Notater |
sekretær i danske kancelli, 1741 assessor i højesteret, 1747 justitsråd, ejede gården Amagertorv nr. 6 og lystgården Ulrikkenborg (opkaldt efter hustruen) i Lyngby.
Han er født den 2. Oktober 1711,1 døbtes 4. Okt. s. A. i Holmens Kirke, og døde 23. December 1762,2 begravedes 30. Dec. s. A. ligeledes i Holmens Kirke. Han fulgte ikke sine Fædres Tradition at blive Forretningsmand men gik Embedsvejen: 1734 8. Oktober blev han Sekretær i Danske Kancelli,3 1741 3. Febr. Assessor i Hofretten,*, 1744 24. Juli Assessor i Højesteret;’ 1747 4. Sept. udnævntes han til Justitraad6 og 1760 22. Febr. afskedigedes han i Naade fra sine Embeder.7 Han er Stamfader til den adelige Linie af Slægten Klauman; 1749 6. Sept. indgav han til Kongen en Ansøgning om at blive adlet, idet han som Grund til sit Ønske anførte, at en saadan Naade vil opmuntre ham og hans Efterkommere til at gøre sig mere og mere skikket og værdig til at tjene Kongen og Fædrelandet. Ansøgningen approberedes i Konseljet 12. Sept. s. A., og 18. December 1749 udstedtes for ham og hans Efterkommere et Adelsbrev, der henviser til den tro Tjeneste, som baade Knud Gregorius Klauman selv og tillige hans Fader Etatsraad Gregorius Klauman (15) nu i næsten 40 Aar har bevist Kongen.8 Den adelige Linie opgav det gamle Mærke med Mandehovedet og Fuglekloen og fik et Vaaben, hvori der springer en væbnet og kronet Løve, halvvejs guld og halvvejs blaa, paa et Skjold, der er omvendt halvvejs blaat og halvvejs guld; som en Mindelse om Gregorius Klaumans Signet findes paa Turnerhjelmen et MoriansHoved med rød Hue. Dets fastsatte Vaaben er, som sædvanligt, nøjagtig beskrevet i Adelsbrevet.1 Knud Gregorius Klauman var ikke saa rig som Faderen — han forøgede formodentlig ikke sinArvepart — men han maa dog have været en velhavende Mand: i hvor høj Grad kan ikke siges, da der desværre ikke er bevaret noget Skifte efter ham. Men vi ved dog, at han i Byen ejede og beboede den smukke Gaard paa Amagertorv, og i Lyngby havde han en Lystgaard, som han efter sin Hustru gav Navnet Ulrikkenborg. I Aaret 1747 tilbydes der i Avisen Værelser til Leje paa Klaumans Gaard i Lyngby, »da nu Markerne og Træ erne begynde at grønnes og blomstre, og det bliver behageligt at være paa Landet.«2 Enken solgte 1764 16. Maj Gaarden til Kaptajn C. H. v. Ellebracht,3 hvem hun faa Dage efter ægtede; han solgte den igen 1771 til Major F.L.Pflueg.* 11749 købte K. G. Klauman Gaarden Bonderup i Tostrup Sogn i Merløse Herred.1 Knud Gregorius Klauman blev 1741 27. Oktober i Holmens Kirke viet til Ulrikke Sophie Mouritzen, der efter hans Død 1764 29. Maj giftede sig med Kaptajn Carl Henrik von Ellebracht (eller Ellbrecht), f. 17301 1789 29.Juni; han blev senere Oberstløjtnant og var fra 1779 til sin Død Kommandant paa Kronborg; 1778 6. Maj blev han naturaliseret som dansk Adelsmand. Den fornemme Rang beholdt Knud Gregorius de Klaumans Enke, men Rigdommen forsvandt ganske; efter Traditionen skal Ellebracht have sat Formuen over Styr. Ulrikke Sophie Mouritzen var en Datter af Vigant Mouritzen, en Søn af Stadskaptajn Morten Mouritzen2 og Hustru Ingeborg Ludwigs (f 1705 11. Marts)3 ogBrodertil Elisabeth Mouritzen, der var giftmed Vinhandler Claus Biehl og Moder til Akademisekretær Chr. Æmilius Biehl; Ulrikke Sophie Mouritzen var altsaaNæstsøskendebarn til ForfatterindenCharlotte Dorothea Biehl, idet deres Fædre var Fættre. Efter sin anden Mands Død boede Ulrikke Sophie Mouritzen til sin Død 1790 9. Juni hos sin Svigerdatter Anna Barbara Charlotte de Klauman, f. Thye; hendes Bo var kun fattigt, dets Værdi opgjordes til ca. 95 Rdl., som overlodes til Kaptajn Fr. Wilh. de Klauman, som havde betalt Begravelsen med 128 Rdl.1 Hun havde født mindst 12 Børn, hvoraf de fleste døde unge; de findes alle opførte som døbte i Nikolai Kirkebog, men her er, som sædvanligt, deres Fødselsdag ikke angivet; da Bertouch indsamlede sine Oplysninger om Adelen, fik han fra daværende Løjtnant Fr. Wilhelm de Klauman (44) sendt Meddelelser, som denne havde samlet hos sin Familie; de Aarstal, han angiver, er gennemgaaende gale; Kirkebogen, der førtes samtidig med, at Begivenhederne indtraadte, kan ikke tage fejl med Hensyn til Aarstallene; man maa derfor følge den, ogsaa hvor den afviger fra Familiens Opgivelser. De Fødselsdage, som angives af F. W. de Klauman, falder gennemgaaende faa Dage før Kirkebogens Daabsdag og maa derfor antages at være rigtige. Folk paa den Tid, selv i en fin Familie som Klaumans, vidste ikke ordentlig deres egen Alder. Naar derfor Fr. Wilh. de Klauman opgiver, at han selv er født 28. Febr. 1754, men Kirkebogen viser, at han er døbt 3. Marts 1755, er der overvejende Sandsynlighed for, at han ogsaa er født 1755; man ventede ikke et helt Aar med at lade et Barn døbe. Og naar han opgiver, at hans Søster Frederikke Soñé (39), er født 24. April 1751, men Kirkebogen har Daabsdagen 27. April 1750, er det sikkert, at hun har antaget sig selv for at være et Aar yngre, end hun virkelig var.
|