Præst. Student fra Slagelse, sognepræst til Fiurendal og Kvislemark, til Haarslev og Tingjellinge.
I 1771 slog præsten Johan Thomas Vilhelm Johansen Prom og hans anden hustru, Charlotte Sophie Amalie Lyster sig ned i Kvislemark Præstegård. De kom fra Hårslev-Tingjellinge, hvor han havde været sognepræst siden 1757.
Han gik på Slagelse Latinskole og blev student i 1739. Fra 1748-57 var han personel kapellan hos faren, Johannes Nicolai Prom, sognepræst i Krummerup-Fuglebjerg. I oktober 1757 blev han sognepræst i Haarslev og Tingjellinge.
I hans første ægteskab med enken Christiane Elisabeth Laurenberg Siersted fik han sønnen Johannes Nicolai.
Charlotte Sophie Amalie var enke efter sognepræst Tidemand Lauritsen Lend i Vollerslev Gjørslev. I dette ægteskab fødte hun sønnen Tidemand Christian Lend, der var kapellan i Hyllested i 1795 og sluttede som sognepræst i Eilby-Meelby.
Ifølge Wiberg fødte hun i ægteskabet med Prom fire sønner og tre døtre Efter kirkebogen blev det kun til tre sønner. Andres Stibolt født 1765 døde knap to måneder gammel. Laurits Prom født 1766 blev justitsråd og amtsforvalter i Køge. Han døde i 1843. Den yngste søn, Johannes Thomas Vilhelm Prom, født 1770 forsøgte først lykken som urtekræmmer i København og gik fallit. Efter 1802 blev han kirkesanger og skolelærer i Sæby. Døde i 1828. Den ældste datter, Lucia Henriette, blev født i 1761. Ved hendes dåb var pastor Jacob Hviid, Kvislemark, en af fadderne. I 1787 boede hun sammen med forældrene og en ugift moster i Tornemark. De to andre døtre nåede kun at blive et og tre år.
Da Prom blev afskediget i 1786, slog ægteparret sig ned i Tornemark. Han døde i 1795 og hun året efter. De blev begravet på Fyrendal Kirkegård.
Både hans oldefar, farfar og far var sognepræster. Faren, Johannes Nicolai Prom, blev i 1715 kapellan hos sin far i Krummerup-Fuglebjerg og tre år senere sognepræst her.
Moren, Barbara Johansdatter Neergaard, var en strid dame og faren en tøffelhelt. Efter en visitats i 1746 skrev biskop Peder Herslev om Johannes Nicolai Prom:
”Er og en god mand, flittig i sit embede, men nedslaget og modløs over en liderlig og forargelig kone, som tyranniserer manden, der er i sin præstegård mindre agtet end den ringeste rygter (læs røgter) … Bøgerne vare i god orden, intet at klage. Præsten meget at ynke”. Da der i 1748 skulle vælges en ny provst, havde Prom den højeste anciennitet som sognepræst og de fleste kolleger stemte på ham. Alligevel blev han ikke provst. Årsagen var nok hustruens ry og frygten for, at hun ville blande sig i provsteembedets sager.
Prom havde tidligere i et brev til provsten beklaget sig over sin hustru. Hun gav ham lussinger. Undertiden måtte han forrette gudstjeneste med rifter i ansigtet og opsvulmede øjne. Ofte skældte hun ham ud, når han skulle til at gå til kirken for at forrette gudstjeneste. Madro fik han ikke meget af. Ofte måtte han forlade måltidet på grund af hendes skælden og smælden. Undertiden tog hun maden på hans tallerken og smed den ud af vinduet. I sit lille kammer søgte han ro og fred, men fandt den ikke altid. Nu og da slog hun kammerets vinduer ind. Bøgerne rev hun ned fra hylderne og smed dem på gulvet. Det aflåste skrin med kaldsbrev, regninger, kvitteringer, manuskripter og penge, havde hun brudt op.
1759 døde faren 71 år gammel. I 1771 boede Barbara Neergaard i Hårslev, hvor sønnen var sognepræst. Hun levede af pension af kaldet og enkekassen. Det fremgår af Oeders Eftr. 1771. Onsdag den 26. november 1784 blev hun begravet fra Kvislemark Kirke.
Søndag den 28. marts blev dåben over pastor Lucas Kaae Smidts liden datter Caroline Margrethe konfirmeret. Pastor Proms kone i Tornemark bar hende. Blandt fadderne var madame Høffding. Hun var datter af pastor Stein og gift med Ole Høffding, sognepræsten i Marvede.
I 1771 slog præsten Johan Thomas Vilhelm Johansen Prom og hans anden hustru, Charlotte Sophie Amalie Lyster sig ned i Kvislemark Præstegård. De kom fra Hårslev-Tingjellinge, hvor han havde været sognepræst siden 1757.
 
Han gik på Slagelse Latinskole og blev student i 1739. Fra 1748-57 var han personel kapellan hos faren, Johannes Nicolai Prom, sognepræst i Krummerup-Fuglebjerg. I oktober 1757 blev han sognepræst i Haarslev og Tingjellinge.
 
I hans første ægteskab med enken Christiane Elisabeth Laurenberg Siersted fik han sønnen Johannes Nicolai.
 
Charlotte Sophie Amalie var enke efter sognepræst Tidemand Lauritsen Lend i Vollerslev Gjørslev. I dette ægteskab fødte hun sønnen Tidemand Christian Lend, der var kapellan i Hyllested i 1795 og sluttede som sognepræst i Eilby-Meelby.
 
Ifølge Wiberg fødte hun i ægteskabet med Prom fire sønner og tre døtre Efter kirkebogen blev det kun til tre sønner. Andres Stibolt født 1765 døde knap to måneder gammel. Laurits Prom født 1766 blev justitsråd og amtsforvalter i Køge. Han døde i 1843. Den yngste søn, Johannes Thomas Vilhelm Prom, født 1770 forsøgte først lykken som urtekræmmer i København og gik fallit. Efter 1802 blev han kirkesanger og skolelærer i Sæby. Døde i 1828. Den ældste datter, Lucia Henriette, blev født i 1761. Ved hendes dåb var pastor Jacob Hviid, Kvislemark, en af fadderne. I 1787 boede hun sammen med forældrene og en ugift moster i Tornemark. De to andre døtre nåede kun at blive et og tre år.
 
Da Prom blev afskediget i 1786, slog ægteparret sig ned i Tornemark. Han døde i 1795 og hun året efter. De blev begravet på Fyrendal Kirkegård.
 
Både hans oldefar, farfar og far var sognepræster. Faren, Johannes Nicolai Prom, blev i 1715 kapellan hos sin far i Krummerup-Fuglebjerg og tre år senere sognepræst her.
 
Moren, Barbara Johansdatter Neergaard, var en strid dame og faren en tøffelhelt. Efter en visitats i 1746 skrev biskop Peder Herslev om Johannes Nicolai Prom:
 
”Er og en god mand, flittig i sit embede, men nedslaget og modløs over en liderlig og forargelig kone, som tyranniserer manden, der er i sin præstegård mindre agtet end den ringeste rygter (læs røgter) … Bøgerne vare i god orden, intet at klage. Præsten meget at ynke”.
Da der i 1748 skulle vælges en ny provst, havde Prom den højeste anciennitet som sognepræst og de fleste kolleger stemte på ham. Alligevel blev han ikke provst. Årsagen var nok hustruens ry og frygten for, at hun ville blande sig i provsteembedets sager.