Notater |
- Min far Eric døde 8.12.44 af blodforgiftning i armen, dvs. før jeg blev født 25.04.45, så mit kendskab til ham er fra hvad min familie har fortalt mig.
Han var født i England Liverpool, Bebbington, Oak Villa 11.11.1898 (derfor den engelske stavemåde Eric med c som er gaaet i arv til familien), som lillebror til den 5 aar ældre Ellen.
Familien flyttede til Danmark, hvor den bosatte sig i Kerteminde, hvor hans far Victor først forpagtede, og senere købte købmandsgaarden (se Victor)
Eric blev uddannet til købmand og tilbragte en del tid i Hamburg, hvor han mødte sin kone Margarethe Hermann (Gretel/Grethe). De bosatte sig i Kerteminde paa Klintevejen og Eric arbejde saa i sin fars forretning som grosserer indtil det blev for vanskeligt for Victor at køre forretningen. Eric overtog købmandsgaarden og forsøgte i de svære krigsaar at faa det til at hænge sammen rent økonomisk, vist nok til stor bekymring for ham. Eric og Margaretha (Gretel) flyttede til Victors ejendom paa Hindsholmvej (da han flyttede til København efter hans hustru Astrids død), med de to børn Birgitte (Pusser) og Jørgen, og blev saaledes naboer til maleren Johannes Larsens familie som de blev meget gode venner med. Der boede de indtil Erics død i 1944.
Familien Bøttern kom paa herregaardene i omraadet og var vist ret vellidt i Kerteminde.
Erics alt for tidlige død gjorde at familien solgte huset og købmandsgaarden i Kerteminde og flyttede til København, hvor Victor og Ellen allerede boede paa Aaboulevarden. Tante Helga Hvalsøe boede paa Frydendalsvej 6 og familien købte/arvede i 1946 for 50.000kr. huset efter at tante Helga var død i 1946.
HEB
|