Edel Knudsdatter blev gift 2. gang d. 14. juni 1771 med Jacob Christensen, der overtog hendes afdøde ægtefælles fæstegaard. Efter Christen Jensen Simmelkiærs død blev der afholdt skifte
mellem enken og børnene Jens, Maren og Inger, som alle var umyndige, hvorfor Niels Larsen af Birk mødte som formynder for dem, mens Dynes Larsen fra Læsgaard var lavværge for enken. Af boets effe
kter kan nævnes: I stuen: 1 fyrretræsbord med fod, 2 bænke, 1 egetræskiste uden lås, 1 fyrretræsskab uden lås, 4 træstole, 3 hylder, 1 tin-ramme, 1 ur, 1 spinderok, 1 gl. flintebøsse uden lå
s, 1 sort pisk, 1 par bøger, 8 røde stenfade og 6 trætallerkener.
I en anden stue: 1 gammelt egetræsbord, 1 bøgetræsstol, 1 egetræs- og 1 fyrretræsskrin, 4 glas, 2 buteljer, 1 egetræs-s
engested med dertil hørende sengeto, 1 kobberkedel og nogle øltønder.
I frammerset: noget sengetø;, en del værktøj, 1 havestige og 3 gamle bikuber. Den afdødes gangklæder var 1 bl; klæd
eskjole, 1 "broen firsled" vest, 1 stribet nattrøje, 2 brøstduge, 2 par læderbuk-ser, 1 hat, 1 lue. 1 par blå vanter og 1 par støvler.
Af gårdens redskaber kan nævnes: 1 beslagen vogn med
alt tilbehør, 2 trævogne, hvoraf den ene var med mogfjæl, 1 plov med tilbehør, 2 harver, 2 høforke, 2 plejle, 8 river og 1 lyngle. Mens gårdens besætning bestod af 5 heste, 7 køer, 1 kvie, 4
stude, 6 kalve, 20 får, 2 svin, 1 galt og 1 sopolt.
Boets samlede værdi opgjordes til 155 rdlr. 1 mk. 10 sk., men da gården var noget forfalden, forlangte dens ejer, herremanden, penge til re
parationer samt til supplering af redskaber og besætning, hvilket i alt blev 192 rdlr. 1 mk. 8 sk., hvorfor der intet blev til deling arvingerne imellem. (Skifteprotokol for Herningholms Gods 1749-88
9 fol. 259b.)
 
Den 9. oktober 1826 blev der afholdt skiftesamling efter Edel Knudsdatter.
Arvingerne opgives at være: Jens Christensen Westergaard i Birk, myndig, Knud Jacobsen, m
yndig, fraværende, vides ikke hvor er, Christen Jacobsen i Birk, myndig, Josva Jacobsen i Gellerup, myndig, Maren Christensdatter, aftægtsenke i Westerholm, Inger Christensdatter, gift med Christen
Olesen i Birk, og Kirsten Jacobsdatter, der var gift med Lars Nielsen i Birk, som var død og havde efterladt sig 2 sønner: Niels Larsen, 15 år, og Jacob Larsen, 12 år.