sønner og 1 datter med den gudfrygtige Elisabeth Davidsdatter Monrad af Ketting, der døde 1718 i sit 74 år, og var en stammemoder til den anden linie af Monraderne på moderens side, ligesom hendes søster Anne var stammemoder til den første linie som har optaget moderens stammenavn.
David Monrad gik i Assens skole indtil hans fader døde i 1682, derefter 2 år i Odense, hvorfra han blev dimmiteret 1684 af professor og rektor Niels Hals til akademiet, da Dr. Cosmus Borneman var rektor manifique og Dr. Ole Borch decanus. Han tog eksamen teologicum 1687 og blev antaget til at informere præsident Niels Lasson børn i Nyborg.
1689 blev han collega Scolæ i Korsør. 1693 blev han antaget af oversekretær og etatsråd Bolle Lüxdorf, da han som ekstraordinær envoy skulle gå til Stockholm, til at følge med som hans kabinetprædikant og tillige i latin at informere hans eneste søn Christian Lüxdorf, som siden blev oberst og herre til Merup i Sjælland og fader til ridder Lüxdorf, der blandt danske lærde mænd er en af de største prydelser.
I Stockholm havde vores David Monrad den ære i november 1697 at holde en latinsk klagetale på ridderhuset over kong Carl XI i stændernes overværelse. Han forblev i bemeldte betjeninger på det sjette år, indtil den 5 sep 1698, da envoyen der døde, hvorpå han fulgte med liget over søen og kom til København d. 16 okt og forblev hos enkefruen Frederica Adler. indtil Gjerpen kald i Aggershus stift blev ledigt, da han af hende og medsøskende, salig generaladmiral Cort Adelers arvinger 11 jan 1701 blev kaldet, og den 6 mar eller midfastesøndag af biskop Munch på hans visitats i Gjerpen kirke ordineret. Samme år den 15 nov blev han første gang gift med sin formands hr. Ole Frandsen Flors datter, Abigael Flor, som fødte ham to børn, og døde 1704 på barselsseng. Man har tilskreven følgende hændelse årsagen til hendes død.
Da højsalig kong Frederik IV var i Norge, og iblandt andre steder også benådede Gjerpen sogn med sin nærværelse og ville tage det i sognet liggende fossumske jernværk i øjesyn, faldt hans rejse just lige forbi præstegården. Da nu kongens ankomst blev berettet, ville madame Monrad, iskønt hun få dage før var kommen i barselsseng, endelig se kongen, stod derfor af sengen og gik hen i et andet kammer, hvilket man har anset som årsag til hendes hastigt påfulgte død.
Anden gang blev gift med Barbara Leopolda, som var søster til den gamle conferentsråd Herman von Løvensschiold, født Leopoldus, og faster til Severin Løvenschiold, conferentsråd og ridder samt herre til Birkholm (nu Løvenborg) Vognserup etc. I et denne hr David Monrads egenhændige skrift, kalder han denne hustru sin Rachel og umistelige hustru, og andre som have kendt hende, giver hende vidnesbyrd, at hun var en ret dydig Ruth, en Ziir og eksempel for sit køn. Hun levede med ham i 23 år, og bragte til verden 7 børn.
I hans unge og første embedsår var hr. David af et svagt helbred, så at der allerede 42 år før han døde, blev søgt og erholdt ventebrev på hans kald, og da exspectanten døde, fik en anden exspetance, hvoved tiden blev ham og for lang, så han søgte og fik et andet kald. I hans embedstid døbte han en morian, født i Bengalen, og var tjenere hos hr oberst von Fyen i Gjerpen sogn. Han havde og den ære 1709 at holde parentation over salig hr. generalmajor Johan Arnold (fader til hr feltmarskallen). Samme var allerede af det theologiske fakultet censureret og til trykken approberet, men for formedelst nogle forekommende hindringer, dog ikke fra hans side, blev den ikke trykt.
I nogle år forestod han provsteembedet i Vamle provsti, men frasagde sig det, da han kunne ey udstå det bersværligheder. Hr David er endnu i folkets munde og minde som en dygtig, duelig, velbegavet og både i lærdom og levned opbyggelig lærer. Det var kun meget sjælden, han tillod nogen anden at prædike for sig. Endog da hans søn 1740 var bleven kapellan hos ham, som da allerede var 73 år gammel, var det rart at han lod ham prædike uden hver 4 eller 5 søndag. Især havde han den gave at kunne sige enhver, hvad de burde have og overbevise uden at opirre. Et dokument af ham selv forfattet i det år hans kone døde indeholder egentlig hans levneds løb og hans sidste vilje, og giver til kende, hvor gudelig og fuld af ånd han har været.
Edelig døde denne brave mand den 11 jan 1746 udi hals alders 80. år, og når man regner fra den tid han han blev collega scolæ i Korsør, samt den tid i hvilken han bestandig har prædiket som en legationspræst for en kongelig minister og hans hof, haver han tjent 57 år. Når man endelig betænker, at hr David Monrad 1730 har forestillet sig at være nær ved dødens porte, og dog har oplevet så mange år derefter, kan man sige, at Gud har lagt 15 år til hans alder.
Den 26de januar 1746 holdtes der skifte efter David Monrad selv, der ved bevilling av 23/8 1730 hadde hensittet i uskiftet bo efter sin anden hustru Barbara Leopoldus.
|