| Notater |
- Cirkusfamilien Mundeling
Af Marianne Sparegodt, akademisk medarbejder
Sidst i 1800-tallet kunne man træffe de fremmede rejsende, i folkemunde kaldet sigøjnere, ved Sømosen i Dronninglund Storskov. Sømosen var et ugæstfrit sumpet sted, hvor kun få lagde vejen forbi. Det benyttede de rejsende sig af. De oprettede deres vinterkvarter ved Sømosen og bosatte sig i jordhuler og primitive hytter. Om sommeren rejste de rundt i landet. Fra disse rejsende stammer en del af de senere kendte cirkus- og gøglerfamilier. Familierne Mundeling, Benneweis, Hertzberg og Altenburg har haft deres vinterkvarter ved Sømosen.
De fremmede rejsende stammede fra Tyskland. De første år de opholdt sig i Danmark, talte de derfor plattysk, når de henvendte sig til lokalbefolkningen. Men når de talte indbyrdes, kunne man af og til høre sproget romani, et tegn på at nogle af de rejsende var beslægtede med sigøjnere. Men efterhånden blev familierne danske. De havde intet andet valg. Fremmedloven af 15. maj 1875 forbød musikanter, dyreforevisere og akrobater at rejse rundt i Danmark eller bosætte sig i landet. Man ville med andre ord ikke lukke flere rejsende ind i landet. De unge måtte nu enten finde deres ægtefælle blandt de øvrige rejsende i Danmark, eller finde en ægtefælle blandt de bosiddende danskere. De yngste rejsende blev derfor dansktalende og lidt efter lidt integrerede.
Skærsliber Christian Adolf Andreas Mundeling byggede i 1875 en hytte i skrænten ved Sømosen. En lille beskeden hytte med stue, køkken, gang og røghul i taget. Denne hytte var den børnerige families vinterkvarter i en del år. Familien ernærede sig foruden ved slibning også ved musik og dans.
En af Christian Mundelings sønner, Ernhardt Gustav Mundeling, født 1860, blev senere en kendt cirkusdirektør. Ernhardt traf som 19-årig sin kommende hustru, linedanseren Justine Magdalene Rosalie Altenburg, født 1864, ved Sømosen. Justine var datter af den omvandrende musiker Carl Christian Georg Altenburg og harpespilleren Helene Magdalene Brandt.
Mundeling huskede tydeligt det første møde med kvinden i sit liv, linedanseren. ”I tanken kan jeg se hende glide hen ad ståltrådslinen, hvor hun gjorde sine kunster. Hun var i en blågrøn flordragt og havde langt, sort hår, som nåede hende næsten til fødderne”. Han kunne ikke få øjnene fra hende, og til sidst tog han mod til sig og friede til hende. Det viste sig, at Justine gengældte hans følelser, og efter forældrene havde givet deres tilladelse, holdt de bryllup. Parret boede i begyndelsen i Dorfkolonien nord for Dronninglund Storskov. Denne koloni var anlagt af Justines familie i 1862.
De opfandt æggedansen
Parret, Ernhardt og Justine, begyndte deres tilværelse som ægtefolk meget beskedent.De ernærede sig i de første år somomvandrende skærslibere og gøglere. De trak rundt med deres få ejendele på en kærre. De havde ingen beboelsesvogn. I kroerne dansede Justine på ståltrådsline. Parret opfandt også æggedansen. Justine fik bind for øjnene og dansede på et tæppe mellem ni æg. Det var et trick. Men det virkede. Tørklædet blev bundet så løst, at Justine kunne se æggene. Men efter nogle år måtte Ernhardt og Justine anskaffe sig en beboelsesvogn og en hest til at trække den. Parret havde da fået to piger.
De første cirkusfamilier og gøglere i Danmark kørte i vogne med sejldug over. Senere kunne man se rigtige beboelsesvogne med gardiner for vinduerne, der rullede langsomt og tungt på landevejene. Folkemindeforskeren Johan Miskow lader os omkring 1904 kigge ind i en af disse vogne. Vi forbavses over:
”at man nogenlunde frit kan bevæge sig derinde trods det meget forskellige Bohave, hvoraf den i Reglen ret talrige Familie betjener sig til Døgnets forskellige tider. Således er Sengestederne anbragte ligesom Køjer fremmest i Rummet. Et fast Bord er befæstet op til en af Langvæggene; et par Stole, en Kiste eller Kuffert, et lidet Komfur på den ene side af Indgangen med Tallerkenrækker over, paa den anden Side et Madskab. Brogede Skilderier er der på Væggen og et Spejl. I Vinduerne Potteplanter.” Om familie Mundelings første vogn var en rigtig beboelsesvogn eller en mere primitive type vides ikke. Men senere fik de i alt fald en rigtig beboelsesvogn af den type, der næsten lignede et lille hus og en bagagevogn. Det var ikke ualmindeligt, at de rejsende førte husdyr med sig. Mundeling anskaffede sig en lille gris, som blev transporteret i en bagagevogn og slagtet om vinteren.
Når cirkus kom til byen
Hver sommer rejste Mundeling ligesom andre cirkusfolk fra landsby til landsby med deres cirkus. De kørte uden om de store byer. De var på udgik efter en flink bonde, hvor de kunne leje en mark mod fribilletter til bonden og hans familie. Mest attraktivt var det, at slå sig ned hos de cirkusinteresserede store jordejere. Her kunne cirkusfolkene få billigt eller gratis foder til dyrene, og herskabet betalte en god entré til aftenens forestilling. Lensgreve Mogens Frijs af Frijsenborg var en af cirkusfolkenes gode venner, som sørgede for foder til deres dyr, når de tog ophold i nærheden af hans gods eller på godsets jorder.
Når cirkus kom til en by, hvor de ville give forestilling, red nogle rundt og blæste i trompet for at annoncere aftenens forestilling, medens andre gjorde manegen i stand. De første maneger var meget primitive. Fire pæle blev hamret ned i jorden, og mellem pælene udspændte man et tov. På toppen af pælene anbragte cirkusfolkene nogle udhulede kartofler, som var forsynet med en væge og fyldt med olie. Kartoffellysene fungerede som belysning. Publikum kunne sidde i græsset eller stå. Man har formodentlig måtte aflyse en forestilling ved stærk regn. Efterhånden som cirkusfamilierne fik arbejdet sig op, blev der råd til rigtige cirkustelte, som vi kender dem i dag.
Ernhardt og Justines første telt var firkantet og lille. Det næste var rundt, men havde kun plads til 70 tilskuere. I 1890’erne havde Ernhardt og Justine fået et telt til fem hundrede tilskuere.
Teltet var forsynet med en stormanege, således at der var plads til hestenes optræden. I Mundelingernes første telt var manegen så lille, at hestene var ved at styrte over barrieren og ud til tilskuerne. Ikke blot cirkusteltet, men også privatboligen blev efterhånden forbedret. I 1903 købte Mundeling det gamle posthus ved Svenstrup Krat i Nordjylland og navngav det Vinterhvile. Huset skulle bruges til vinteropholdsted, hvad navnet også antydede. De udvidede stalden, så den kunne rumme ti heste og anlagde også et ridehus, hvor børnene kunne øve sig i ridning og akrobatik.
Familien Mundeling fik i alt tolv børn. På den tid kunne mange børn være en stor byrde for en familie, men ikke for en cirkusfamilie. Børn var dejlige: ”for hvert barn vi fik, flød indtægterne lidt rigeligere. Helene var dygtig i trapetz, Anna var lidt mere tung i det. Elvira og Rudolfine var dygtige til hest…”, fortalte Ernhardt Mundeling. Det var helt almindeligt, at cirkusfamiliernes børn blev oplært til at optræde i 3-4 års alderen. På den måde kunne cirkusfamilierne selv udfylde et program med heste i fri dressur, ridning i forskellige former, linedans, jonglør- og klovnekunst.
I 1926 blev cirkusset overtaget af tre svigersønner. Ernhardt og Justine flyttede efter deres pensionering til Bjerringbro, hvor de købte villa ”Erna” på Nygade. Nogle af børnene flyttede også med til Bjerringbro, men de rejste alle med cirkus om sommeren.
”Må jeg være her resten af mine dage?”
I villa Ernas have anlagde Ernhardt ørreddamme. Han var ligesom de øvrige rejsende en ivrig lystfisker og havde i årenes løb suppleret indtægterne fra cirkuset med fiskeri i åer og vandløb, hvor han kom frem.
I 1942 døde Justine Mundeling og blev begravet på Bjerringbro kirkegård. Ernhardt rejste herefter fra byen, og boede på skift hos børnene. Hans nomadenatur fornægtede sig ikke. Axel Holm gav i 1956 denne karakteristik af Ernhardts sidste år i Kristeligt Dagblad: ”Han rejste fra det ene sted til det andet, hvor hans børn havde hjem eller var beskæftiget i en cirkus. På de mærkeligste tider af døgnet stod den lille, sirlige mand ved en dør og sagde: Må jeg være her resten af mine dage? Næste dag rejste han videre”.
Ernhardt døde 1947 i Hjelmerup på Fyn. Han blev begravet i Bjerringbro, hvor hans kone også var begravet. Flere af Mundelings børn er også begravet på Bjerringbro kirkegård. Ernhardt og Justine Mundeling blev kendt for deres alvorlige kristendom, deres afholdenhed fra alkohol og den gode tone i deres cirkus.
Ifølge Axel Holm var der i 1956 70 personer fra slægten Mundeling, som var eller havde været tilknyttet cirkus. Cirkus Mundeling opstod igen i 1986 ved Erna Mundeling og hendes datter Viola. Men det genetablerede cirkus fik kun to sæsoner, hvorefter man måtte lukke. Men Viola og hendes søn Carl Mundeling har efterfølgende været tilknyttet flere cirkuser.
Kilde: Furresø Museer Nyt, Nr. 4, November 2008.
- Erhardt Gustaf Mundeling (1860-1947) stiftede Cirkus Mundeling i 1897. Cirkus havde sin storhedstid i begyndelsen af 1920'erne, men havde vist nok sin sidste sæson i Danmark i 1926.
Adskillige medlemmer af familien fik heldet med sig i Norge. Cirkus Empress blev stiftet i 1915 af Hartvig Ingolf Mørk Berg (1888-1956), som tog artistnavnet Leonardi. Hans ægtefælle var Anna Mundeling (1883-1961), som var datter af E. G. Mundeling. Parret blev skilt i 1930, hvorefter Anna drev cirkus videre frem til 1959. Cirkus Løwe blev etableret i 1952 af Leonardis bror Eugen Berg Løwe (1890-1963) og hans ægtefælle Viola Mundeling (1897-1981), som var søster til Anna. Efter Eugens død førte Viola Mundeling cirkus videre, bistået af en anden søster, Erna Mundeling (1907-1996) og dennes datter Viola Mundeling (født 1937). I flere sæsoner fik de to Mundeling-søstre god hjælp af Haddy Enoch, der i 1977 startede sit eget Cirkus Dannebrog i Danmark. Sidste sæson for Cirkus Løwe blev 1973. I 1974 forsøgte man at genstarte det i Danmark under navnet Cirkus Mundeling. Det holdt dog kun nogle få uger. Fra 1975 til 1980 var familien tilbage i Norge under navnet Cirkus Viola og med Viola Mundeling som direktør. I 1981 ændredes navnet til Cirkus Mundeling. Det blev den sidste sæson et Mundeling-ejet cirkus turnerede i Norge.
I 1986 genstartede Erna Mundeling og datteren Viola Cirkus Mundeling i Danmark. I sæson 1986 samarbejdede mor og datter med den tyske artistfamilie Lauenburger. Cirkus fortsatte i 1987, dog uden Lauenburger-familien, og derefter blev driften indstillet. Viola og hendes søn Carl Mundeling (født 1969) arbejdede derefter i nogle år for Cirkus Arena og det norske Cirkus Merano. Carl har de senere år optrådt som rovdyrdomptør i tyske og italienske cirkus.
- Af folketællingen 1906 ses det at de opholdt sig i området:
Hjørring, Øster Han, Øster Svenstrup, Øster Svenstrup, , 141, FT-1906, D2003
Erhardt Mundeling 8/11-1860 Gift Husfader Cirkusdirektør
Justine Mundeling 10/4-1864 Gift Husmoder
Anna Mundeling 29/9-1884 Ugift Barn Artistinde
Elvira Mundeling 23/3-1886 Ugift Barn Artistinde
Betty Mundeling 11/8-1898 Ugift Barn
Viola Mundeling 23/7-1900 Ugift Barn
Antoni Mundeling 4/9-1902 Ugift Barn
Barnnum Mundeling 22/6-1903 Ugift Barn
Klepatia Mundeling 22/5-1904 Ugift Barn
Alfred Mundeling 22/5-1905 Ugift Barn
Kristian Christensen 18/9-1879 Ugift Tjenestetyende Staldkarl
Helene Mundeling 1/8-1881 Ugift Barn Artistinde
Rudolfine Mundeling 17/1-1888 Ugift Barn Artistinde
Erhardt Mundeling 17/8-1893 Ugift Barn Artist
Peter Kristiansen 7/3-1877 Gift Svigersøn Artist
Anton Lauersen 15/3-1879 Ugift Tjenestetyende Artist
Hans Satu?? 14/1-1884 Ugift Tjenestetyende Artist
- ribe, Vester Horne, Varde Købstad, , , Skovbogade 175, 2, FT 1890
Ernhardt Mundeling, 30 , gift, Husfader, Instrumentsliber, Sverrig
Justine Mundeling, 25 , gift, Kone, , Frederikshavn
Helene Mundeling, 8 , ugift, Datter, , Vensyssel
Anna Mundeling, 6 , ugift, Datter, , Viborg
Elvira Mundeling, 4 , ugift, Datter, , Vemb [Ringkøbing Amt]
Rudolphine Mundeling, 2 , ugift, Datter, , Varde
- Ved Sømosen traf Erhardt sin kommende hustru, linedanseren Justine Magdalene Rosalie Altenburg, datter af en omvandrende musiker og harpespiller.
Fra kærre til beboelsesvogn
Erhardt og Justine levede i deres første år sammen meget beskedent. De ernærede sig som omvandrende skærsliber og gøglere og trak rundt med deres få ejendele på en kærre. De havde ingen beboelsesvogn. I kroerne dansede Justine på ståltrådsline. Parret opfandt også æggedansen. Justine fik bind for øjnene og dansede på et tæppe mellem ni æg. Det var et trick. Tørklædet blev bundet så løst, at Justine kunne se æggene. Men tricket virkede.
Senere fik familien Mundeling en beboelsesvogn, der lignede et lille hus og en bagagevogn. De havde på dette tidspunkt også fået to døtre. Det var ikke ualmindeligt, at de rejsende førte husdyr med sig. Mundeling anskaffede sig en lille gris, der blev transporteret i en bagagevogn, og blev slagtet om vinteren.
Fire pæle i jorden med et tov imellem
Hver sommer rejste Mundeling ligesom andre cirkusfolk fra landsby til landsby med deres cirkus. De kørte uden om de store byer. Enten lejede de en mark hos en bonde mod fribilletter til cirkusforestillingen til bonden og hans familie, eller også slog de sig ned hos cirkusinteresserede jordejere. Her kunne de få billigt eller gratis foder til dyrene, og herskabet betalte en god entre til aftens forestilling.
Når der kom cirkus til en by, hvor de ville give forestilling, red nogle rundt og blæste i trompet for at annoncere aftenens forestilling, mens andre gjorde manegen i stand. De første maneger var meget primitive. Fire pæle blev hamret ned i jorden, og mellem pælene udspændte man et tov. På toppen af pælene anbragte cirkusfolkene nogle udhulede kartofler, som var forsynet med en væge og fyldt med olie. Kartoffellysene fungerede som belysning. Publikum kunne sidde i græsset eller stå. Efterhånden som cirkusfamilierne fik arbejdet sig op, blev der råd til rigtige cirkustelte, som vi kender dem i dag.
En cirkusslægt
Familien Mundeling fik i alt tolv børn. ” For hvert barn vi fik flød indtægterne lidt rigeligere...” fortalte Erhardt Mundeling. Det var almindeligt, at cirkusfamiliernes børn blev oplært til at optræde i 3-4 års alderen.
Justine Mundeling døde i 1942 og Erhardt Mundeling i 1974. Parret blev blandt rejsende kendt for deres alvorlige kristendom, deres afholdenhed fra alkohol og den gode tone i deres cirkus.
I 1956 var der cirka 70 personer fra slægten Mundeling, som var eller havde været tilknyttet cirkus. Cirkus Mundeling opstod igen i 1986, men det genetablerede cirkus fik kun to sæsoner, hvorefter det måtte lukke.
Kilde: http://www.immigrantmuseet.dk
|
1860 - 1947 (86 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet