konge af Danmark 1340-1375, blev født i 1320 (ca). Efter at faderen blev drevet ud af landet i 1326 opholdt Valdemar sig ved det kejserlige hof i Sydtyskland. hvor han fik en fyrstelig opdragelse. Efter at Niels Ebbesen den 1. april 1340 myrdede grev Gert (Gerhard), "den kullede greve" blev der den 22. april 1340 i Spandau ved Berlin indgået et forlig med det indhold, at Valdemar skulle være
konge, og at landet nord for Limfjorden skulle tilfalde ham. Resten af Nørrejylland fik han mod at betale 35.000 mark sølv. Endvidere aftaltes, at de tyske grever successivt skulle opgive besiddels
erne Kalø, Horsens, Kolding og Ribe. Da Helvig, datter af hertug Erik II af Slesvig, i 1340 ægtede Valdemar, medbragte hun i medgift en fjerdedel af Nørrejylland.
Skt. Hansdag 1340 blev Valde
mar valgt til konge på landstinget i Viborg og stod nu overfor en utrolig stor opgave: at samle riget og betale kreditorerne deres tilgodehavender. Landet havde da været under holstensk herredømme
siden 1332. I 1341 udstedte Valdemar amnesti til alle, der måtte have forbrudt sig mod hans fader eller resten af familien. I 1346 solgte Valdemar Estland, der havde været dansk siden 1219, til Den
Tyske Orden for en pris af 10.000 mark sølv. Hans metoder var meget hårdhændede, og der var en del tilløb til oprør rundt omkring. Men i løbet af 4-5 år blev også Sjælland "indløst". De kato
lske bisper var meget glade for kongen, og han opslog sit hovedkvarter i Vordingborg, som han gjorde til Danmarks største fæstning og flådestation.