Notater |
- fødtes den 21. Oktober 1811 paa Godset Grumhorst i Slesvig, som ejedes af Faderen, tidligere dansk Officer, Kammerherre Andreas Hartvig Barthold Friederich Bernstorff gift med Hedevig von Sperling, Datter af Geheimeraad og Amtmand i Slesvig von Sperling.
Femten Aar gammel kom Bernstorff den 3. Juni 1827 paa Artilleriinstitutet i København, og blev Stykjunker 1830; men da Institutet samme Aar hævedes, blev han den 28. Maj 1830 ansat paa Landkadetakademiet, hvorfra han afgik den 1. Maj 1831 som Sekondløjtnant af Infanteriet med Anciennetet af 19. Decbr. 1830 og ansattes ved oldenborgske Infanteriregiment, nuværende 16. Bataillon. Hans militære Løbebane var da følgende: Oldenborgske Infanteriregiment 1831 — 42, Premierløjtnant den 11. Marts 1836, 1. Linie Infanteri Bataillon 1842—48, Kaptajn den 27. Maj 1848, Adjutant ved 2. Infanteri Brigade 1848, 2. Reserve Bataillon 1848—49, Ridder af Dannebroge den 13. September 1848, Forstander for Underofficerernes Uddannelsesskole 1849—51, Dannebrogsmand den 6. Oktobr. 1851, 3. holstenske Kontingentbataillon 1851—52, her forblev han, da Bataillonen gik over til at blive 17. Linie Infanteri Bataillon og blev her til sin Død.
Han var en høj og statelig Skikkelse, en frygtløs og streng Mand, som alle saa op til med ubetinget Tillid.
Allerede i første Krig erhvervede han sig Ry for at være en dygtig og tapper Officer, der var i høj Grad agtet og elsket af alle undergivne, der saa op til ham som et lysende Forbillede. Han har ved sine moralske Egenskaber skabt en Skole i Fodfolket, hvis Virkninger sporedes længe efter hans Død. Han deltog i Kampen den 5. Juni 1848 ved Dybbøl og 6. April 1849 ved Avnbøl. I 1850 var han Stabschef ved 4. Infanteri Brigade og udmærkede sig i Kampen ved Helligbæk, Isted og Stenten Mølle. Efter Fredsslutningen var han en kort Tid Stabschef ved 2. Reserve Brigade, hvorefter han ansattes ved 3. Bataillon af det holstenske Kontingent.
Under Dybbølstillingens Forsvar 1864 indtog han en fremragende Plads, saavel ved sin Koldblodighed i Kampen som ved den Ufortrødenhed, hvormed han røgtede sin Tjeneste. I Tiden fra 29. Marts til 18. April forrettede han Tjeneste dels som Chef for 5. Brigade, 29. Marts til 1. April og 4. til 14. April under Oberst Harbous Sygdom, og dels som Chef for 17. Regiment, og i dette Tidsrum var han saa at sige ikke af Klæderne eller fik en Nats uforstyrret Ro. »Som han havde levet, gik han i Døden, opfyldt af Tanken om at gøre sin Pligt til det yderste«. Den 18. April stod hans Regiment i Løbegravene som Nr. 3 af fire Regimenter, regnet fra venstre Fløj. Straks, da Angrebet begyndte, begav han sig til det Sted, hvor Faren var størst og ilede med sin Adjutant til Regimentets venstre Fløj ved Skanse Nr. 7, som han allerede fandt i Fjendens Haand. Med to af sine derværende Kompagnier søgte han forgæves at tilbageerobre Skansen og blev straks saaret i Armen, men han ænsede det ikke og veg ikke, og hans høje, bydende Skikkelse gjorde ham til et let Maal paa kort Afstand for Fjenden. Idet han vendte sig for at hidkalde endnu et Kompagni til Hjælp, blev han truffet dødeligt af en Kugle, der trængte helt igennem hans Underliv. Situationen var imidlertid saadan, at Besætningen hurtigst maatte trækkes tilbage for ikke at blive tagen til Fange. Bernstorff vilde ikke lade sig føre tilbage, men lod sig føre hen ved Siden af en saaret Underofficer. Derpaa sendte han sin Adjutant til nærmeste Batail- lonschef med Ordre til at rømme Løbegravene og tage Kommandoen over Regimentet.
Selv blev han siddende og blev senere forbunden af en tysk Læge og transporteret til Lazarettet paa Broager, hvor han døde Dagen efter.
Han fremhæves med Udmærkelse i Rapporten for sit Forhold i Kampen den 18. April.
Hans Lig førtes til København og jordedes den 27. April paa Assistents Kirkegaard.
Han havde i 1843 ægtet Anna Vilhelmine von Sperling, Datter af Oberstløjtnant, Kammerherre Ditlev Magnus Adolph Ulrich von Sperling ved Husar Regimentet.
Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer
|