Notater |
- Hofjægermester Hans Cederfeld de Simonsen, Erholm Gods ved Aarup, er død, 89 år.
Juletræssalg og en godsejer, der læste højt for de små, når årets grantræ skulle købes.
Sådan var Hans Cederfeld, der før andre på Fyn kom på ideen med grantræer i stor målestok. Måske fik han den på grund af sin interesse for skovbrug og sin uddannelse.
Som ung student fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense fik den kommende godsejer sin forstuddannelse på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.
På kollegiet mødte Hans portrætfotografen Anna, der blev hans hustru, og de drog faktisk på et helt års bryllupsrejse til Canada for at arbejde i en æbleplantage.
Hjemme igen flyttede de to ind på Søndergaarde, en del af Erholm Gods, til folkehusholdning, køer, svin og heste. Her kom de tre sønner til verden og blev oplært i ridning, lystfiskeri, jagt og skisport.
Først i 1980 flyttede familien ind på Erholm Gods ved et generationsskifte, og 16 år senere påbegyndte Hans sit generationsskifte, der endte med, at to sønner, Jan Ivar og Anders, overtog driften. Derfor flyttede Anna og Hans ind i en sidebygning i 2000.
Hans var pioner med grantræsplantning og salg af juetræer, endda i så store mængder, at han skabte Erholm-Pallen til fragt af de mange træer.
Han havde også blik for landbrugsturismen med juletræssalg, sankthans-arrangementer i parken og Erholm Vinkælder, der solgte rumænsk vin og glas hver lørdag.
På godset hænger mange værker af Lasse Sørensen. Den islandske maler med familie og Hans udviklede et nært venskab skabt efter en annonce, hvor Hans søgte ny kunst på væggene - og fik det.
Den Sydfynske Tolvmandsforening, Aarup Rotary og Dansk Varmblod er fællesskaber med Erholm-godsejeren som formand, og i Rørup Vandværk sad han i bestyrelsen.
Bisættelsen finder sted fra Rørup Kirke lørdag den 27. januar klokken 11. [2]
|