| Notater |
- Klaus skriver om sig selv i Lyngbybogen 1986: Det er 63 aar siden jeg forlod spejderbevægelsen, da jeg som 16-aarig skulle ud at lære landvæsen. Jeg synes jeg havde en vidunderlig tid som spejder, og har lyst til at fortælle mere. Den begyndte i 1. Lyngby Trop, der var blevet dannet i 1911 med Poul Asmussen som tropsfører. Vi var ? brødre, der alle efterhaanden var spejdere, men da aldersgrænsen for at være spejder var fra 11 aar, maatte jeg i nogle aar se mine ældre brødre drage paa sommerlejre, hvor jeg ikke kunne være med. Første gang jeg kunne være med var i Søbylejren i 1916.
27. maj 1916 fyldte jeg 11 aar, og sammen med min bedste ven Ulf Hoffmann, der fyldte 11 aar den 30. maj, meldte vi os hos Poul Asmussen og blev optaget som spejdere med br. 43 og 44. Som spejder i Lyngby Trop havde man nummer og blev kaldt ved dette nummer, ligesom alt vort grej blev mærket med dette nummer. Det var en meget lykkelig dag i mit liv, og jeg var stolt som en pave. Jeg blev indlemmet i grøn patrulje. Lyngby trop var opdelt i patruljer med hver sin farve: rød, gul, grøn, blaa og sort. Troppen bestod dengang af 50 spejdere, men aaret efter oprettedes i Bagsværd en brun patrulje. Uniformen var dengang meget bestemt: brune khakibluser, grønne tørklæder og altid korte lærredsbukser, blaa med megen vidde i benene, saa man kunne tisse ud af buksebenet, det var jo meget nemt. Hat brugtes næsten aldrig. Om vinteren kunne det være koldt med de korte bukser i haardt vejr, men saa løb vi os bare til varmen, og vi var næsten aldrig forkølede.
Jeg mener vi havde tropsmøder hver anden søndag. Vi mødte kl. 8 og var hjemme igen kl. 12. Min første lejrtur gik til Sæby, hvor vi paa Sæbygaards jorder havde faaet lov til at slaa lejr. Lejrene varede altid 14 dage. Vi sejlede til Frederikshavn med DFDS´s skib MG: Melchior. Vi sejlede på dæksplads, men jeg kunne ikke taale lugten af tis og bræk nede i lasten, saa jeg rullede mine tæpper ud paa dækket oppe i forstavnen. Nej, hvor var det haardt, men jeg sov storartet alligevel. Fra Frederikshavn spadserede vi de 2 mil (ca. 15 km) til Sæby, dog havde vi en vogn til at transportere al vort materiel, her fik Ulf og jeg, som de yngste lov til at sidde oppe paa læsset. Det var 14 spændende dage med baade solskin og regn. I enhver lejrer er troppen delt op i vagthold. Hver patrulje har en tur fra otte morgen til otte næste morgen. To mand ad gangen gaar vagt i to timer døgnet rundt. De har opsyn med alt i lejren, sørger for ro og orden og ingen udskejelser. Tobaksrygning er strengt forbudt. Ingen maa forlade lejren uden særlig tilladelse, som man kunne faa til at gaa til byen og snolde. Det værste ved vagttjenesten var nattevagterne; der gik man ogsaa 2 og 2 mand i to timer i al slags vejr. Det var strafbart at sove paa sin nattevagt, og vagtkommandøren foretog af og til kontrolture. Hundevagterne mellem 12 nat og 6 morgen var uhyggelige.
Claus lærte landvæsen og tog landbrugskandidat eksamen ved Landbohøjskolen. Han oprettede i 1933 et svineavlscenter i Almeria i Spanien, men maatte paa grund af oprøret og forholdene paa stedet opgive dette forsøg efter ca. 3 aars forløb.
Arbejdede i en cryolitmine i Grønland i 1937. I 1938 forvalter ved Lille Vejlegaard ved Vallensbæk hos proprietær Christian Plinius, med hvis datter han blev gift. Siden 1943 vognmandsforretning på Frederiksberg, hvor han i 1947 samtidig fik servicestation og i 1948 brændselsforretning.
|