| Notater |
- Han blev 1615 Hofjunker og var i denne Egenskab 1617 med i Hertug Frederik (III)s Følge paa hans Rejse til Bremen; fra 1618 var han Kammerjunker, indtil han 30. Juni 1622 ægtede Karen Kruse, en Datter af Enevold K. til Hjermeslevgaard (IX, 559). I den følgende Tid havde han en Række forskjellige Len, først i Danmark Ørum 1622 - 24, Stjærnholm 1624 - 26, Dronningborg 1626 - 27, derpaa i Norge Bergenhus 1627 - 29, Throndhjem 1629 - 42 og Baahus 1642-46. I Okt. 1634 var han bleven Ridder, og i Maj 1640 optoges han i Rigsraadet. Fra Okt. 1643 - Avg. 1645 var nan Paa Sendefærd i Rusland som Hoved for det Gesandtskab, der fulgte Valdemar Christian paa hans uheldige Giftermaalsrejse. Til Hannibal Sehesteds Misfornøjelse kunde han saaledes ikke personlig passe Baahus Len under Svenskekrigen, og ved hans Regnskaber for lians tidligere Styrelse af Throndhjems Len gjordes betydelige Antegnelser. 1646 ombyttede han Baahus med Skanderborg Len, som han beholdt til 1650, hvorefter han fik Vestervig Len.
Under Frederik III hørte han ubetinget til Oppositionen inden for Rigsraadet, i det han var meget nøje knyttet til Corfits Ulfeldt og hans Hus. Han veg ikke heller tilbage for at vise sin Misfornøjelse med den Medfart, der overgik hans Ven; saaledes stemte han for den strængeste Fremgangsmaade mod Dina, gik kun højst nødig med til Forbudet mod Ulfeldts <Æresforsvar> og underskrev ikke Beslutningen om Valget af en ny Rigshofmester. I private Breve til Ulfeldt udtalte han sig paa den voldsomste Maade mod Magthaverne, ligesom hans Hustru vedblev at staa i Brevvexling med Leonora Christine. Men alligevel var O. P. en Mand uden stærk personlig Stolthed og Værdighed; vilde han end ikke selv bøje sig, tog han dog ikke i Betænkning i Leveregler, som han 1653 nedskrev for sine Sønner, at anbefale dem paa enhver Maade at søge de stores Gunst og nedlade sig til ethvert Smigreri, naar de blot kunde undgaa for tydelig at vise, at det var Hykleri.
Efterhaanden synes ogsaa hans Anseelse at være stegen paa ny, vilde Kongen end ikke bekvemme sig til, som det tilraadedes ham, at sende P. ud til Ulfeldt under Fredsforhandlingerne i Taastrup 1658 for at vinde den mægtige Fjende, saa var han dog imellem de Rigsraad er, hvem det fra Sept. 1659 overdroges at føre Underhandlingerne med de svenske Kommissærer uden for Kjøbenhavn.
En mærkelig Stilling kom han til at indtage paa det store Stændermøde, netop som Følge af den underlige Brydning, der var i hans Tankegang. Med største Harme og Fortrydelse gik han med til de Indrømmelser, Adelen maatte gjøre, og noterede i sin Dagbog bl. a., at nu var der ingen Forskjel længer paa adelige og Bønder; men ikke desto mindre havde han med største Glæde set, at Kongen lige ved Stændermødets Aabning, sikkert som en Slags Bestikkelse, gjennem Christoffer Gabel havde ladet ham vide, at hans Søn Enevold P. var udnævnt til Prinsessernes og Prins Jørgens Hofmester, og var næppe mindre tilfreds med, at hans Søn Christoffer 18. Okt. blev Hofmester for Prins Christian. Og da han døde, 20. Juli 1661, skal Adelen have følt det som et Tab, fordi den ventede sig bedre Privilegier ved hans Indflydelse hos Frederik III.
Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. V, 467 ff. Danske Saml. 2. R.
II, 92 ff. Hist. Tidsskr. 6. R. III, 241 ff. Fridericia, Adelsvældens sidste Dage S. 148. 161 o. fl. St.
|
1589 - 1661 (72 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
