Notater |
- Ane Agathe Kjeldsen, født 8 aug. 1810, på Mølgård, død 1 apr. 1897, på Thulstrup, begr. på Fræer kirkegård.
Far – Peder Kieldsen
Mor – Abelone Faurschou
Farfar – Kield Jensen
Farmor – Dorte Nielsdatter
Morfar – Christian Sørensen (Faurschou)
Mormor – Mette Johanne Rasmusdatter
Gift 20 okt. 1832, i Havbro kirke, med Jens Christian Hjorth, født 10 apr. 1805, Rold, død 16 feb. 1869, på Thulstrup, begr. 22 feb. 1869 på Fræer kirkegård.
Børn:
1. Jakob Peder Hjorth f. 19 aug. 1833
2. Jens Hjorth f. 25 jan. 1835
3. Ane Kirstine Hjorth f. 22 jan 1836
4. Anders Steensen Hjorth, f. 27 aug. 1837
5. Abelone Hjorth, f. 7 okt. 1838, død 30 dec. 1838
6. Marius Hjorth, f. 19 apr. 1840
7. Abelone Kathrine Hjorth f. 1 jan. 1841
8. Theodor Emil Hjorth f. 24 feb. 1843
9. Jens Lausen Hjorth f. 26 okt. 1844
10. Viktoria Kristiane Agathe Hjorth, f. 24 feb. 1846, død 15 dec. 1858
11. Thyggo Nikolai Hjorth f. 7 jan. 1848
12. Oktavius Duodecimus Hjorth f. 20 nov. 1849
13. Christian Gotfred Hjorth, f. 2 mar. 1851, død 26 maj 1854
14. Niels Christian Ibsen Hjorth, f. 9 jan. 1854, død 8 mar. 1856
15. Niels Christian Gotfred Hjorth f. 18 juli 1857
- Før og nu
Agathe Hjorth f. Kjeldsen, Thustrup
Af kaptajn Jens Hjorths livserindringer
Min moder Ane Agathe Hjorth, født Kjeldsen, er yngste datter af godsejer Peder Kjeldsen og Abelone Kjeldsen, født Faurschou, hun er født d. 8. aug. 1816 på Mølgård og var tiende barn der.
Hun mistede sin moder, da hun var 11 år gammel, d. 16 feb. 1822, og havde da en ældre søster, Dorthea Johanne Kjeldsen, i moders sted, indtil hun den 9 dec. 1826 blev gift med Jens Laursen Dalsgaard af Stistrup mølle. Moder havde derefter 3 ældre søstre, men om nogen af dem senere har bestyret huset for Peder Kjeldsen eller har været trådt i moders sted, ved jeg ikke. Kun at min moder i sin tidligste ungdom har været i Hobro for din uddannelses skyld, søgte en bedre skole og er oplært i alle de fag som datidens unge damer burde kende, såsom tysk, tegning, maling, syning og dans. Jeg har som barn set hendes vandfarvemalerier og broderinger af navneklude. Jeg ejer endnu en tegning af hende, en smuk blomsterkurv, tegnet af hende som ung kone i 1834, tegnet, da hun bar mig under sit hjerte. Hun har sikkert som ung været en munter og tiltalende pige med en god opdragelse. Hun elskede dans og kunne endnu som ung kone danse en engelsk Reel. Hun havde en pæn lille sangstemme, som hun i sine yngre dage ofte glædede fader med. fader tog ikke fejl, da han ægtede hende d. 20 okt. 1832, kun 22 år gammel; hun gik ind til en ansvarsfuld stilling som forpagterkone på Lindenborg med dens store folkehusholdning. Om hendes kvalifikationer svarede til denne plads, ved jeg ikke, men hun tog sin gerning og mestrede den smukt, og fader var ikke den sidste til at anspore hende til udfoldelser af alle hendes evner ifølge hele hans natur.
J. Hjorth.
- Jeg kan ikke nægte mig den glæde at fremdrage her, hvad min søster Fru Kirstine Westenholz, Refnæs skrev om vor moder efter hendes død til opbevaring i familiearkivet.
Min moder! Hellige lyd, den skønneste af alle! Tynd og slank og bleg står du for min tanke fra min tidligste barndom, med et stort velplejet hår; aldrig i verden har jeg set hende andet end altid tækkelig og skinnende ren, trods arbejdsdragt.
Et præg af megen alvor, som var det første indtryk, fremmede fik af hende, var en følge af de mange store pligter, der påhvilede hende, den efterhånden store børneflok, og så den meget store husholdning, som lagde så umådelig beslag på alle hendes evner og kræfter. Fader var den energiske virksomme husbond ved hendes side, der bestandig drog hende med til pligtens opfyldelse, måske af og til forcerede dette lidt for stærkt, med derved fremkom vel hendes store ualmindelige dygtighed, der gav hende en sådan overvægt overfor alt hendes tyende, og som hjalp hende til at holde enhver til sin pligt på en god måde.
Mine forældre havde deres folk længe, trods det de måtte bestille noget, men så til gengæld fik de en så udmærket kost, at der ligefrem gik ry af denne, noget som tildels i den senere generation er bibeholdt på stedet – foruden den gode kost var der flere lignende behageligheder i det velhavende hjem, som vel også drog dem til huse. Tidsånden var jo anderledes den gang end nu, der var mere ro over tyendet.
Moder havde åben hånd og hjerte for nød, ingen gik uhjulpet fra hende, hun gav arbejde til så mange udenfor hjemmet, hvilket var en nødvendighed for at holde den store børneflok hel og ren og det store hus i stand indvendigt, og altid når hun betalte, fulgte der fra hendes side en liden skønsomhed i form af lidt slagteri og sligt.
Moder havde en ærgerrig moster eller faster, der altid delte hendes venner i ”mine Herregårds venner” og ”små venner”, af disse havde moder mange, der med tillid kom til hende og klagede deres nød; - hvem af os børn på Thustrup mindes ikke ”Helvig”, den store kantede karlskikkelse, der var gift med en ond mand. Hun var selv en tålmodig stakkel, der ofte kom til moder og hviskede sin sorg og nød i moders øre, og blev trøstet efter bedste evne. Den tillid og det venskabsforhold, der igennem årene holdt sig mellem de to, gav anledning til, at Helvig på gården gik under navn af Fruens søster. Mandens ondskab kunne moder ikke tage fra hende, men hun kunne på så mange måder trøste både ved ord og gerning, så stakkels Helvig kunne vandre styrket hjem til det fattige hjem og de trange kår, lidt stærkere til at bære det alt sammen.
En søn af Helvig, en stakkels forskræmt dreng, kom senere til at tjene under de gode forhold hos moder.
Blandt de mange ”små venner” var der ”Sønder Kirsten”, en ældre, ensom, ugift, noget svag kvinde, der var ”Hofskrædder” for moders mange drenge i deres mindreårighed. Hvor var moder ikke god og betænkelig imod hende, og sådan mod mange, mange.
Moder var i sit inderste hjerte meget religiøs, dette var det, som bestemte al hendes færd. Hun blev ved at være det, til sit sidste åndedrag.
Af temperament var moder egentlig livlig og spøgefuld og havde en vakker lille sangstemme.
Moder havde en farlig evne, hun kunne så udmærket kopiere folk, men hun var klog og godmodig nok til kun med måde at benytte denne evne.
Moder dansede gerne, om det end kun sparsomt blev hende til del at komme på bal, så hændte det dog. egnen holdt jo baller den gang som andre steder – af og til skovballer og sligt. Moder har såmænd danset med Kong Frederik den Syvende på hans Jyllands rejse, den stad Ålborg gjorde bal for ham. Selvfølgelig vekslede han nogle ord med hende.
Moder morede sig sådanne steder, hun var altid smuk og smagfuldt klædt, som det passede for hendes stand, dette var efter fader ønske.
Når moder var let om hjertet, kunne hun ret slå gækken løs, hun kunne danse ”Reel”, så det var en lyst at se, kun på senen har jeg set noget lignende – af fingerede sømænd.
I vor tidligste barndom var vi børn jo helt overladt nat og dag til ”Gamle Tante”, min amme. Hun havde vor kærlighed, men efterhånden som vi blev ældre, kom jo den rette kærlighed og forståelse af vor elskede moder, og endnu mere, når vi vandrede ud fra hjemmet og selv dannede et sådant, hvor var moder ikke hjælpsom og betænksom og god imod disse unge hjem, at vi ikke altfor meget skulle savne det velhavende barndomshjem, og hvor styrkede til livets pligter er vi altid draget bort, efter at moder havde samlet os derhjemme, til det bedste hun kunne byde.
Refnæs i december 1898 Kirstine Westenholz.
- Med sine sjældne og elskelige egenskaber blev Ane Agathe gennem mange år sin mand en energisk og trofast livsledsagerinde I det virksomme hjem, hvor slægt og venner ofte blev bistået med råd og dåd. I ægteskabet blev der født 15 børn hvoraf 4 døde som mindreårige.. Den store børneflok i forbindelse med den daglige husførelse og de mange folk kunne nok give en husmoder noget at bestille og tænke på, men Agathe forstod den kunst at styre det hele på en rolig og besindig måde og at lede sine undergivne med dygtighed, så at de følte sig knyttet til hjemmet og ofte blev gammel i gårde. Navnlig havde hun en fortræffelig hjælp til den store børneflok i gamle Christiane Frankfurt Guldtand Christensen, født i Nibe 29 sep. 1803, af alle kaldet TANTE. I 45 år havde hun var hun hos familien, hvor hendes kærlighed overvandt enhver anstrengelse ved børnenes pleje og pasning, ligesom hjemmets og børnenes sorger også var hende. Hun døde 24 april 1878, og ligger begravet i familiegravstedet på Fræer kirkegård.
Når virksomheden på Thulstrup gav så gode resultater, må det ikke glemmes, at hustruens gerning inden hjemmets døre fuldt ud stod ved siden af mandens, hvorfor der gennem hendes virksomme og rolige hjælp må tilskrives hende en stor andel i hvad der nåedes.
På Thulstrup førtes der et gæstfrit hjem. Omgangsvennerne var mange og husmoderen måtte ofte søndag aften være belavet på at se 10 - 12 gæster ved sit bord.
|