Lorenz Tuxen

1618 - 1682  (63 år)

• Navn	Lorenz Tuxen
  Født	31 aug. 1618	Søgaard i Angel
  Køn	Mand
  Beskæftigelse	Ridefoged på Hirschholm; vicepræsident i Hofretten
  Død	1682	Asminderød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark
  Begravet	Skt. Petri Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
  	Skt. Petri Kirke
  Person-ID	I46224	My Family Genealogy
  Sidst ændret	1 aug. 2018

  
  

  Familie	Christine Joostens,   f. Schleswig-Holstein, Tyskland ,   d. 1678
  Børn	+ 1. Christian Tuxen,   f. 1656,   d. maj 1718  (Alder 62 år) + 2. Sophie Amalie Tuxen,   f. 1658, Hørsholm Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark ,   d. apr. 1735, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark  (Alder 77 år)
  Sidst ændret	1 aug. 2018
  Familie-ID	F12896	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Notater

  Lorenz Tuxen (1618-82) Dronningens ridefoged på Hirschholm   Svenskekrigene 1658-60 hører ikke til de mest glorværdige i danmarkshistorien. Faktisk var det samlede resultat tæt på en total ydmygelse. Landet var allerede blevet forarmet under Trediveårskrigen 1618-48, hvorunder Sverige overtog Jemtland, Herjedalen, Gotland og Øsel og samtidig fik ret til at holde Hal land besat i 30 år. Men trods en ugunstig udgangsposition erklærede Frederik 3. alligevel krig mod Sverige i 1657. Det skulle blive skæbnesvangert, for da fredsslutningen kom i 1660, havde vi miste t Skåne, Halland og Blekinge for stedse - og dermed bl.a. hovedparten af den tidligere så indbringende sundtold. Selvom krigslykken var vendt en smule på det sidste, så hjalp det ikke stort. Sveri ge var blevet den ledende nation i det baltiske område, og Danmark var reduceret til andet parket. I en sådan situation er der behov for helte! Og netop helte var disse krige rig på. Vi kende r alle Svend Poulsen fra Carit Etlars roman 'Gøngehøvdingen'. Bornholm havde Jens Koefoed og Povl Anker, som ligefrem befriede øen fra svenskerne.På Fyn opnåede feltmarskal Hans Schack sin heltes tatus ved at tilføje den svenske hær et regulært og ydmygende nederlag i slutningen af krigen. Men også Nordsjælland havde sine helte, heriblandt sognepræsten i Birkerød Henrik Gerner, ridefoge den i Kronborg Len Hans Rostgaard og ikke mindst Lorenz Tuxen. Hans bedrifter står ikke tilbage for gøngehøvdingens, og derfor er han han også blevet kaldt 'Nordsjællands Gøngehøvding'. L orenz Tuxen bliver født på godset Søgaard i Angel - landskabet umiddelbart øst for Flensborg. Vi kender meget lidt til hans tidlige år, men han har med sikkerhed deltaget i felttogene i slutninge n af Trediveårskrigen, sandsynligvis som ingeniør og artillerist. Han har på et tidspunkt været i hofmarskal Adam von Pentz' tjeneste, og dette kommer ham til nytte, da Frederik III i 1651 forære r Hørsholm Len til sin dronning Sophie Amalie, efter at den hidtidige lensherre Corfitz Ulfeld er gået i landflygtighed med sin hustru, Christian 4.'s datter Leonora Christine. Dronning Sophie Amali e udnævner nemlig Lorenz Tuxen til sin ridefoged og fuldmægtig på Hørsholm under Hofmarskallens tilsyn. At være ridefoged lyder måske ikke af så meget, men Lorenz Tuxen blev hermed øvers te verdslige myndighed i Hørsholm Len, som i starten var ganske lille, men efterhånden kom til at omfatte både Hørsholm, Birkerød, Karlebo, Jægersborg, Søllerød og Asminderød foruden øen Ven . Han var både forvalter af godset og amtet, politimester, gård- og skovbestyrer samt fiskemester. Hans stilling understreges også af, at han havde sin embedsbolig i hovedbygningen på det daværen de Hørsholm Slot. Lorenz Tuxen beholdt dette hverv indtil 1664, og alt tyder på, at han udførte det til kongehusets tilfredshed. Men det er som nævnt ikke hans indsats som ridefoged, der har indskrevet ham i danmarkshistorien. I isvinteren 1657-58 marcherer svenskekongen Karl 10.Gustaf med en stor hær op gennem Jylland og over isen på Lillebælt og Storebælt. Efter godt et par uger står han tæt på København. På dette tidspunkt er Lorenz Tuxen blevet indkaldt til Københavns forsvar med samtlige lenets 350 bønder, men kommer ikke i kamp. Danskerne underskriver en ydmyg ende fredstraktat i Roskilde, og Lorenz Tuxen bliver hjemsendt med sine folk. Men svenskekongen har ikke tænkt sig at overholde sin del af aftalen, så allerede samme sommer går han igen i land på Sjælland. Danmark er militært set dårligt forberedt, men dette fornyede overfald udløser en meget stærk forsvarsvilje hos alle, ikke mindst hos Lorenz Tuxen. Han beordres til at bringe dronningen s ejendele til København, men skal i øvrigt blive på Hørsholm og tjene Danmarks interesser. Allerede på vejen tilbage bliver han anholdt første gang af svenskerne, og da han bliver sat fri, er s lottet besat. På trods af, at København er belejret både til lands og til vands, lykkes det mindst 21 gange for Lorenz Tuxen at smugle efterretninger ind til byen. Ved en lejlighed får han d rukket nogle svenske artillerister så fulde, at én af hans mænd kan fornagle svenskernes kanoner, hvorefter de to smider svenskernes ammunition i en mose. Han plyndrer den svenske konges sekretærs brevkiste, han stjæler den svenske konges livheste og sender dem til København, og han opmåler svenskernes befæstede lejre og sender kortene til København. Hans dristigste anslag mod svens kerne blev et forsøg på at tage svenskekongen til fange og generobre Kronborg. Det svenske kongepar residerede nemlig på Kronborg, og forsvaret var ganske ringe samtidig med, at danske håndværker e var udskrevet til fæstningsarbejder og dermed kunne færdes frit ud og ind. Sammen med Henrik Gerner og Hans Rostgaard udtænkte og planlagde Lorenz Tuxen dette komplot. Han fik hjælp af en engels k oberst Hutchinson, som var hvervet af svenskerne, men ikke mente at skylde dem noget, og han fik lokket en dansk ingeniør Ole Steenvinkel, som var gået i svensk tjeneste, over på sin side. Måned ers forberedelse gik desværre i vasken, da et brev bestemt for København blev opsnappet, og planerne dermed røbet. De fleste af kuplederne blev arresteret, lagt på pinebænken og dødsdømt, herun der Henrik Gerner. Det lykkedes dog Hans Rostgaard at komme til København. Af¨én eller anden grund havde svenskerne ikke rigtigt fattet mistanke til Tuxen, som i første omgang gik fri. Da svensker ne senere kom efter ham på Hørsholm Slot, sprang han i vandet og undslap, men efter at hans plan om at undslippe til København ad søvejen var mislykkedes, overgav han sig frivilligt. Det viste sig da, at svenskerne slet ikke havde mistanke om, at han var delagtig i komplottet. De anklagede ham bare for at spionere og sende efterretninger til København, hvilket jo også var ganske rigtigt! Han blev løsladt efter et par uger, Henrik Gerner efter 4 måneder, og kun Ole Steenvinkel blev henrettet for sin deltagelse i komplottet. Tuxen opgav dog ikke planen om at komme svenskekongen til livs, og han forsøgte sig endnu en gang med et overfald på kongen, da denne i vogn var på vej fra Helsingør til sin hærlejr udenfor København. Også dette mislykkedes dog, da den svenske vagt v ar de 12 danske skytter overlegne. I længden kunne Tuxen ikke gå fri af svenskernes mistanke, og det gik galt, da han forsøgte at hverve og sende rekrutter til København. Tuxen søgte med si n familie at slippe til København på en engelsk fregat, men svenskerne forlangte ham udleveret, og han blev atter sat i land ved Vedbæk. Han havde dog ikke tabt modet, men overtalte nogle af englæ nderne til at ro sig og sin familie mod København. Efter at være taget ombord på en dansk skude, nåede familien København 31. august 1659. Frem til fjendlighedernes ophør i marts 1660 deltog Tux en i Københavns forsvar. Efter hjemkomsten til Hørsholm ledede Lorenz Tuxen i de næste 4 år genopbygningen efter krigen, hvorefter han blev udnævnt til Hofkammerer. Senere blev han yderlige re inspektør på Gisselfeld, og han sluttede sin karriere som vicepræsident i hofretten. For sin indsats i krigen fik han tildelt en livsvarig pension.   Hovedkilde: A.P. Tuxen: Lorenz Tuxen 1618-1682, Fra Frederiksborg Amt, Aarbog for 1927, Hillerød 1927. Lorenz Tuxen blev født 31 Aug 1618 på det lille gods Søgaard i Angel som søn af Tucke Lorenzen Tuxen og hustru Marine, som havde arvet godset efter sin første mand Nis Madsen. Lorenz blev omkr ing 1655 gift med Christine Joostens, som var hjemmehørende i Flensborg. Hun havde tidligere været gift med dronning Sophie Amalies kammertjener Claus Krôger, som døde under pesten i 1654. Sammen fik Lorenz og Christine børnene Christian (ca. 1656 - 1718), som blev borgmester i Bergen, og Sophie Amalie (1658 - 1735), som var gift to gange, sidst med justitsråd Severin Rasmussen, med hvem hun fik 5 børn. Fra en af døtrene stammer den senere adlede slægt de Tuxen. Lorenz Tuxen døde 1682 i Asminderød.