Bjørn Erling Barfod

1919 - 1990  (71 år)

• Navn	Bjørn Erling Barfod
  Fødsel	19 apr. 1919
  Køn	Mand
  Død	15 aug. 1990
  Person-ID	I27735	My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen
  Sidst ændret	13 jul. 2026

  
  

  Far	Thorkil Barnfred Barfod,   f. 24 jul. 1889, Danmark, Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg Herred, Jørlunde Sogn d. 27 nov. 1947 (Alder 58 år)
  Mor	Edith Barfod,   f. 4 jul. 1886, Svendborg-, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark d. 11 aug. 1979 (Alder 93 år)
  Ægteskab	12 maj 1914	Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Frederiks Sogn
  Familie-ID	F8141	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie 1	Tove Siri Binger
  Antal børn	2 piger
  Børn	1. Vibeke Barfod,   f. 29 dec. 1940, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. jan. 1960 (Alder 19 år)
  Familie-ID	F11985	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	13 jul. 2026

  
  

  Ægteskab	31 dec. 1943	Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Vor Frelsers Sogn
  Børn	+ 1. Nulevende   2. Nulevende
  Familie-ID	F11984	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	15 jul. 2026

  
  

• Begivenhedskort		Ægteskab - 31 dec. 1943 - Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Vor Frelsers Sogn  = Link til Google Earth
  Kort forklaring	: Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  
  

• Notater

  Bjørn Erling Barfod sejlede efter endt skolegang i 1934 med skoleskibet Georg Stage. Derefter var han i 1935 ungmand på amerikabåden Frederik VIII og kom i 1935-36 ud med skoleskibet Danmark. I 1936-37 var han letmatros på DFDS skib Rota og var i 1937 med den finske bark Hertiginde Cecilie i australien, hvor han pådrog sig malaria og en øjenlidelse, der forhindrede videre sejlads. Han belv da den 18/8 1938 tegneelev hos stadsarkitekten i København og den 18/9 1942 teknisk assistent her. Fra den 1/7 1943 var han teknisk tegner og konstruktør ved forskellige ingeniør- og entreprenørvirksomheder. I 1946-47 tog Bjørn Erling til Grønland med sin 2. kone, Nuka Asiarpa, og fra maj 1947 var han ansat som teknisk assistent ved A/S De danske Sukkerfabrikker og fra 1/12 1953 ansat i Ministeriet for Grønland, Grønlands Tekniske Organisation, hvor han var til 1966, da de flyttede til Narssaq og her oprettede privat rådgivende ingeniørvirksomhed, som han havde til 1970, da han blev ansat som teknisk leder på flyvepladseni Narssarssuaq indtil 1972, da han lod sig pensionere. Hans interesse for geologi og smykkestensslibning resulterede imidlertid i, at hans smykkefremstilling blev en turisattraktion og han skabte i sit "Krystalpalads" Grønlands største og mest spændende mineralsamling, der hvert år besøgtes af 3-4000 turister. Hans kone arbejdede samtidig som pelssyserske på "Eskimopels" i Narssaq.