| Notater |
- Degnene i Dalby Tureby sogne
Biskop Peder Palladius siger: Menigheden har to tjenere, den ene besynderlig til den gamle, den anden til den unge kirke. Som sognepræsten lærer og underviser de gamle, saa bør og sognedegnen lære og undervise de unge. Naar det om søndagen har ringet første gang, da skal degnen klemte 15 eller 16 klemter til børnelærdom. Men til dem, der ikke bor i kirkebyen, skal degnen komme mindst een gang om maaneden, naar det er solskin, og børnene kan komme fra huse.
Det fremgaar heraf, at degnetjenesten var af gejstlig art. Efter reformationen havde man først løbedegne, d.v.s. at de ældste disciple fra et sogns nærmeste købstad forrettede degnetjeneste, og det vil for DalbyTurebys vedkommende sige Køge. Men da tjenesten ofte blev forsømt af disse unge mennesker, fik man en sædedegn, d.v.s. en fastboende degn, der af kirkens ejendom forsynedes med en selvejende degnebolig og degnejord. De latinske skoler blev ved med at faa en kornafgift af degneembederne, ogsaa kaldet degnepension.
Til at begynde med fik man degne, som ikke havde en særlig uddannelse, men som kunne saa megen latin, at de »udi fester kan synge al messen paa latin«. I 1700-tallet var det oftest studenter, der fik embederne, og senere ser vi her i Dalby-Tureby, at det var skoleholderne, der havde forret til embedet.
Degnen hørte til de privilegerede stænder, der var fri for militærtjeneste for sig og sine børn, og han var heller ikke stavnsbundet. Degnen bar en fornem sort kjole i modsætning til bøndernes vadmelskjole, og i 1700-tallet bar han endog paryk.
Degnen skulle ringe med kirkeklokkerne, forestaa kirkesangen, føre fortegnelse over altergæsterne, undervise de unge bondefolk udi børnelærdom og katekismus en gang om ugen, ved de tre hovedhøjtider besøge landsbyerne og høre de unge i katekismus, bære fattigbøssen rundt ved fester i sognet og besørge præsternes og provsternes embedsbreve.
Da degnen havde baade Dalby og Tureby sogne, og der var alene i Dalby sogn 11 byer, havde degnen her ofte en substitut, en medhjælper.
Efter skolelovene af 1806 og 1814 overtog den fungerende degn skoleholderens embede.
I Dalby-Tureby sogne kender vi kun degnenes navne ca. 300 aar tilbage. Ligesom præsteembedet har dette embede været et godt embede. Derfor er degnerækken kun paa ni.
Jens døde i 1699 og efterfulgtes af sønnen Niels.
Niels Jensen Hoffmann
Født 1676 død 1717
Degn fra 1699 til 1717
Niels blev student i Køge i 1694.
Han var gift med Hedvig Magdalene Gjedsted.
Niels døde i 1717, hvorefter enken giftede sig med efterfølgeren.
|
1676 - 1717 (41 år)
