| Notater |
- Mette var meget glad for sin far, og det var ham, der støttede hende i at hun skulle have en uddannelse. Hun var glad for at gaa paa tegne og Kunstindustriskolen, og hun fik ogsaa nogle opgaver i starten som billedskærer, men som hun selv sagde: Da hun var færdig med sin uddannelse, blev det umoderne med møbler med træskæringer. I stedet kastede hun sig over skrædderfaget, hvor hun fik kunder fra skuespillere og fine damer, der kunne bruge hendes kreationer. Hun blev saa en kendt kunde i de fine forretninger, naar hun skulle købe stoffet. Helt kunne hun ikke leve af at sy, saa i vinterhalvaaret underviste hun i syning paa flere aftenskolehold gennem mange aar.
Hun havde kendt Hans Martin gennem mange aar, men det tog tid, før de blev par. At hun kun fik et barn var hendes sorg. Hun var jo selv enebarn.
Mette elskede fest og farver, og en stor kvalitet hos en person i hendes øjne var, hvis vedkommende var morsom.
Hun var meget modebevidst og flere har berettet om opmærksomheden fra et selskab rettede sig mod hende, naar hun ankom til et selskab.
Økonomien var ofte meget stram, men fandt hun en overset pengeseddel i en lomme, saa skulle det fejres.
Mette blev opereret for for højt stofskifte, og det førte til at hun blev overvægtig og ikke længere den flotte kvinde.
Hun blev ogsaa opereret for graa stær (omkring 1972), og fik kontaktlinser paa et tidspunkt, hvor det var ret nyt.
Da Ma døde, og hun ikke skulle passe ham, blev hun selv hurtigt svagere - fik svært ved at gaa. Det endte med at hun accepterede at flytte paa plejehjem, selv om lederen paa hjemmet var bange for at den selskabelige dame ville have problemer, fordi de fleste andre paa hjemmet var meget svage. I stedet blomstrede hun op, nu hvor er var mennesker omkring hende, saa hun fik over 10 aar paa Vestervang. Da hendes eneste søn Erik døde, blev det for meget, hun blev dement - accepterede Torsten sit barnebarn som Erik, og kunne snart ikke længere holde styr paa generationerne. Kunne ikke længere kende familien.
|
1903 - 1992 (89 år)
