| Notater |
- J. Abildtrup:
Det følgende er uddrag fra Abildtrup hvor jeg har renset ud i forvekslinger mellem Anders Jepsen i Trabjerg og Anders Hvis i Abildtrupgaard.
1500: dette Aar gav han (Anders Jepsen) Niels Klemmensen til Blæsbjerg 10 Mark og 1 Td. Honning for at blive Herredsfoged i Ginding Herred. Ved samme Tid har han saa maaske overtaget Trabjerggaard efter sin Fader, Jep Christensen. Foruden denne Gaard ejede han adskillige Bøndergaarde samt havde en Del Gods i Forlening. 1510 var han af Vestervig Kloster forlenet med 2 Gaarde i Borbjerg, og 1514 lejede han og hans Hustru paa Livstid af Gudum Kloster en Gaard i Felde i Ryde Sogn.
1524 fik han af Frederik d. I for sig og sine Arvinger til evig Tid Brev paa Hodsagergaard og Brogaard i Hodsager Sogn imod at give samme Landgilde, som andre lige gode Selvejere i Ginding Herred plejede at yde. Den ene af de to Gaarde i Borbjerg, som han havde været forlenet med, var maaske Hedegaard; thi 8. August 1590 udstedtes kgl. Befaling til Anders Jepsens Arvinger om at udlevere Breve paa Borbjerg Kirkes Gaard kaldet Hedegaard, med hvilken han havde været forlenet.
Under Klementsfejden maa han have taget Parti for Bønderne og derved forbrudt sit Gods; thi 1542 fik han kgl. Bevilling paa at beholde sit Bondegods for samme Landgilde som før Fejden. 2. Septbr. 1571 udstedtes kgl. Befaling til Landsdommeren om at stævne hans Arvinger for nævnte Bondegods, men disse paastod, at han havde købt det førend Skipper Klements Opløb, og at det var indløst igen fra Kronen, efter at Fejden var afstillet. Dette Gods var Graasand, 1 Gaard i Høstrup, 1 Gaard i Tinkerdal og nogle Enge i Simmelkjær, som brugtes til Silkegaard i Feldborg.
Anders Hvid maa ogsaa have ejet en Gaard ved Navn Hessellund, thi 1560 stævnede hans Arvinger Anders Christensen Sandberg til Kvelstrup for Gaarden Hessellund; men Sandberg erklærer, at det maa bero paa en Fejltagelse, da Hessellund ikke var tilfaldet ham efter Anders Hvid. Det viste sig ogsaa at være Tilfældet, thi blandt Arvingerne var der ganske rigtig en Anders Christensen, som havde faaet en Gaard ved Navn Hessellund, men det var en anden Gaard af samme Navn.
Anders Jepsen var af adelig Stand, hvilket fremgaar af, at han 1543 blev takseret til Skat lige med andre adelige. Dog har Slægten stadig maattet kæmpe for at hævde sig som saadan. At dette forholder sig saaledes, ses af følgende Retssager: Anders Jepsen havde en Sønnedatter, Fru Karen Nielsdatter, som arvede Trabjerg efter ham. 1617 havde hun en Retssag med Fru Karen Munk i Staby Kærgaard, og under denne fremsatte Fru Karen Munk den Paastand, at Fru Karen Nielsdatter ikke var en Adelsperson, men dette modbevistes af en Landstingsdom af 2. Marts 1611, og Karen Munks egen Mand, Peder Munk, havde tidligere under en Gældssag imod hende for Rigens Ret erkendt hende for en Adelsperson. Samme Aar, altsaa 1611, stævnedes hun af Lensmanden paa Lundenæs for et Bænkebrev, som hun havde udgivet vedrørende nogle Enge. Lensmanden formente at kunne bevise, at Karen Nielsdatter ikke var af Adelstand, men at hendes Fader Niels Andersen, og Farfader, Anders Jepsen, var Bønder og alt hendes Gods Bøndergods, men det mislykkedes for ham, thi af de fremførte Vidner fremgik det, at Fru Karen Nielsdatter var en Adelsperson. Det stod altsaa fast, at Anders Jepsen var adelig.
"Alligevel er det underligt", skriver O. Nielsen i sin Beskrivelse over Hjerm og Ginding Herreder, at hans Gods kunde blive forbrudt i Grevens Fejde som Bøndergods, og med Hensyn til Gaarden i Trabjerg ser det endnu underligere ud, naar det i et Kongebrev 1528 hedder ifø1ge en Klage fra Lensmanden, at Kronen fik for liden Skyld af forskellige Ejendomme i Borbjerg Sogn; deriblandt nævnes Dalgaards Hussted østen Yllebjerg, som Anders Jepsen bruger, og Skave og Trabjerg, "som ere hele Byer og gøre ikke mere Redsel end for een Gaard"; thi efter disse Udtryk maatte Trabjerg opfattes som en Selvejer Bondegaard. Denne Familie i Trabjerg er interessant i den Henseende, at den viser, hvor ubetydeligt Forskel, der var paa velhavende Selvejere og den saakaldte Knapadel. Mændene regnedes for Bønder, men Kvinderne lod sig kalde Fruer, hvad der kun tilkom Adelige".
Anders Jepsen var ikke alene Herredsfoged over Ginding Herred; men han maa tillige have været Delefoged ell. lign. under Lundenæs Slot; thi af Tingsvidner af Ginding Herred og af Karup Birketing fra 1552 i Anledning af Karup Bønders Eng fremgaar det, at Dragskov Kjær, som kaldes Simmelkjær, har været holdt for Kongens Kjær og de selv og andre, hvem som skulde haft Brug i Dragskov Kjær eller Simmelkjær, da havde de det i Anders Jepsens Minde paa Kronens Vegne, baade med Høslet, Rishug og anden Brug, og ingen anden, saa længe til Peder Ebbesen lod de Gaarde bygge ved Simmelkjær paa Kronens Vegne og lagde samme Enge i Dragskov Kjær til samme Gaarde". Peder Ebbesen er Lenmanden paa Lundenæs, og Anders Jepsen er Ejeren af Trabjerg. Ved samme Lejlighed paastod Mogens Munk til Volstrup, at han i 50 Aar af Anders Ibsen paa Kronens Vegne havde haft Tilladelse til Rishug i Dragskov Kjær, "som kaldes Simmelkjær".
Anders Jepsen var fint gift. Hans Hustru hed Fru Margrethe Qwie. Hun var Enke efter Adelsmanden Jes Qwie, der 1476-1486 var Lensmand paa Riberhus, forøvrigt var han selv i Slægt med Anders Hvid, idet dennes Bedstemoder var født Qwie (Egen note: hvis dette er rigtig blev Anders Hvid gift med sin bedstemors brors enke ??).
1486 skænkede Fru Margrethe Qwie og hendes første Mand en sølvforgyldt Alterkalk og Disk til Karup Kirke. 1652 lod Kong Frederik d. III Kalken ombytte med den, der nu findes i Kirken, og lod den første indsende til det af Kongen oprettede Kunstkammer, og den findes nu i Nationalmuseet.
Jes Qwie døde omkring 1486, og Fru Margrethe er sandsynligvis bleven gift med Anders Jepsen ca. 1493.
Nævnte Aar fik hun Brev paa noget Jordegods beliggende i Bølling Herred. Brevet er til endnu, Det er udstedt paa Viborg Landsthing Løverdag næst far dominica quasimodogeniti (13. April). Anders Jepsen var vist gift to Gange; thi Mag. Mads Hvid til Nørgaard stævnede 1565 Margrethe Anderskone i Trabjerg for Rigens Ret for en Halvgaard i Stendis.
Anders Jepsen havde 4 Døtre og l Søn, nemlig:
l. Kirstine Andersdatter, gift
- 1. Christen fra Holstebro
- 2. Gjøde Eriksen til Bjerg
- 3. Jacob Bertelsen
2. Edel Andersdatter, gift med Jens Persen i Movstgaard i Gimsing, som antages at være en Søn af Adelsmanden Peder Thomsen i Moustgaard. Hun var anden Gang gift med Anders Christensen.
3. Niels Andersen, f. ca. 1520, d. 5/4/1554, gift med Kisten Andersdatter. Hun gift 2. gang 17/10/1557 med Jens Bang. 4. Anne Andersdatter gift med Søren Lassen, borger i Holstebro, søn af Las Wilsen, borgmester i Lemvig. 5. Marine Andersdatter gift med Peder Thygesen i Hallinbæk.
Ifølge slægtsbogen:
var Anders Jepsen gift med Margrethe Christensdatter (Barfod) der døde ca. 1565, og som var datter af Christen Thygesen (Barfod) til Bjødstrupgård i Gellerup Sogn.
Christen Thygesen Barfod var dog født omkring 1460, saa det lyder usandsynligt at hans datter allerede var gift med Jes Qwie før 1486. Jeg ved ikke hvad lavalderen var dengang for at gifte sig men minimum 15 aar vil sige at hun skulle være født før 1471.
Væsentlige årstal
Født ca. 1475 Han er sandsynligvis ca 30 år gammel i 1506
1506 giver han rigsråd Niels Klemmensen 4 mark og 1 tdr honning for at blive herredsfoged (Jydsk Hist. og Topogr. 1886, 2 rk, bd. 1, p. 218)
21. marts 1510 Herredsfoged Anders Jepsen i Trabjerg besegler en lavhævd om Ribe Domkapitels gods i Sale Sogn
se Anders Jepsens segl
1510 forlenes han af Vestervig Kloster med 2 gårde i Borbjerg (HGH p 168)
1514 får han brev på en gård i Ry sogn i "Fellouff", som han og hans hustrue har i leje af Gudum kloster (ÆDA III p. 228)
1524 får han af Fr. I brev på Hodsagergaard og Brogaard.
-
1. dec. 1542 Herredsfoged Anders Jepsen i Trabjerg får brev på at beholde sit bondegods i Nørrejylland, som var forbrudt under Grevens Fejde (Danske Kancelli, Tegnelser IV, 371b. Trykt i Kancelliets brevbøger 1542 p. 253)
-
-
1557 Anders Jepsen dør - der holdes skifte
|
ca. 1475 - ca. 1557 (~ 82 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
