Casper Vigsø

1839 - 1908  (68 år)

• Navn	Casper Vigsø
  Fødsel	15 mar. 1839	Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn
  Køn	Mand
  Folketælling	1850	Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn   [1]
  	Adresse: Øsløs By
  Folketælling	1855	Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn   [2]
  	Adresse: Øsløs By
  Uddannelse	Landbrug
  Krigsveteran	1864	Forsvaret (Søværnet)
  Navneændring	30 dec. 1905
  	Fra Casper Pedersen Wixøe til Casper Vigsø
  Beskæftigelse	Gårdejer og ejendomshandler
  Død	1908	Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn
  Person-ID	I72146	My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen
  Sidst ændret	2 maj 2019

  
  

  Far	Peder Nielsen Wixøe,   f. 18 sep. 1799, Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn d. 20 maj 1882, Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn (Alder 82 år)
  Mor	Johanne Christensdatter,   f. 29 sep. 1809, Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Klim Sogn d. 16 mar. 1885, Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn (Alder 75 år)
  Ægteskab	24 apr. 1832	Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn
  Familie-ID	F20152	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Else Kirstine Kristensen,   f. 12 okt. 1852, Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Tømmerby Sogn d. 1894, Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn (Alder 41 år)
  Børn	+ 1. Peder Nielsen Vigsø,   f. 29 jan. 1877, Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn d. 14 jul. 1966, Aarhus-, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark (Alder 89 år) + 2. Niels Kristian Vigsø,   f. 19 jul. 1879, Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn d. 10 okt. 1966, Danmark, Thisted Amt, Hundborg Herred, Thisted Sogn (Alder 87 år) + 3. Kristine Marie Pedersen Vigsø,   f. 1 jan. 1882, Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Tømmerby Sogn d. 19 aug. 1966, Vejle Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark (Alder 84 år) + 4. Knud Kristian Vigsø,   f. 12 jan. 1884, Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Tømmerby Sogn d. 8 mar. 1966, Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Vesløs Sogn (Alder 82 år)   5. Anna Marie Vigsø,   f. 9 feb. 1886, Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn d. 1905 (Alder 18 år)   6. Johannes Vigsø,   f. 18 jun. 1888, Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn d. 20 maj 1963, Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Lild Sogn (Alder 74 år) + 7. Ingvard Christian Vigsø,   f. 18 feb. 1890, Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn d. 10 jun. 1976 (Alder 86 år) + 8. Kristian Peter Pedersen,   f. 9 nov. 1892, Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn d. Ja, dato ukendt
  Familie-ID	F20145	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	1 aug. 2018

  
  

• Begivenhedskort		Fødsel - 15 mar. 1839 - Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn Folketælling - Adresse: Øsløs By - 1850 - Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn Folketælling - Adresse: Øsløs By - 1855 - Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn Død - 1908 - Danmark, Thisted Amt, Vester Han Herred, Øsløs Sogn  = Link til Google Earth
  Kort forklaring	: Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  
  

• Notater

  Han deltog i Krigen 1864 i søværnet Casper skulle sikkert møde i København. For at komme til København, saa blev de først kørt i hestevogn fra by til by og sejlet fra Aarhus til Kalundborg. Turen varede bare otte dage, men det var paa grund af, at der var krig, ellers havde det varet noget længere. Krigen i 1864 Treaarskrigen 1848-50 havde ikke bragt en afgørelse paa det slesvigske spørgsmaal, og i 1864 trak det endnu engang op til krig. Men hvor styrkeforholdet i den første krig havde været nogenlunde jævnbyrdigt, stod Danmark denne gang overfor en talmæssigt langt overlegen fjende med bedre udrustning og bedre uddannelse. Kampen ved Mysunde d. 2 februar 1864 var den første egentlige kamp imellem de allierede og den danske hær. Mysunde stillingen var en del af Dannevirkes østlige fløj, og et gennembrud her kunne betyde, at de preussisk-østrigske styrker kunne omgaa den danske hær, og ødelægge den i dens stillinger. Det var derfor af stor vigtighed, at stillingen ikke faldt. Men kunne den holde stand imod en overvældende preussisk fjende? Rømningen af Dannevirke og samtidens syn paa tilbagetrækningen De danske soldater paa Dannevirkestillingen befandt sig i historiske omgivelser, hvor deres forfædre adskillige gange de sidste tusinde aar havde forhindret sydfra kommende fjender i at trænge op i landet. Dannevirkes historiske betydning havde for de danske soldater en moralsk og psykologisk betydning som uomtvisteligt inciterede til en øget forsvarsvilje. Stemningen i Danmark var i januar 1864 optimistisk, befolkningen fæstede lid til den danske hær. Dannevirke skulle endnu engang staa sin prøve som værnet mod syd. Søkamp ved Rügen 1864 Under Krigen i 1864 var der kun faa træfninger imellem den danske og den preussiske flaade. Aarsagen var aabenlys - nemlig den danske flaades totale overlegenhed. Som i Treaarskrigen havde den spærret de tyske østersø havne og dermed opnaaet, dels at ødelægge den tyske handel af søvejen, og dels at hindre den lille preussiske flaade i at understøtte hærens operationer. Men helt opgivet havde den preussiske flaade ikke, og den 17. marts kom det en kort, men heftig kamp ved Rügen. Oprør paa priseskibet I april 1864 blev det tyske handelsskib EUDORA opbragt af fregatten DAGMAR i Nordsøen. Som det var sædvane, blev et dansk prisemandskab sat ombord paa det tyske skib for at føre det til København. Men den tilfangetagne tyske besætning havde andre planer … Kampen ved Helgoland I fem uger havde en kombineret østrigsk-preussisk eskadre været undervejs imod Nordsøen, for at bryde den danske blokade af de tyske havne. For at stoppe dem sendte flaaden en eskadre imod dem. Den 9. maj stødte de 2 eskadrer saa sammen ud for Helgoland, og i to timer rasede kampen, før den endelig fandt en afgørelse. Paa trods af den danske sejr til søs, fik den aldrig nogen indflydelse på krigen. HMS Aurora ved Helgoland Da den østrigske-preussiske og danske flaade tørnede sammen i kampen ved Helgoland i 1864, betragtede den engelske fregat Aurora interesseret kampen. Øen var paa det tidspunkt under engelsk styre, og fregattens opgave var at sikre at engelsk farvand ikke blev krænket af nogen af siderne. Men hindrede Aurora’s tilstedeværelse ogsaa danskerne i, at udslette den haardt ramte fjendtlige flådestyrke? Tilbagetoget fra Dannevirke beskrevet af Sekondløjtnant Borberg Man har sammenlignet Kamperingen ved Dannevirkestillingen og Retraiten til Als med Napoleons Tilbagetog fra Moskwa; skjøndt denne Sammenligning som de fleste af denne Art halter, navnlig med Tidslængden for begge, saa er der dog virkelig saa mange Sammenligningspunkter tilstede, især hvad Lidelserne angaar, at Sammenligningen ei er uden al Berettigelse." Udtalelse af Sekondløjtnant Borberg. Dette er hans malende beskrivelse af tilbagetoget. Kampen ved Dybbøl Efter tilbagetoget fra Dannevirke trak den danske hær sig tilbage til Dybbøl stillingen. Preusserne fulgte efter og indledte krigshistoriens største bombardement. I otte uger regnede granaterne ned over de danske soldater, før preusserne endelig var klar til det endelige angreb. Udfaldet var givet paa forhaand, men de udmattede og underlegne danske soldater havde ikke tænkt, at give sig uden kamp. Erobringen af Als Saa snart vaabenhvilen i Krigen i 1864 endte ved middag, søndag den 26. juni 1864, aabnede de preussiske batterier, som forberedelse til deres angreb paa Als den 29. juni, øjeblikkelig ild imod deres overgangssteder. Dermed var kampen om det sidste stykke jord, den danske hær stadig holdt af Sønderjylland, i gang. Efter hjemsendelsen overtog Kasper fødegaarden Økonomien var imidlertidig daarlig, og han forsøgte sig derfor som ejendomshandler, men han havde ikke ret meget held med sine handler. Efter Else Kirstines død 1894 stod han med 4 ukonfirmerede børn. Børnene blev anbragt hos slægtninge, og Kasper Pedersen (Vigsø) mistede helt livsmodet. Han døde som en fattig mand 1908.

  
  

• Kilder

  [S55] Øsløs Sogn, Opslag Nr. 10, https://www.danishfamilysearch.dk/cid7819991 (Troværdighed: 3). [S55] Øsløs Sogn, Opslag Nr. 15, https://www.danishfamilysearch.dk/cid14122310 (Troværdighed: 3).