Niels Kieldsen var gårdmand i Gundestrup. Det er meget nærliggende at tro at han har overtaget den fædrende gård, en fæstegård på 9 td. Hartkorn, ( 3 gange så stor som en alm. fæstegård ), efter faderens død.
Og flere ting kunne tyde derpå ,
- han er den ældste søn
- Hanne Schou ( ældste datter af Peder Kjeldsen, Niels's lillebroder ) skriver bl. a. følgende - " de to ældste sønner og en gammel karl holdt Dorrid ved gården " ( efter Kjeld Jensen's død )
- At alle hans 4 børn er født i Gundestrup
- " I 1790 købte et konsortium bestående af Niels Kjeldsen i Gundestrup og så mange andre sognemænd i Glenstrup, som ville være med, for 7.000 rd. Glenstrup kirke med jus patronatus, kirkeskyld, kirkens korn- og kvægtiende samt halvdelen af kongekorntienden og 2/3 af kongekvægtienden af Glenstrup sogn. Til dette køb lånte konsortiet 6.000 rd. til 4 % rente mod pant i det købte, af Jens Kjeldsen, Niels's lillebroder.
I øvrigt kunne denne transaktion pege i retning af, at det ikke alene er den legendariske studehandel, der har bidraget til slægtens velstand, men også kirkehandel, det vil især sige handel med tiender, kunne være en mulighed, for eksempel er ikke enestående, Niels Kjeldsen og farbroder Laurs Ring havde i 1780 på auktion i fællesskab af provst J. Timmermanns dødsbo købt Fårup kirke, i Nørehald herred med tilhørende tiender m.v. for 2.110 rd. eller 1.055 rd. til hver. I 1793 købte Niels Kjeldsen farbroderens halvpart for 1.350 rd., for i 1797 at sælge det hele til Fårup sogns tiendeydere for 2.800 rd., altså med en fortjeneste på 395 rd. foruden det eventuelle driftsudbytte i den tid, han ejede kirken og tienderne
" Efter alt, hvad man ved om Provst M., er der ikke mindste grund til at antage, at han skulle være imod at hans datter ægtede en velstående bonde. At bryllupet fandt sted 3 mdr. efter Provstens død, kan man ikke af denne omstændighed slutte noget i modsat retning, og for øvrigt var datteren dengang kun ca. 16 år, så hun kunne ifølge loven, på grund af sin ungdom, måske ikke engang have været viet før lige ved den tid, hun blev det."
Deraf skulle man tro at der har været noget snak om at Niels og Agathe ikke måtte få hinanden for provst Marquard, siden V. Fribert finder det nødvendig at skrive ovenstående i den " Stamtavle over den jyske Landmandsfamilie Kjeldsen fra Gundestrup "
Samme sted står også skrevet:
" En af de ældste, af de nulevende (1890) Kjeldsener skriver:
" I min ungdom var jeg på Gundestrup og har set Provstens datter, hun var en meget tiltalende kone. Hendes søn, Kjeld Kjeldsen, (er Kjeld Nielsen) og de senere efterkommere på Gundestrup har vi ingen omgang med, det var et stille folkefærd, der ikke satte pris på at opsøge familien. Jeg har hørt at de alle er døde ".
Dette kan godt virke lidt besynderligt, når men tager i betragtning hvor stor pris de andre søskende og deres efterkommere satte på at have omgang med hinanden.
Måske har det noget at gøre med at Niels blev på fødegården og derfor ikke havde behov for at blive frigjort fra stavnsbindingen til Frisenvold som hans 3 brødre blev det.
Niels Kieldsen var gårdmand i Gundestrup. Det er meget nærliggende at tro at han har overtaget den fædrende gård, en fæstegård på 9 td. Hartkorn,
( 3 gange så stor som en alm. fæstegård ), efter faderens død.
 
Og flere ting kunne tyde derpå ,
- han er den ældste søn
- Hanne Schou ( ældste datter af Peder Kjeldsen, Niels's lillebroder ) skriver bl. a. følgende - " de to ældste sønner og en gammel karl holdt Dorrid ved gården " ( efter Kjeld Jensen's død )
- At alle hans 4 børn er født i Gundestrup
- " I 1790 købte et konsortium bestående af Niels Kjeldsen i Gundestrup og så mange andre sognemænd i Glenstrup, som ville være med, for 7.000 rd. Glenstrup kirke med jus patronatus, kirkeskyld, kirkens korn- og kvægtiende samt halvdelen af kongekorntienden og 2/3 af kongekvægtienden af Glenstrup sogn. Til dette køb lånte konsortiet 6.000 rd. til 4 % rente mod pant i det købte, af Jens Kjeldsen, Niels's lillebroder.
I øvrigt kunne denne transaktion pege i retning af, at det ikke alene er den legendariske studehandel, der har bidraget til slægtens velstand, men også kirkehandel, det vil især sige handel med tiender, kunne være en mulighed, for eksempel er ikke enestående, Niels Kjeldsen og farbroder Laurs Ring havde i 1780 på auktion i fællesskab af provst J. Timmermanns dødsbo købt Fårup kirke, i Nørehald herred med tilhørende tiender m.v. for 2.110 rd. eller 1.055 rd. til hver. I 1793 købte Niels Kjeldsen farbroderens halvpart for 1.350 rd., for i 1797 at sælge det hele til Fårup sogns tiendeydere for 2.800 rd., altså med en fortjeneste på 395 rd. foruden det eventuelle driftsudbytte i den tid, han ejede kirken og tienderne
 
 
" Efter alt, hvad man ved om Provst M., er der ikke mindste grund til at antage, at han skulle være imod at hans datter ægtede en velstående bonde. At bryllupet fandt sted 3 mdr. efter Provstens død, kan man ikke af denne omstændighed slutte noget i modsat retning, og for øvrigt var datteren dengang kun ca. 16 år, så hun kunne ifølge loven, på grund af sin ungdom, måske ikke engang have været viet før lige ved den tid, hun blev det."
Deraf skulle man tro at der har været noget snak om at Niels og Agathe ikke måtte få hinanden for provst Marquard, siden V. Fribert finder det nødvendig at skrive ovenstående i den " Stamtavle over den jyske Landmandsfamilie Kjeldsen fra Gundestrup "
Samme sted står også skrevet:
" En af de ældste, af de nulevende (1890) Kjeldsener skriver:
" I min ungdom var jeg på Gundestrup og har set Provstens datter, hun var en meget tiltalende kone. Hendes søn, Kjeld Kjeldsen, (er Kjeld Nielsen) og de senere efterkommere på Gundestrup har vi ingen omgang med, det var et stille folkefærd, der ikke satte pris på at opsøge familien. Jeg har hørt at de alle er døde ".
Dette kan godt virke lidt besynderligt, når men tager i betragtning hvor stor pris de andre søskende og deres efterkommere satte på at have omgang med hinanden.
Måske har det noget at gøre med at Niels blev på fødegården og derfor ikke havde behov for at blive frigjort fra stavnsbindingen til Frisenvold som hans 3 brødre blev det.