PHT 9 rk.1.bd. s 36: Danske og norske studerende i Padua: 1590 30.Okt. Albertus Schielius, Danus-Eqauratus og R.D.Senator. DAA 1901 s 415-16 Kopi af artikel (uden kildeangivelse) Hans Mikkelsens dagb°ger 1626-1641 s.34, 44
Skeel, Albert, 1572-1639, til Fussing°, Rigsadmiral, S°n af Rigsraad Christen S. (f 1595), blev f°dt paa Fussing° 23. Nov. 1572. Fra sit n. Aar kom han i Viborg Skole, sendtes derefter 1585 paa en lµngere Udenlandsrejse, hvor han
studerede i Strasburg, Padua og Siena, og drog hjem over Frankrig og England, uden at dog i alt Fald hans klassiske Uddannelse bar videre Frugter. Efter sin Hjemkomst til Danmark blev han 1594 Hof junker hos Christian IV, fulgte i denne Egenskab 1597 Kongen paa hans Brudefµrd til Brandenborg og ledsagede det f°lgende Aar Kongens Broder Hertug Ulrik paa en Rejse til Frankrig, England og Skotland som hans Hofmester; ved denne Lejlighed var det vel, at han indskreves ved Universitetet i Orl ans.
1599 blev han Hofskjµnk, var med paa Kongens Rejse til Nordkap og udnµvntes til Skibsh°vedsmand over en ved denne Lejlighed taget engelsk Prise. Det f°lgende Aar ledsagede han Kongen som dennes nµstkommanderende over Skibet ½Victor paa en dog ikke fuldf°rt Rejse til Akershus. Efter sit Bryllup 5. Juli 1601 i Nyborg med Birte Friis, Datter af Niels Friis til Hesselager, forlod han Hoftjenesten, og han, der allerede tidligere havde vµret forlenet med Mariµ Klosters Provsti i Oslo (til 1603), fik nu det store Riberhus Len. Han vedblev dog ved forskjellige Lejligheder at vµre ved Kongens Side, saaledes 1603 ved hans Hylding i Hamborg og 1606 paa hans Rejse til England, hvor S. fungerede
som Marskal. 1608 var han en af den jyske Adels befuldmµgtigede ved Prins Christians Valg.
1609 blev han udnµvnt til Ritmester for Riberfanen, den saakaldte gule, af den jyske Rostjeneste og deltog med den i Kalmarkrigen. Han var under hele Krigen knyttet til Vesthtil han endelig fik Hjµlp.
I Dec. 1616 fik han Bel°nningen for sin tapre Fµrd og tillige store Beviser paa Kongens Gunst, i det han ikke alene blev Ridder af den vµbnede Arm, men ogsaa Rigsraad og Rigsadmiral. I disse Egenskaber overdroges der ham i de nµrmest f°lgende Aar forskjellige Hverv. Baade 1618 og 1619 sendtes han til Gottorp, 1620 til Bremen, og 1622 var han med ved Herredagen i Bergen; desuden synes han 1620 at have krydset i Nords°en med en Eskadre.
Da skete det mµrkelige, at han paa Raadsm°det i Horsens i Jan. 1623 traadte tilbage fra sin Rigsadmiralsstilling. Ligprµdikenen over ham fortµller det som bevirket ved Svagelighed; en Tradition, der vel ikke er fuldt paalidelig hjemlet og har forskjellige Former, men dog ikke rent kan afvises, vil derimod vide, at Grunden var et heftigt personligt Sammenst°d mellem ham og Kongen; i en af Formerne, hvor Sammenst°det dog henlµgges til 1627, hedder det, at han endog trak sit Svµrd imod Kongen; tvivlsomt bliver det imidlertid, om der ikke foreligger en i alt Fald delvis Sammenblanding med Christian IV's Strid med Broderen J°rgen S. i det sidstnµvnte Aar. Hvorom alting er, Rigs- admiral var han ikke lµngere, men hans Anseelse og Anvendelse som Rigsraad blev ikke formindskede ved det skete.
Der kom nu de strµnge Aar med Fjendens Indfald i Halv°en, som bevirkede, at A. S. 1627-29 maatte forlade sit Len, og med Spµnding mellem Konge og Raad. S. h°rte uden Tvivl til dem inden for Raadet, der lµngtes efter Freden, og han blev ogsaa en af Kommissµrerne ved Fredsm°det i Lybek 1629; gjentagne Gange rejste han her fra til Christian IV for at formaa ham til Eftergivenhed, hvad jo ogsaa lykkedes i Maj. Han vendte nu tilbage til sit Len og blev en af Kommis- sµrerne til Unders°gelse af Forholdene i Jylland. Flere Gange benyttedes han i den f°lgende Tid til Forhandlinger med Gottorp, saaledes 1629, 1631 og 1632; 1634 var han paa M°det i Kolding til Underhandlinger om Udvidelse af Unionen med Hertugd°mmerne og 1637 paa Landdagen i Flensborg. Med Hensyn til Forholdet til Udlandet var han Modstander af en udfordrende Holdning over for Sverige, men har nµppe spillet nogen st desuden Holbµkgaard, Hessel og Katholm, alle i Jylland, og udvidede disse Godser ved Mageskifter med Kronen. Han var ogsaa en velstaaende Mand, der indsk°d betydelige Summer i det ostindiske Kompagni. Han roses for sin Godgj°renhed mod Kirker, Skoler og fattige. 9. April 1639 d°de han paa Riberhus. Hans Enke overlevede ham til 31. Jan. 1652.