Notater |
- Nekrolog i Tidsskrift for Landøkonomi 1909.
Det var en sympatisk og dygtig dansk landmand, vi mistede ved greve Frederik (Fritz) Ahlefeldts død den 24. februar. Han var født den 10. juni 1853 og var næstyngste søn af gehejmekonferentsråd lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvigen (+1889).
Fritz Ahlefeldts lyst stod fra barndommen af til landbruget, han lærte dette bl.a. på Overdrevsgården hos de samvirkende sjællandske Landboforeningers første formand, baron G. WedellWedellsborg, og denne ridderlige og dygtige mands påvirkning har sikkert haft betydning for greve Ahlefeldt. I 1873 købte han hovedgården Kærsgård i Brænderup sogn, Odense amt, med 66 tdr. ager og eng hartkorn og 4 tdr. skovskyld, og da hans hustru i 1904 arvede Baroniet Lehn, overtog han også administrationen af dette. Som besidder af disse betydelige ejendomme fik han lejlighed til at give bevis for sin dygtighed som landmand og administrator.
Greve Ahlefeldt besad en stor arbejdslyst, og han fulgte interesseret og forstående med udviklingen inden for landbruget, men han vovede sig aldrig længere ud, end han havde fast bund under fødderne, og han indlod sig ikke på ting, han ikke kendte til. Der var derfor over hans arbejde et præg af praktisk sans og sund tænkning, og han forstod også at få noget ud af sine sager. Ved siden af at være en dygtig landmand var han tillige en rettænkende og human mand med retfærdig billighedsfølelse over for ligestillede og underordnede, han var derfor i høj grad afholdt som godsherre og på sin egn, i hvis kommunale liv han tog interesseret del. I henved 20 år var han sognerådsformand og ved sin død var han medlem af Assens amtsråd.
Da kammerherre Vind i 1891 trak sig tilbage som formand for Fyns Stifts patriotiske Selskab blev greve Ahlefeldt hans efterfølger. I 11 år, til 1902, ledede han dette selskab, der siden 1881 repræsenterede de fynske landboforeningers samvirksomhed. Han gjorde meget god fyldest i denne stilling. Han omfattede gerningen med levende interesse, og han ejede en stærk ansvarsfølelse og et sundt judicium, dertil den karakterens støtte pålidelighed, som burde være, men ikke altid er, en ufravigelig betingelse for at indtage en leders stilling på landbrugets som på andre områder. De mænd, der arbejdede sammen med greve Ahlefeldt, kunne trygt stole på hans selvstændige og loyale karakter, thi for ham var en mand en mand og et ord et ord. Dertil kom, at den frejdige og livsglade mand ved sin venlige og ligefremme optræden forstod at vinde dem, med hvem han kom i berøring.
Disse egenskaber kom ham fortrinlig til nytte, da han som præsident for landmandsforsamlingen i Odense 1900 stod som det danske landbrugs repræsentant; taktfuldt og dygtigt fyldte han pladsen, og landmandsforsamlingens underskud kan ikke bebrejdes ham eller hans medarbejdere, thi over vind og vejr råde vi mennesker nu engang ikke. Blandt de tillidsposter, greve Ahlefeldt beklædte i årenes løb, kan endnu nævnes, at han var medlem af Landhusholdsningsselskabets bestyrelsesråd i årene 1892-1900.
|