| Notater |
- Personalia
over den i Livet Velædle, Velærværdige og Høylærde, nu hos Gud salige Mand, Magist. Johan Holgersen Olivarius, Sognepræst for Ørsløv og Bjerre Meenigheder, samt Provst i Vester Flacheberg Herred, lyder efter hans egen Optegnelse Ord til .Andet saaledes:
„Min Føde-Sted og Føde-Tid har været her i Ørsløv den 24 Februar 1721. Min Fader, Mag. Holger Nielsen Olivarius og Moder Kirstine Malene Schmidt, som strax besørgede min Antagelse af Frelseren i den hellige Daab. — Jeg blev informeret hiemme indtil hen i mit 13tende Aar, da jeg med 2 ældre Brødre blev sat i Sorøe Skole Alio 1733 ved St. Hans-Dag, og siden stedse fulgte dem i Studeringer.
Da Sorøe Skole skulle afgaae, vare vi de 3 næstøverste, og Rector Mag. Snedorph ville endelig di mittere os til Academiet med saa mange andre, som, om jeg selv maa sige det, ikke vare nær saa gode, men vor Fader agtede os ikke gode eller moedne nok, tog os derfor fra Sorøe sidst i Aaret 1736, og satte mig med inin næstældste Broder i Roeskilde Skole i Januarie 1737, hvor vi kom paa den øverste Part i den øverste Lectie under de gi. og berømelige Lærere, Rector Mag. Bernhard Schnabel og Con-Rector Mag. Christian Ring.: der forblev vi i 21/g Aar til A° 1739, da vi af Fader og Lærere blev kiendt dygtige til Academiet, og blev det Aar indskrevet iblandt Studenters Tal. Endelig fulgtes vi ad og Aaret derefter A° 1740 Martii Maaned tog den anden Examen med den bedste Character og Baccalaurei Graden strax derpaa.
Derefter laae jeg paa Eilersens Collegio hos min ældste Fuldbroder, som Gratist, eet Aar til 1741 ved Michels Dags tider, da jeg baade fik Kosten paa Klosteret og Walchendorfts Collegium i een Uge, og disputerede derfor aarligen i 4re Aar. A° 1744 den 3 Aug. tog jeg Attestats, og fik til denne ligesom til forrige Examen den bedste Character, og ligesaa for min Dimis-Prædiken d. 9 October 1745 under nu Hr Doct. Marcus Wøldike, hvilket mit Testimonium publicum bekræfter.
Men jeg var tilforn den 30 Julii 1745 af nu afgangne Geheime-Raad og General-Lieutenant, Greve von Holstein til Holsteinborg kaldet i min Sal. Broders Sted (dog jeg af 4re efterlevende Brødre var den yngste, ville Gud jeg skulde betræde og beklæde den Ældstes Plads) som Vice-Pastor for min gode gamle Fader. Saa blev jeg ordineret til Præst d. 9 Februar 1746 i den Maancd, da jeg fyldte mit 25 Aar; tiente altsaa som Vice-Pastor paa 8de Aar til d. 14 Martii 1753, da Gud tog min gi. Fader. Aar 1748 d. 25 September gav Gud mig den fromme og dydige Jomfrue Susanne Margrethe Hatting paa Snedinge til en troefast Hustrue; Hun var en Daatter af Mag. Henric Hatting, i sin Tid Præst til Carise og Alsløv i Faxe Herred, og Mette Marie Pintzefeld, som siden kom i Ægteskab med den brave og Redelige Hr Inspecteur Christian Lindam; 1 dette saa kiærlige Egteskab paa 10de Aar velsignede Gud os med 2 Sønner og 1 Daatter. Saa døde Rachel for mig den 16 Decbr. 1757, og jeg sad derefter hen paa 6te Aar, befalende Gud min Sag, og prøvede Sorrig, SygdoTne, Omdøme og Verdens Falskhed. Min Tanke var hver Dag om mig selv og mine Børn: Se jeg døer og Gud skal være med Eder!
Men Gud gav mig Livet, der jeg ventede Døden, og han gav mig til mit Livs Forlængelse og Glæde ved 2dct Egteskab d. 23 Martii 1763 den dydige og eyegode Jomfrue Giese Kirstine Fogh til Hustrue; En vær dig Daatter af den Retsindige og af alle æret og elsket Kongl. Forvalter Hr Hans Larsen Fogh paa Landbye- torp. I dette saa kiærlige Egteskab paa 12 Aar gav Gud os en Søn d. 8 October 1768 som han tog igien d. i 2 Martii 1772 i de saa meget grasserende fordærvelige Børnekopper1). Mine Børn skal selv, alle som Een, bevidne, at de har ikke haft Stifmoder, men med al Oprigtighed, Kiærlighed og Godhed, som hun selv kunde været Moder til dem. A° 1765 d. 5 Julii blev jeg beskikket til Provst i Herredet og har indsat 11 Præster, foruden 1 paa Agersøe i min salig Faders tid. Med hvad Flid jeg fra først til sidst, baade ved ondt Rygte og got Rygte, ved Ære og Vanære midt al min store Skrøbelighed, har forestaaet og forrettet mit Embede, det og det altsammen veed min Gud, og det er mig nok. Men hvad? Min Flid — Gud være mig naadig! Hvad jeg har forseet, hvad jeg har forsømt ville Du, O! Gud med Jesu Blod udslette! Den Hielp jeg hafde ventet, den al Verden rimelig tænker at jeg har faaet, den blev borte. Men ved Guds Naade har jeg staaet indtil dene Dag, og jeg har altid fundet Guds Kraft i min Skrøbelighed. Min Gud, Din Bistand og Hielp i alle Maader kand jeg ikke udsige. Lad mit Hiertes Takoffer være Dig behagelig for al Din Miskundhed og for al Din Trofasthed. I Sygdom har Du været min Læge, i Sorrig min Trøster, ellers maatte jeg længe siden omkomet. Du har ledet mig ved dit Raad, annam mig og omsider til Ære! Sørge for mine Efterladte, Hustrue og Børn, vær Du hendes Mand og deris Fader! Din Aand er god, lad ham fore dem paa den rette Vey. Herre Gud, alle Barmhiertigheders Fader! velsigne hver Siæl i disse Meenigheder for al deris Kiær lighed imod mig! Lad det Ord, jeg har talt, være velsignet paa deres Siæle! og ligge dem altid i Sinde til at efterleve! Vær os alle Naadig i al vor Nød og — tilsidst — i vor Død for vor fælles Frelsers Jesu Christi Skyld! Amen / Min elskelige Svigerfader og Svoger paa Holsteinborg ville, næst Gud, styre for min Kone og raade hende det bedste. Mine Brødre! Mine tvende trofaste Brødre! I har altid elsket mig; I har givet mig mange Prøver derpaa, som jeg ikke har kunnet besvare med lige Gierninger, men vel med lige elskende Hierte. Eders Kiærlighed døer ikke, naar jeg døer. I glemme ikke mine Børn! Jeg er overbeviist om Eders Kiærlighed og er ogsau derfor roelig. Men kiære Børn! frygte Gud og han skal visselig sørge for Jer; Frygter Gud og det skal gaae Jer vel; og vi skal samles hos ham i den ævige Salighed, Amen!“
Saavidt gaar den sal. Mands egen Optegnelse med hans Haands Underskrift og er dateret Ørsløv d. 25 Martii 1774. Hvad han ey selv har kundet, har man nu at mælde om, nemlig hans sidste Svaghed og paafølgende Død. Længe bar han paa et sygt Legeme, hvilket han vel søgte at sætte i Stand, men forgiæves. Brystets Svaghed, en stærk og tærende Hoste blev hans Banesaar. Under Afvexling af Smerte og nogen Lindring imellem holdt han det dog ud indtil den 12 Junii, som var en Tiirsdag, da han om Aftenen gik til Sengs, men stoed ey siden op til sine forrige Forretninger. Mellemstunder syntes det, som han blev bedre; men egentligen blev det dog immer værre, indtil Sygdomen tilsidst vandt Seyer, og Døden indfandt sig Fredagen den 8 Julii om Morgenen imellem Kl. 4 og 5. Forunderligt kand dette ikke være for den, der kiender det meneskelige Vilkaar, men forunderlig er den Taalmodighed, som den sal. Afdøde har viist baade i sin sidste Sygdom og forrige Svaghed. Med denne hans Sevr ønske vi ham til Lykke, haabende at blive hans Medborgere i det himelske Jerusalem. Hans Studie-Dage her i Verden har været 53 Aar 4 Maaneder og 14 Dage. I 28 Aar og 5 Maaneder var han en Aarvaagen Siele-Sørger. I 9 Aar en Redelig og Fredelig Provst. Til Slutning, Som noget særdelis mærkværdigt antegnet af den H. Mand selv, da blev hans Farfader, Mag. Niels Holgersen Olivarius kaldt til Præst til disse Meenigheder 13d0 Søndag efter Trinitatis A° 1663, altsaa har Søn efter Fader været her ved Stedet i 111 Aar og alle 3 været Provster, Mag. Niels i 20 Aar, Mag. Holger i 36 Aar, og voris sal. afdøde Mag. Johan Olivarius siden den 5 Julii 1765, nemlig 9 Aar. Store og Berømmelige Mænd! hvis udødelige Navne vil leve hos Efterkommerne saalænge Dyd, Gudsfrygt og Lærdom findes i Verden.
Grat. Act.
|
1721 - 1774 (53 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
