Kong Valdemar I. Birgersson, af Sverige

1243 - 1302  (59 år)

• Navn	Valdemar I. Birgersson
  Titel	Kong
  Suffiks	af Sverige
  Fødsel	1243
  Køn	Mand
  Død	26 dec. 1302	Nyköpingshus, Sverige
  Person-ID	I517	My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen
  Sidst ændret	3 jan. 2019

  
  

  Familie 1	Prinsesse Sophia Eriksdatter, af Danmark   d. 1286
  Ægteskab	1260	Småland, Sverige
  	Adresse: Jönköpings län
  Børn	1. Prinsesse Ingeborg Valdemarsdatter, af Sverige,   f. 1263   d. 1292 (Alder 29 år)   2. Prins Erik Valdemarsson, af Sverige,   f. 1272   d. 1330 (Alder 58 år)   3. Prinsesse Marina Valdemarsdatter, af Sverige   4. Prinsesse Rikissa Valdemarsdatter, af Sverige   5. Prinsesse Katarina Valdemarsdatter, af Sverige   d. 1283   6. Prinsesse Margareta Valdemarsdatter, af Sverige
  Familie-ID	F160	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	10 dec. 2023

  
  

  Familie 2	Prinsesse Jutta Eriksdatter, af Danmark,   f. 1246   d. 1284 (Alder 38 år)
  Børn	1. Lukardis Birgersson
  Familie-ID	F161	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	6 aug. 2018

  
  

• Notater

  Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Valdemar Birgersson (ca. 1243 – 26. december 1302 på Nyköpingshus) var konge af Sverige 1250-1275. Han var søn af Birger Jarl og Ingeborg Eriksdotter af Sverige. Man kan sige at han var den første konge af Sverige, eftersom de stridende småriger blev forenet på Birger Jarls tid. Han efterfulgte sin morbror Erik Eriksson som konge 1250, altså allerede i syvårsalderen, da Eriks-slægten på den tid var den mægtigste slægt. Hans farfar var folkungen Magnus Minnisköld, som faldt i et slag mod Sverkerslægten. Hans farmor var Ingrid Ylva, sønnedatter til Sverker den ældre. Hans morfar var Erik Knutsson af Sverige, og hans mormor Rikissa af Danmark, datter af Valdemar den Store. Han blev kronet i Linköpings domkirke 1251. De første seksten år var hans far Birger Jarl den faktiske regent, og under dennes styre indførtes de såkaldte fredslove som regulerede hjemmefreden, kirkefreden, tingsfreden og kvindefreden. I 1251 gjorde tronprætendenterne Filip Knutsson og Filip Magnusson oprør og samlede en blandet hær af nordmænd og tyske lejesoldater, men de tabte til Birger Jarl i slaget ved Herrvadsbro i Västmanland. Oprørerne og de fleste soldater blev henrettet. Valdemar kom i en en arvestrid med sine brødre Magnus (Magnus Ladelås) og Erik. Striden slog ud i lys lue, da Valdemar 1274 kom hjem fra en pilgrimsfærd til Rom. År 1275 brød Magnus og Erik helt med Valdemar søgte støtte hos Erik Klipping i Danmark, hvilket de fik. Understøttet af en dansk hær trængte de ind i Västergötland under krigen mod Valdemar Birgersson. Med hjælp af 100 lejede danske ryttere (ifølge nogle kilder 700) besejredes Valdemar i slaget ved Hova (1275) i Västergötland, hvorefter Valdemar blev tvunget til at flygte til Norge, og Magnus valgtes til konge.