| Notater |
- Hofdanser ved det Mecklenburg-Schwerinske hof under herzog Johann Albert I i Schwerin.
Fra 1579 til 81 violinist ved hoffet i København under Frederik II, derefter Geheimer Kammerdiener ved hoffet paa Gottorp Slot under hertug Adolf.
- Slægterne Zoega
Der findes 3 slægter Zoega. Dels præsteslægten Zoega, dels slægten Zoega fra Tinglev, og desuden slægten Zoega fra Vilstrup.
De 2 første slægter er tæt forbundne, da Tinglevslægten nedstammer fra præsteslægten paa kvindernes side. Den tredje slægt har overhovedet ingen forbindelse med de 2 øvrige, saa den tages ikke op her.
Præsteslægten Zoega er langt den største og vigtigste. I løbet af 1700-tallet er der lavet flere stamtavler osv.
Disse er som følger:
A. Paul Chr. Zoëgas stamtavla fra 1742
B. Paul Chr. Zoëgas stamtavla fra omkring 1760
C. Paul Chr. Zoëgas stamtavla fra 1763
D. Johan Zoëgas stamtavla fra omkring 1775/80
E. O.H. Møllers stamtavla fra 1778
F. Wilhadus Chr. Zoëgas stamtavla fra omkring 1780
G. Christopher Giessings stamtavla fra 1786
H. P. Rhodes ”Samlinger til Haderslev Amts Beskrivelse”, 1775
I. Wilhadus Chr. I. Wilhadus Chr. Zoëgas rapport till biskopen av Ribe fra 17/3 1766 og 16/3 1768.
Generelt er der overensstemmelse mellem disse udgaver, men der er dog nogle mindre forskelle mellem dem. I alle udgaver er stamfaderen MATTHIAS ZOEGA.
I udgaverne A, B, C, E, G og H, var han en italiensk adelsmand der ejede et gods i eller nær Verona. Ifølge F-udgaven ejede han et grevskab ikke langt fra Verona. Ifølge udgave I ejede han store godser i nærheden af Verona.
Ifølge oplysninger fra Italien, boede der folk ved navn Zoega-Zueeca-Judaccha i 1400, 1500 og 1600 tallene i Venedig og Padova, i nærheden af Verona. Disse var ikke adelige, kun patriciere. Oprindelsesby er sandsynligvis Venedig, hvor der er en laguneø som er navngivet Judaccha eller Giudecca (Jødeøen), som familien kan have taget navn fra.
Slægtens vaabenskjold var en løve i den øverste del af skjoldet, med syv eller otte kugler i feltet nedenfor. Dette vaaben minder om Medici familiens fra Firence, men slægten Zoega stammer næppe fra denne ædle familie. Paa sin første rejse til Italien fandt arkæologen Georg Zoega dette vaaben paa en husmur i Venedig. I Danmark findes dette vaaben i Vilstrup og Rabsteds kirker, hvor medlemmer af slægten var præster. Det er ogsaa Matthias Zoega's segl der findes paa et dokument i landsarkivet i Gottorp med initialerne MD (Matthias Dantzer?).
Ifølge udgaverne A, B og C kom Matthias Zoega i strid med en ”benachbarten Edelmann” (Adelsmand i nabolaget), ifølge udgave F var det med hertugen af Verona under en jagt, mens det ifølge udgave G drejede sig om en ”Grænsestrid”. Alle udgaver angiver at han, under en duel, skød sin modstander og derefter flygtede til Tyskland. I udgaverne F og I først til Wien og da han ikke følte sig i sikkerhed videre til det lüneburgske hof.
Ifølge udgaverne A, B, C og H kom han imidlertid først til det brandenburgske hof, i udgave E staar der først det lüneburgske hof, men det er senere rettet til det brandenburgske hof. Her blev han i henhold til udgave H, sproglærer mens de øvrige udgaver angiver at han blev sproglærer og lutspiller.
Senere kom han, ifølge alle udgaver, derefter til det mecklenburgske hof, hvor han blev hofmester eller ”Magister morum” for de kongelige børn. Her blev han ogsaa, ifølge alle udgaver, mellem 1570 og 1580, omvendt til den lutherske kirke af hofpræsten Johan Stampe. Næsten alle udgaver nævner, at han blev tilbudt benaadning af Paven og lov til at vende tilbage til Italien paa betingelse af, at han atter blev katolik. Da han afslog dette, blev hans gods konfiskeret og han selv brændt ”In Effigia” i Rom. (”at hænge eller brænde nogen in effigia betyder, at en dødsdom effektueres ved hjælp af et billede af den dømte, som har formaaet at undvige straffen.”)
Alle udgaver er enige om, at han, fra Mecklenburg, kom til det Gottorpske hof som Geheimekammertjener. I udgave I angives, at han til sin død gjorde tjeneste som geheimesekretær og kammertjener ved det fyrstelige hof i Kiel.
I ingen af udgaverne omtales det, at han i 1579-80 havde en kortvarig stilling som danser ved det danske hof. Den daværende dronning i Danmark, dronning Sophie, stammede fra Mecklenburg, og kongen Frederik d. 2. var nevø til den daværende hertug af Gottorp, hertug Adolph. Paa den maade maa forbindelsen mellem de forskellige hoffer være kommet i stand.
Ifølge andre kilder angives det at M.Z. var ”instrumentist og gigler” ved hoffet i København fra 18, januar 1579 til 10. januar 1581.
1586 angives det at han er danser paa slottet i Gottorp. 1593 solgte han et hus i Schleswig, 1601 købte han et gravsted i Kiel, samme sted opnaaede han i 1604 borgerrettigheder. Forholdsvis kort tid efter maa han være afgaaet ved døden, for i slutningen af 1606 søgte hans enke om skattefritagelse med begrundelsen, at hun nu stod uden forsørger. Dette blev dog ikke bevilget da hendes mand, gennem pantelaanerforretninger, havde tjent mange penge og hun selv havde indtægt ved ølbrygning og børnene var forsørgede.
Enken Anna blev begravet i Kiel 1622.
M.Z. er muligvis identisk med den Matthias Dalarpo som nævnes 9. januar 1563 som søn til ”den vælske harpenist” Domenico Dalarpo ved hoffet i Schwerin i Mecklenburg, hvor der betales for deres hofklæder og sønnens forestaaende rejse til Italien. Navnet dal Arpo er næppe deres rigtige navn da det ganske enkelt betyder ”Harpespilleren”.
Hvis denne antagelse er korrekt, forandrer det jo en hel del naar det gælder beretningen om M.Z.'s herkomst og flugt fra Verona.
Ifølge alle udgaver af stamtavlen var M.Z. gift første gang med en italiensk grevinde, som sørgede sig til døde over den ulykke som ramte hendes mand.
Med hende havde han 2 døtre, ifølge udgave E var hun ”Aus dem hause Medicis” (af slægten Medici). Ifølge alle udgaver var hans anden hustru tidligere nævnte hofpræst Johan Stampes datter Anna. Ifølge udgave E note 2 levede hofpræsten i Parchim i Mecklenburg. Arkivmateriale oplyser at der fandtes flere præster med navnet Stampe i Mecklenburg, dog ingen hofpræst.
I ligprædikener over M.Z.'s datter Anna, gift Wasmuth fra 1675 og over hendes søn, professor Matthias Wasmuth fra 1688, nævnes det at M.Z. var en adelsmand fra Rom. Duelhistorien omtales overhovedet ikke.
Ovenstående er oversat fra et dokument som ligger på: http://www.hembygdshistoria.se/gravar/zoegahistoria.htm
|
1545 - 1605 (60 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
