Holger Frederik (Friderich) Skeel (30. marts 1785 i København – 16. september 1838 sammesteds) var en dansk jurist, far til V.S. Skeel.
Han var søn af amtmand Vilhelm Mathias Skeel og hustru, blev 1805 cand.jur., 1808 prøveprokurator, 1810 overretsprokurator, bosat i Slagelse, 1816 i Odense, hvor Skeel 1818 og 1819 var konstitueret rådmand, by- og herredsskriver. 1830 flyttede han til København, blev 1832 landsoverrets-, samt hof- og stadsretsprokurator, 1836 administrator for Det Skeel'ske Fideikommis, overtog 1837 Det Skeel'ske Majorat og blev samme år patron for Roskilde adelige Jomfrukloster.
Skeel ægtede 29. august 1809 i Slagelse Ida Elisabeth Høhling (16. december 1774 i København - 20. oktober 1843 sammesteds), datter af major Samuel Christopher Høhling og Else Christiane (Ortmann) Qvist.
Kilder
http://www.w3.org/2000/svg%22 width=%225%22 height=%2213%22%3E %3Ccircle cx=%222.5%22 cy=%229.5%22 r=%222.5%22 fill=%22%2300528c%22/%3E %3C/svg%3E); margin: 0.3em 0px 0px 1.6em; padding: 0px;"> - Danmarks Adels Aarbog 1943.