| Notater |
- D. 8. februar 1838 fødte den fraskilte Vilhelmine Faber en lille pige, som fik samme fornavn som sin moder nemlig, Vilhelmine - og dette blev meget hurtigt til kælenavnet, Ville, som saa blev hængende resten af hendes liv.
Den lille Ville blev saaledes født uden for ægteskab, og dette gav moderen et plettet rygte, som der dog blev rettet op paa i 1840, hvor hun indgik ægteskab med barnets fader, Alfred Hage, der ogsaa adopterede hendes børn af første ægteskab. Alfred Hage var en foretagsom og meget velhavende storkøbmand og politiker.
Hjemmet (først ”Hages Gaard” paa Christianshavn, og senere i ”Det Harsdorffske Palæ” paa Kongens Nytorv) blev et af de mest kendte mødesteder for eliten i guldalderens København - ja det blev
berømmet som en politisk og kulturel salon i usædvanlig grandios stil med munterhed, viseaftner og fester samt sammenkomster for de nye nationalliberale politiske strømninger. Ogsaa den store sommerbolig i Springforbi ved Strandmøllekroen blev kendt som mødested for de toneangivne politiske, litterære og musikalske navne.
Ville, der blev sin fars ubetingede øjesten, voksede saaledes op i et velhavende, men samtidig inspirerende og frisindet miljø, og med sit smukke udseende og charmerende væsen var hun som oftest festernes naturlige og ombejlede midtpunkt.
Som nævnt blev det festglade hjem besøgt af de fleste af guldalderens store skønaander som: Chr. Richardt, Carl Ploug, Heiberg, Marstrand, Wilhelm Bissen – ja stort set alle dem, vi forbinder med den tids kulturelle blomstring. Ogsaa helt ukendte - men haabefulde talenter - fandt vej til det gæstfrie og festlige hjem. Saaledes blev ogsaa den unge musiker og komponist, Peter Heise, af venner lokket med – og mødet mellem ham og Ville var, vistnok, kærlighed ved første blik.
VILLE BLIVER EN HEISE
Peter Arnold Heise (født 1830) var ludfattig og havde kun ubetydelige smaaindtægter, bl.a. som dirigent for Studentersangforeningen. Han var derfor helt uden udsigt til nogensinde at kunne tilbyde Ville en passende økonomisk tryghed, og Villes far var derfor ogsaa stærkt imod alliancen, men Ville ville have sin komponist – og som sin fars yndlingsdatter fik hun da ogsaa sin vilje til sidst. Brylluppet fandt sted i 1859.
Ægteskabet mellem Peter og Ville Heise var saaledes funderet paa ægte kærlighed udsprunget fra et møde i munterhed og fest. – Og dette skulle vise sig at være meget betegnende for deres lykkelige
samliv.
Peter Heise fik stilling som sanglærer ved Sorø Akademi, og svigerfar, Alfred Hage, lod bygge en smuk villa, ”Villereden”, til sin højt elskede datter og hendes mand. Villaen blev senere amtmandsbolig i Sorø.
Efterhaanden koncentrerede Peter Heise sig udelukkende om komposition – og dette kunne økonomisk kun lade sig gøre i kraft af støtte fra Villes far. I dag kender vi først og fremmest Peter Heise som sangkomponist med over 300 sange (bl.a. ”Husker du i høst”), og som komponisten til operaen ”Drot og Marsk”.
SAMLIV I DUET
Peter og Villes samliv var, efter alt hvad vi ved, overordentlig harmonisk. Adskillige breve til deres ungdomsvenner og kunstnerkolleger er bevaret, og disse er som oftest skrevet i fællesskab - næsten som en duet - hvor de skiftes til at skrive smaa afsnit, og brevene lyser ret ud af humor, skøre indfald og kærligt drilleri.
I 1865 vendte parret tilbage til København, hvor Peter Heise efterhaanden fik status som en anerkendt og original komponist.
Ægteskabet var barnløst og desværre ogsaa ret kort, idet Peter Heise døde i 1879, og Ville Heise stod tilbage som enke kun 41 aar gammel. Hun kom sig aldrig helt over tabet, men i stedet for at trække sig tilbage i ensom sorg, valgte hun at folde sig ud og være aktiv som hjælp og støtte for andre, der ikke var saa gunstigt stillet som hende selv.
EN FORETAGSOM ENKE
Ville Heise købte i 1880 en forfalden herregaard i Skaane, Rydebäck, som hun lod renovere. Hun satte sig ind i landbrugsdrift og drev bedriften med myndighed og omsorg. I hovedbygningen indrettede hun et rekonvalescenthjem for børn, der havde været indlagt paa hospital, og for svagelige ældre kvinder.
I 1890’erne købte hun grundarealer i Snekkersten til et større projekt, der omfattede et ”Damehjem” for enlige veltjente tjenestepiger, et ”Børnehjem” for forældreløse børn samt et
”Officershjem” for pensionerede officerer, officersenker og ugifte officersdøtre. Herudover gav Ville Heise ogsaa mange private donationer til mangeartede gode formaal.
Ogsaa kunsten blev tilgodeset ved donationer, men paa dette felt blev hun dog overgaaet af sin bror, Johannes Hage, der grundlagde en meget stor og værdifuld kunstsamling paa Nivaagaard, der nu er viderført som Nivaagaardsamlingen (den med det meget omtalte og filmatiserede Rembrandt-røveri).
Ville Heise var beskeden og søgte ikke selv publicity, men fik alligevel i 1905 Fortjenstmedaljen i guld. Ville Heise døde i 1912 og efterlod sig en meget betydelig formue; og der blev indstiftet ”Ville
Heises Legat” der fortsat uddeler legater til samfundsgavnlige formål - fx lægevidenskabelig forskning.
ETABLERING AF VHP
Da bygningerne for institutionerne i Snekkersten blev solgt blev pengene brugt til at etablere et nyt behandlingshjem i Allerød for vanskelige børn (samspilsramte børn), ”Ville Heises Behandlingshjem”, der fungerede i perioden 1973 til 1991. Herefter overtog kommunen areal og bygninger, som i en periode kom til at fungere som asylcenter for bosniske flygtninge indtil der, efter en arkitektkonkurrence i 1993, blev bygget boliger i omraadet - dels ved nybyggeri og dels ved
ombygning af de eksisterende bygninger.
|
1838 - 1912 (74 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet