Notater |
- Var de kupmagere? Borgmester Hans Nansen, biskop Hans Svane og Frederik 3
Forløbet af stændermødet i efteråret 1660 er kendt. Men bag kulisserne var der kontakt mellem kongen, borgerstanden og gejstligheden. Der findes oplysninger om et komplot, men det er svært med sikkerhed at sige noget om kontakten.
Stændermødet i 1660 rummer alle de ingredienser, der skal til, for at fastholde folks opmærksomhed. Der findes en afskrift af et brev fra Frederik 3. til Københavns borgmester, Hans Nansen, og biskop Hans Svane. I afskriften, der er dateret den 26. september 1660, giver kongen dem lov til at indvie andre i det, de har aftalt, ligesom de opfordres til at træde i aktion. Et mærkeligt, ukonkret brev, der kun øger mystikken. Det kendes kun gennem historikeren Niels Slange, der ikke er særlig troværdig, og som kan have konstrueret brevet.
Få dage efter - den 5. oktober - omtaler en anden beretning et møde mellem Svane, Nansen og kongens kammerskriver Christoffer Gabel i Københavns bispegård. Hvis beretningen er sand, blev arverigeforslaget skrevet på dette møde. Forfatteren er anonym, men på det tidspunkt blev der arbejdet med et forslag om arverige.
Den 10. september blev forslaget givet til rigsrådet, der kun talte halvt så mange mennesker, som det skulle ifølge håndfæstningen. Samtidig blev Københavns porte lukket og bevæbnede borgere mobiliseret. Under synligt militært pres skulle rigsrådet tage en afgørelse. Der var tale om et kup.
På stændermødet udviklede der sig et bevilligsmæssigt kapløb mellem understænder og adel for at vinde kongens gunst.
- Hans var et svagt, men godt begavet barn, så han fikk sin første undervisning i sin hjemby. Som 20 åring ble han sendt til det kongelige akademiet i Sorø. Etter ca. 5 års skolegang fikk han forskjellige sykdommer og hans svoger teolog Christen Jensen, sogneprest i Vejle og senere kongl. Hoffpredikant tok ham hjem til sig. Her kom han sig, og senere reiste han avsted til København for å studere teologi og orientalske språk.
I 1628 startede han en syv år lang studiereise gjennom de europeiske land, og vendte først hjem da han var utnevnt til professor i orientalske språk.
I 1646 blev han Dr. Theol. I 1655 blev han valgt til erkebiskop til Sjælland.
Svane var en velstudert mann og skrev en flytende latinsk stil, som hans talrike etterlatte brev viser. Han hadde også arvet morfarens kjærlighet til historien, hvilket han la for dagen ved flere skrifter, som f. eks. «Colossus Nebucadnetzaris magni, hoc est de IV monarchiis libri XXV» (1634), «Chronologia Danica» (1650), «Aureum chronologorum horologium» (1671) og «Diarium Danicum, Tidstavle, udi hvilken findes antegnet, hvad udi Kongeriget Danmark sig haver tildraget i mere end 600 Aars Tid». Den siste skriften ble ikke trykt, derimot utga Professor Søren Lintrup 1710 et annet håndskrift av Svane, nemlig «L. A. Senecæ Theologia naturalis contemplativa, in locos communes digesta».
Da Svane var blitt 60 år, innhentet hans barndoms svaghet ham, og han var rammet av mange sykdommer.
|