Notater |
- Gaardmand Nørhede, Lyhne, Hjuleri og mindre Gaard Rottarp. 1899-1905 mindre Ejendom Sædding, Nr. Nebel.
Far var meget interesseret i Historie. Særlig yndede han at fortælle om Chr. den IV og dennes Sammenstød med Adelen. Gerne saadanne, hvor Kongen kunne straffe Adelsmændenes Overgreb mod Bønder og Borgere og sætte sig i Respekt, saa Adelen kunne forstaa, saadant ikke ustraffet kunne passere.
I Fars Velmagtstid var Hjuler- og Karetmagerfaget selvfølgeligt, grundet paa Mangel af Maskiner og elektrisk Kraft, et strengt Arbejde. Ege- og Bøgetræet, som jo var det mest anvendte, købte og hentede han i de første Aaringer i Kolding med Hestekøretøj. Senere gik det med Banen til Varde, men maatte stadig lagres i 2-4 Aar, inden det var anvendeligt til Vogne. I de første Aar fik han Træet i Planker passende i Tykkelse særlig til Fælge og Eger, senere raat opskaaren til forskelligt Brug. Det var en stor Lettelse i Arbejdet, for Eg og Bøg var jo saa haardt, at det gav slemt ømme Arme, hvis der savedes meget op ad Gangen.
Far lavede selv en Bore- og Slibemaskine til Drejebænken. - Ja den Drejebænk var ikke min gode Ven, ja heller ikke mine Brødres da. Naar der skulde arbejdes en Del drejet Træ op eller bores mange Taphuller, blev dette for det meste lagt hen til nogle Aftentimer - da kom der jo ikke saa mange Folk, der kunde forstyrre Arbejdet som om Dagen. Saa blev det disponible Mandskab anbragt ved Trædebrædtet, og vi fik Besked, at vi bare skulde træde godt til, saa varede Arbejdet kun halvt saa længe, som naar vi "seigtraadte" - og Mester selv passede saa det, "Kraften" skulde omsættes i.
Vi Drenge kunde levende forestille os tidligere Tiders "Trædemøller". - Nok var vi af gammel Møllerslægt - men selv levere Kraften, det var der ikke megen Sjov ved.
I 1876 anlagde og tilplantede Far en ret stor Have med mange Frugtbuske og Frugttræer, Prydbuske og Krydderurter. Jeg har endnu en Fortegnelse over, hvad der plantedes, med baade danske og latinske Navne korrekt stavede, - ja hvad Far lavede skulde der være Orden i. Den Gang var der ikke mange i Outrup, der havde andet i Retning af Have end en lille Kaalhave med højst nogle faa Frugtbuske i. Dog varede det ikke længe, inden de blev ret almindelige der. At Far fik sin saa tidligt, skyldes maaske, at han i sin Opvækst ret ofte kom til Starbæk Mølle, hvor der i hvert Fald i 1825, ja maaske længe før var Have.
Først i 1870'erne agiterede bl.a. "Jeg er en simpel Bondemand"s Forfatter, Mads Hansen, stærkt for Dybdebehandling af Jorden og anviste, hvorledes det kunde gøres. Far har heller ikke været blind for det rigtige heri, og prøvede med nogle korte Agre, der blev kulegravet og behandlet efter Forskriften, mestensdel om Aftenen, ja saa galt ved Lygtelys.
Saadan noget nyt og uprøvet har der nok ikke maattet ofres af den egentlige Arbejdstid paa. Men Resultatet blev, kan vi jo nu sige, selvfølgelig udmærket godt. Der avledes meget mere end før, og dette holdt sig i adskillige Aar. De Smaaforsøg, der da udførtes Landet over, kan vel godt tænkes at have givet Stødet til den senere Dybdebehandling - nu helt op til 1 meter i Dybden.
Før Fars Tid brugtes kun lidt Kunstgødning, om den i det hele taget var i Brug her paa Egnen, i Outrup Sogn kun smaa mængder af den. Han begyndte at udføre smaa Forsøg med den og saa, at det betalte sig at give kunstig Gødning i visse Mængder. Prisen paa Kvælstofgødning var i 1873 pr. 50 kg ca. 6 3/4 Rdl. for Peru Guano, for Kali i Gennemsnit ca. 2 1/2 Rdl., nye Superfosfat 2 Rdl. 2 Mark. Det er jo ikke Smaapriser efter den Tid, men det maa her bemærkes, at Kornpriserne først i Halvfjerserne er ret gode.
Hvad imidlertid for os Brødre var af størst Betydning for vor Fremtid, maa nok siges at være dette, at vi tidligt blev vænnet til Arbejde og Orden. Far var blind fra 60 Aars Alderen til hans Død 70 Aar gammel, saa anden Arvepart kunne han ikke give os. Jeg takker ham for den, og for det gode Eksempel han gav os, og de gode Sædekorn han nedlagde i de unge Sind. I en af hans Bøger har han skrevet: "Stræbe efter Fred med hver Mand, og efter Hellighed, uden hvilken ingen skal se Herren ". Hebræer 12, 14.
|