| Notater |
- Richard var nr. 7 af ialt 12 børn, hvoraf 4 døde som små. Da han var 10 år, døde hans far i en rideulykke.
Hans mor flyttede med børnene til Randers, hvor hun forsørgede dem med sin enkepension. Richard blev student fra Randers i 1844 og studerede derefter filologi. Studiet blev i 1848 afbrudt 1/2 års tid, mens han som frivillig gjorde tjeneste ved 9. linje infanteri-batallion i forbindelse med felttoget i 1848. Han førte dagbog over denne sin militære karriere, som dog ikke blev særlig glorværdig - han kom ikke i kamp, men blev syg og derfor hjemsendt. Han fortsatte sine studier og i foråret 1852 tog han filologisk-historisk embedsexamen. D. 8. september 1853 blev han konstitueret som lærer ved Rønne højere Realskole, hvor han siden blev adjunkt og fra 1871 en pligtopfyldende og ivrig overlærer. (kilde: nekrolog i Bornholms Tidende d. 14/2-1886).
En tidligere elev fra skolen omtaler i sine erindringer R.T. Hoff således (erindringerne opbevares på Lokalarkivet i Rønne):
"Efter Rektor Jørgensens Død var Overlærer R.T. Hoff Lærerkollegiets Nestor. Som Overlæreren normalt skulde være, var han candidatus philologiæ, men han hørte til de sidste Polyhistorer, besad Lærdom som Botaniker og beherskede til Fuldkommenhed det tyske Sprog, der var hans vigtigste Undervisningsfag. Da jeg kom ind paa Skolen, havde han passeret de 60 og hans engang kulsorte Skæg var blevet hvidt, men han var endnu i fuld vigeur, en rørig Mand og livlig Lærer, altid i Bevægelse, altid talende, hurtigt gaaende over fra Alvor til Skæmt og tilbage til Alvor igen. Der var aldrig et dødt Punkt i hans Undervisning. Det var saa meget mere beundringsværdigt, som han skal have siddet og hakket slemt i det økonomisk - som saa mange af Skolens Mænd forøvrigt dengang.
Hoff var en streng Lærer, der forlangte, at ogsaa vi skulde gøre vor Pligt, og af den Grund var han ikke meget populær paa de nederste Bænke. Hans 2-taller uden det barnhjertige Plus, der friede for Fremstilling, kostede en Del Drengetaarer i de smaa Klasser, og hans Øgenavn "Kjyring" var sandt at sige ikke noget Kælenavn, men hvæsedes frem i Had og Forbitrelse.
Jeg skylder denne min dygtigste Lærer det Tysk, jeg kan. Efter kun 3 Aars Forløb kastedes han paa det Sygeleje, hvorfra han ikke mere skulde rejse sig, og siden var det kun lidet bevendt med Tyskundervisningen paa Rønne Skole. - Hoff skal have været en fænomenal dygtig Latinlærer, hvad jeg godt forstaar.
Den gamle Overlærer var Veteran fra Treaarskrigen. Han havde været en Smule aktiv Politiker, siddet i Byraadet og som Stiller ført Ordet for Højres Kandidat. Han var den fødte Taler."
Mindre kendt er det formodentlig, at han fra 21/8-1856 - 19/2- 1882 var ejer af Karup kirke i Øst-Vendsyssel. Hans svigerfar, godsforvalter Theilmann ejede kirken fra før midten af 1800-tallet og overdrog den til ham. Hoff solgte den videre til Mads Christensen, Kokkenborg for 5.400 kr.
Hans omhu og pligtopfyldende væsen ses i en lille bog, hvor han omhyggeligt har oplistet de arveforskud, han gav sine børn, når de var økonomisk trængende. Hans mere litterære side kan ses i de meget velformulerede breve, som er bevaret fra hans hånd og i den ovenfor omtalte dagbog fra 1848 - og poetisk udfolder han sig i små lejlighedsdigte - og i et langt kærlighedsdigt til den kommende hustru Martine.
- På forsiden af Bornholms Avis og Amtstidende bliver han selv dagen efter sin død hyldet i et digt af den
markante officer, skolemand og politiker Lucianus Kofod, som må have været en af hans venner:
R. Th. Hoff
(7de Februar 1824 - 13de Februar 1887)
Han var saa sand som præget Guld,
saa faderom og vennehuld,
saa tro i Alt og prøvet.
Han visned lig en solbrændt Eng.
I Morges brast den skøre Stræng,
der bandt hans Aand til Støvet.
Han elsked højt vort danske Hjem:
naar Fare bød, han mødte frem
i Kamp for det og Freden,
han hang ved Folket, bar de Smaa
paa Hænder, selv en Markblomst laa
hans Hjærte nær herneden.
Saalænge rastløs, pligttro Færd
og Retsind giver Mandeværd,
hans Hæders Krans ej falmer;
hans ædle Dagværk her er endt,
hans Granskerlampe hisset tændt
i Ly af Naadens Palmer.
For liflig Skæmt og vise Raad,
for hjælpsom Haand og gavnrig Daad
Dig takker mangen Taare.
Farvel, forløste Trækfugl, som
fløj atter did, hvorfra Du kom!
Vi ses igen - ad Aare.
|
1824 - 1887 (63 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
