| Notater |
- Gyrithe blev født i St. Kongensgade mens hendes far var Skolebestyrer på Borgerdydskolen her. Da hun var 6 aar flyttede familien fra St. Kongensgade til det gamle "Rustenbrg" i Lyngby, hvor de boede i 4 aar indtil de i 1876 købte Vilhelminelyst i Kongens Lyngby, hvor de boede indtil 1892.
Den unge Gyrithes ønsker gik i begyndelsen i retning af akademiske studier, hun ønskede at lære mejerifaget, men saa fik hun lyst til at blive student. Faderen havde stiftet "Lyceum", men han ønskede ikke at hans datter skulle studere. Gyrithe læste saa paa egen haand og fik broderen Aage Frisch til at hjælpe sig med græsk og latin. Da hun var fyldt 18 aar, gav faderen hende lov til at søge kursus på Frk. Zahles pigeskole, her gik hun op til eksamen i Artium (student) i 1887. Aaret efter blev hun cand. phil. hs Høffding. Hun begyndte at studere, men forholdene ved universitetet tiltalte hende ikke, saa hun ville i stedet være lærerinde. Det blev først for børnene paa "Schäffergaard" senere i 1891-93 ved Lyceum. (Medlem i Bestyrelsen for Kvindernes Bygning.)
Efter ægteskabet med Johan "overgik hun til at blive en fortrinlig og dygtig husmoder og en kærlig og god moder. Ved siden af dette sit egentlige livsværk, fik fru Lemche dog med den særlige og dygtighed og arbejdsevne, hun var i besiddelse af, tid til at ofre sig for andre arbejdsfelter: Forfatterskabet, kvindesagen og den historisk-topografiske forskning" (JCA Rastrup).
I nærheden af det gamle bibliotek på Rustenborgvej ligger "Lyngbyhus". den store hvide bygning, der gennem et langt liv blev et hjem for kredslæge Johan Lemche og forfatterinden Gyrithe Lemche med den store børneflok. Man kan ikke fortælle om Lyngby Sogn gennem tiderne uden at nævne Gyrithe Lemches navn. Byen var hendes hjertebarn, som hun hægede om i digt og virke. I mange af sine bøger, "Strømmen", "Edwardsgave", "De Fyrstenberg Bønder" og flere, henter hun stof fra sin elskede egn og dens historiske fortid. Sit barndomshjem havde Gyrithe Lemche, født Frisch, paa "Wilhelminelyst" i den gamle bondeby; saa hun har lige fra sin tidligste tid taget del i byens liv og fattet interesse for dens historie.
At hun ogsaa i sin slægt havde navne som Müffelmann paa "Fuglsang" og "Gramlille" - og Tutein, der ejede en stor lystgaard overfor Sorgenfri Slotspark, har nok ikke gjort interessen mindre. I 1897 blev "Lyngbyhus" bygget paa en del af Rustenborgs grund, og Rustenborgvej blev til, den var en ribsgang i den gamle ejendoms have. Arkitekt var Johan Lemches bror, Søren Lemche.
I hjemmet færdedes digterne Stuckenberg, der boede i gartnerboligen paa Sorgenfri, Sophus Schandorph, der havde sit hjem på 1. sal Hovedgade 34, professor og forfatter Karl Larsen og mange flere kendte navne. Ved baadebroen i familiens store have, der gik ned til fæstningskanalen, havde prins Christian (X) og prinsesse Alexandrine deres lille baad med latinersejl liggende. Gyrithe debuterede i 1898 med den lille fine bog "Sodemanns Jomfruer" En skildring af Stiftelsen Vartov i Kgs. Lyngby. Hun havde mistet en lille datter Vibeke, 3 aar gammel, og sørgede dybt over tabet. Da hendes mand vidste, at hun skrev godt, opfordrede han hende til at skrive sig fri af sorgen, og saadan begyndte det store forfatterskab, der blev kendt og paaskønnet i vide kredse, og som beretter om gamle lyngbyslægter og egnens historie.
Ligesom det var også Gyrithe Lemches mand, der fik hende til at begynde at skrive, var det ogsaa ham, der puffede hende ind i det sociale liv i begyndelsen af det 20. århundrede. Kvindernes valgret var emnet for hendes politiske taler i "Kongens Have" og i 1907 i Kolding, hvor Bjørnstjerne Bjørnson var til stede og bagefter sagde: "Det var en digter, der talte"
I 1913 stiftede hun Dansk Kvindesamfunds Lyngby afdeling, som hun blev formand for til sin død , og hun blev senere landsformand fra 1921-22. Det var hende, der i 1915 fik ideen til det store triumftog, hvor 12.000 kvinder gik til Amalienborg for at hylde kongen og dronningen efter indførelsen af kvindernes valgret.
Gyrithe Lemches ældste datter (senere viceborgmester Karen Schack) gik forrest i toget som bannerbærer. En af de bagerste i optoget var i sin beskedenhed ideens "moder" Gyrithe Lemche.
En gæst i hjemmet i de aar var den berømte engelske kvindesagsforkæmper Sylvia Pankhurst, der i sit hjemland havde døjet meget under sin kamp for kvindernes valgret.
Et stykke af den store have blev skilt fra, og her fik sønnen vinhandler Hans Jacob Lemche bygget et smukt hus. I haven stod der en gammel pavillion, der var familiens stolthed. Det var Gyrithe Lemches tipoldefar Peter Tutein, der i 1792 lod den bygge efter tegning af Nic. Abidgaard. Pavillonen er senere flyttet til Sorgenfri Slotspark.
Augusta Tutein (1787 - 1844), datter af Peter Tutein og Pauline Lucie Tutein var gift med grosserer Herman Christian Müffelmann (1775 - 1848) paa Fuglsang, hvor digteren Christian Winther var lærer, og da ejendommene laa nær hinanden, sad Christian Winther ofte i pavillionen og digtede. Gyrithe Lemche, 1866-1945, dansk forfatter. Hun huskes især som leder af Dansk Kvindesamfund, hvis historie hun skrev i Dansk Kvindesamfund gennem 40 Aar (1912), ligesom hun redigerede bevægelsens blad Kvinden og Samfundet i aarene omkring vedtagelsen af kvindernes valgret 1915 ud fra den idé "at blive Mandens lige, uden at blive Manden lig". Men hun kom i modvind med sit ønske om især at kæmpe for moderskabets værdier.
I den store selvbiografisk baserede roman Tempeltjenere (1-3, 1926-28) skildrer hun en kvinde, der paa baggrund af et lykkeligt ægteskab kan tjene kvindesagen, mens andre kvinder i romanen betaler en høj pris for deres forsøg paa erotisk eller kunstnerisk selvrealisering.
Gyrithe Lemches tidligere romaner ligger i forlængelse af det moderne gennembrud, fx Folkets Synder (1899) om kønssygdomme og mænds dobbeltmoral og den historiske romanserie Edwardsgave (1-5, 1900-12) om en købmandsslægts forfaldshistorie og om driften som ødelæggende. Den senere pendant Strømmen (1-4, 1929-32) fortæller historien om industrierne langs Mølleåen. Har udgivet: Soedtmanns Jomfruer (1898); Folkets Synder (1899); Købmænd (1900); Valeur og Krüger (1901): Dæmringstider (1903); De Fyrstenberg Bønder (1905); Naadsens Aar (1906); Naar Dagen den kommer (1909); Kvindesagen i Sang. Skrift og Tale (1910). Hendes bøger dengang ikke ubetinget glæde blandt egnens beboere, flere når flere af disse så sig selv eller deres forfædre skildret i bøgerne. Da hun en gang læste op af en endnu ikke udkommet "De fyrstenberg Bønder" udvandrede en masse især kvinder demonstrativt fra salen. Edvardsgave, der også foregår omkring Lyngby blev meget læst og populært.
Gyrithe Lemche fik efterhaanden en enestaaende indsigt i og viden om Lyngby-Taarbæk Kommunes historisk - topografiske forhold, hun samlede derfor efterhaanden en kreds af beboere, der var medinteresserede heri. Der kom forhandlinger i gang og forstanderen på Grundtvigs Højskole indkaldte til sidst til et møde 27/10-1927. Her lykkedes det at stifte Historisk - topografisk Selskab med det formaal at vække interesse for og fremskaffe oplysninger om Lyngby-Taarbæk Kommune i fortid og nutid i historisk, topografisk, økonomisk og kulturel henseende. Formaalet søges opnaaet i studiekredse, ved afholdelse af foredrag og udgivelse af skrifter.
Se mere i de kopierede sider fra Lyngbybogen 1945 - fra en mindeartikel efter hendes død.
|
1866 - 1945 (78 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
