Tante Pylle fortæller : Jeg har aldrig set mine bedsteforældre, men har fået fortalt meget om dem. Om sommeren var de på rejse med deres vogn. Om efteråret kom de hjem til Sømosen, hvor de parkerede vognen, en lille grøn en på trehjørnet i syd-øst hjørnet af Sømosen.
Hulen lå oppe på bakken med en nedgravet indgang. Rundt omkring havde havde oldefar plantet frugttræer, nede på bakken sprang der en kilde med vand, det løb ned under Sømosevejen og ud i mosen.
Oldefar havde gravet en fordybning ved kilden og foret den med potteskår, så man kunne tage vand med et krus uden at rode op i bunden. Jeg har selv som barn drukket af kilden.
I hulen havde oldemor sit forråd af frugt, kartofler og 2 saltkar med henholdvis kød og fisk. Uden for hytten har der nok været et ildsted.
Man sov i beboelsevognen, jeg tror ikke de boede i hulen - kun hvis frosten blev så streng at vognen ikke kune holde den ude.
Langs strandene havde min oldefar fundet en del rav. Af den lavede han en svær halskæde til oldemor. Den er siden gået i arv gennem familien.
Min oldefar havde en lille børnekarrusel, den rejste bedstefar siden hen rundt med sammen med en luftgynge. (karrusellen ejes i dag af tante Pylle)
Den blir idag brugt til specielle lejligheder, men den gang blev den først trukket af heste som blev forbudt, så derefter lejede man karle til at trække den. Senere kom der en motor på men det gik for hurtigt, så idag trækkes den igen igang med håndkraft.
En aften hvor man havde stillet teltet op i Gerå til akrobatik og jongleren, begyndte det at blæse og teltet blæste totalt i stykker og der var ikke midler til at få det reparet. I et stykke tid prøvede man at opstille akrobatik redskaberne inde i en kreds af pæle som man slog i jorden, men det blev for primitivt, så man nøjes med tivoliafdelingen.
Tante pylle har selv rejst rundt med tivoli, mine forædre startede også med luftgynge og karrusellen, senere kom der skydebane og lykkehjul til - fortæller tante Pylle.
Tante Pylle fortsatte med tivoli og der kom nu flere karruseller, radiobiler, skydetelte og spillehaller hvor de fik en gramofon til og så kom der liv. Tante Pylle fortæller også at da de fik lastbiler sendte de ofte vognene med jernbanen, det gik hurtigere når de ikke havde vogne på slæb.
Hun fortæller at hendes mor ikke gik i skole men at det gjorde hun selv og hendes brødre, når de kom til en ny by, gik de hen i skolen og var der ca. 14 dage, herefter til en ny by og ny skole..
Der blir også fortalt:
Hertzberg var bundærlig, ja hæderligheden selv over for egnens folk og naboer. Hans Peter der var en anset og betroet mand i sognet var ikke betænkelig for nogle sedler at låne ud på foråret når vinteren blev ved og børnene sultede. Sådanne penge var sikre som ammen i kirken når Hertzberg kom hjem fra rejsen og manglede en rude eller en kedel blev utæt så: gudbevares det blev ordnet øjeblikkeligt.
Engang spurgte en nabo Hans Peter, hvordan tør du låne dem penge?
Hans Peter svarede: Så snart de kommer hjem fra rejsen og inden de pakker ud, kommer de og betale alt, hva de skylder.
Og det er vel ikke altid du har gjort det? og så var den samtale slut :-)
1841 - 1917 (75 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
