Rasmus Jansen

1746 - 1827  (80 år)

• Navn	Rasmus Jansen
  Fødsel	30 nov. 1746	Horsens-, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark
  Køn	Mand
  Uddannelse	1774
  	Cand. Theol.
  Beskæftigelse	Biskop
  Død	26 jun. 1827	Danmark, Aalborg Amt, Fleskum Herred, Aalborg Budolfi Sogn
  Begravelse	Hospitals kirkegaarden
  Person-ID	I38667	My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen
  Sidst ændret	10 apr. 2026

  
  

  Familie	Frederikke Petersdatter,   f. 26 mar. 1755, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Skt. Nicolai Sogn d. 6 aug. 1794, Danmark, Aarhus Amt, Hasle Herred, Aarhus Domsogn (Alder 39 år)
  Børn	+ 1. Hans Billeskov Jansen,   f. 21 dec. 1788, Danmark, Thisted Amt, Morsø Sønder Herred, Nykøbing Sogn d. 14 maj 1852, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 63 år)
  Familie-ID	F11800	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	10 apr. 2026

  
  

• Begivenhedskort		Død - 26 jun. 1827 - Danmark, Aalborg Amt, Fleskum Herred, Aalborg Budolfi Sogn  = Link til Google Earth
  Kort forklaring	: Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  
  

• Notater

  Rasmus Jansen, 30.11.1746-26.6.1827, biskop. Født i Horsens, efter kbg. døbt 25.11, død i Ålborg, begravet sst. (Hospitalskgd.). J. blev dimitteret fra Horsens 1766 og begyndte at studere astronomi under professor C. Horrebow, udgav en række astronomiske disputatser og blev 1770 2. observator på Rundetårn. Senere gav han sig til at studere teologi, tog embedseksamen 1774 og blev 1775 residerende kapellan i Holstebro og Måbjerg, 1779 sognepræst i Flade, Fladstrand og Gærum, 1783 i Nykøbing M., Lødderup og Elsø samt 1787 provst i Sønder herred, 1793 stiftsprovst og sognepræst i Århus og endelig 1806 biskop i Ålborg. Det er vanskeligt på grundlag af det foreliggende kildestof at danne sig en pålidelig forestilling om J.s personlighed og kirkelige standpunkt. Som følge af hans tilknytning til Ove Høegh-Guldberg og Nicolai Edinger Balle skulle man nærmest henregne J. til den konservative lejr, men hans eneste udgivne prædiken, talen ved hans bispevielse, synes at vidne om en af den liberale oplysningsbevægelse ret stærkt påvirket teolog. Et og andet tyder på at han især har følt sig som talsmand for praktisk kristendom, ligesom han var levende interesseret i alle almennyttige bestræbelser og en varm fædrelandsven. Dommene om J. som menneske har lydt meget forskelligt. Selv hos en mand som N. Fogtmann hedder det at der næppe er meget godt at sige om J. når man skal sige sandhed. Heroverfor kan man dog anføre flere usædvanligt hædrende vidnesbyrd om J. af biskopperne Tønne Bloch, P. Tetens, C. B. Studsgaard og Balle der i de varmeste toner taler om hans embedsiver, sjældne talegaver, dygtighed som administrator, ypperlige kundskaber, gode hjerte og ædle tænkemåde, og endog den bidske Jørgen Thisted har fra hans sidste år givet ham et smukt eftermæle og navnlig fremhævet hans forstående forhold over for de yngre præster. Han synes ikke at have forstået sig på økonomi, og på grund af de forringede pengeforhold efter 1813 kom han i gæld. For en del skyldtes disse forhold bygningen af en bispegård der på grund af pengeforandringen blev meget dyrere end beregnet.