Han sendtes 1602 til Herlufsholms Skole, fra hvilken han 1607 dimitteredes til
Universitetet. Da Faderen imidlertid ikke ansaa ham for moden til at følge de akademiske Forelæsninger,
sendte han ham 1608 til den kurfyrstelige Skole i Meissen, hvor han forblev i et Par Aar. Det var Faderens Agt, at han der fra skulde drage til Strasburg, hvor han selv havde studeret og endnu havde V
enner, om hvem han vidste, at de med Omhu
vilde antage sig hans Søn. En af sine Disciple,
Mag. (siden Dr. med.) Poul Andersen, fik Faderen til at ledsage Sønnen til Strasburg og til der
at vejlede ham i at anlægge sine mathematiske, sproglige og filosofiske Studier. Dette skete da ogsaa. 1612-13
var J. F. en Tid hjemme og optraadte som Respondens ved en af Faderens Disputatser
; men derpaa begav han sig atter paa Rejser, og nu færdedes han i næsten 10 Aar rundt om i de fleste af Evropas Lande, i de sidste Aar som Mentor for en ung schlesisk Adelsmand
af Familien Hau
gwitz.
1623 blev han Professor ved Kjøbenhavns Universitet, først i Mathematik og senere i Fysik. 1625 tog han Magistergraden, og da han derpaa rejste over til Sønderjylland for paa Fadere
ns Vegne at ordne nogle Familieanliggender, blev han forlovet med Margrethe Tetens, hvis Fader var Læge i Ejdersted. Deres Bryllup stod i Kjøbenhavn 20. Avg. 1627. Da hun efter 10 Aars Ægteskab d
øde efter at have født 4 Børn, forblev F. siden ugift. Han beklædte 4 Gange Rektoratet, og da Faderen, Thomas F., døde 1656, var Sønnen allerede den ældste Professor ved Universitetet og fri
toges et Par Aar efter som Senior fra Forelæsninger. Efter fleraarig
Svagelighed døde J. F. 2. Jan. 1663. Han synes at have været en stilfærdig Mand af ædel, human Dannelse og et beskeden
t Væsen, samvittighedsfuld i sin Gjerning, men næppe særlig anlagt til Videnskabsmand. Den Gang Professorerne tilbøde ham Plads i deres Kreds, var han meget betænkelig ved at modtage den og forl
angte Tid til at forberede sig, i det han sagde: «Jeg vil hellere dø end
paatage mig noget, hvoraf jeg kunde have Skam».