Thustrup - Tustrup
Fra bladet ”Slægten” 1. maj 1918, (nr. 12)
Hovedgården Thustrup I Fræer sogn, Hellum herred, Ålborg amt, har den. 1. maj 1918 været 100 år i familien Hjorth’s eje gennem 3 generationer, og de fleste tidligere besiddere kendes gennem næsten 400 år.
Navnets oprindelse stammer fra mandsnavnet Thue og deraf Thue’storp. Det vides at Thustrup ejedes 1422 af Jep Jensen (Bendrup)
Første gang navnet Thustrup nævnes er 28. sep. 1462, da Thustrup Møllested, nævnes i et lavstedsbrev og senere 1477 i en skjeltrætte.
Omtrent i midten af det 16. århundrede beboedes Thustrup af Poul Jensen og Mikkel, senere boende i Fræer; de blev på en meget tvetydig måde tvunget fra gården af herredsfogden Anders Skriver, som imidlertid beviste, at han af daværende Lehnsmand Oluf Munk havde fået fæste på Thustrup for 24 mark dansk. - I den retstrætte, som derom opstod mellem Anders Skriver kontra Poul Jensen og Mikkel, fældede Kong Christian III endelig dom, som er dateret Kolding 1554 og blandt andet undertegnet af de bekendte mænd Peder Oxe og Otte Krumpen.
Den 20. februar 1566 pantsættes Thustrup tillige med Fræer og Blenstrup sogn’s kirketiende for 200 daler til Palle Gris, som var slotsfoged på Ålborghus.
1573 var Thustrup beboet af bønder og 1575 blev den bortmageskiftet til Niels Mouritsen, der gjorde den til en adelig Sædegård. - Han var gift med Maren Høgh.
Niels Mouritsen beboede ikke selv Thustrup, som var overladt 2 bønder, Knud Christensen og Niels Poulsen, der årlig gav - 2 ørtuger rug, 2 ørtuger byg, 1 ørtug havre, 1 skovsvin, gæsteri og 12 Pd. Mel af møllen.
Maren Høgh døde 1600 og Niels Mouritsen 1605 – af deres 3 døtre blev Else fastelavnssøndag 1580 gift med Kristoffer Lauridsen Seefeld til Revsnæs, som døde 1612. de to andre døtre Johanne og Abild besad Thustrup 1627.
Ved ansættelse af Rostjenesten 1624 bestemtes det, at Revsnæs og Thustrup skulle holde 2 heste - Else døde 1646 og de 2 andre døtre noget før. Efter moderens (Else) død blev Viffert Seefeld ejer af Thustrup og var som sådan med til 1646 at kalde en præst til Skjørping. - For øvrigt boede han på Revsnæs og lod Thustrup drive ved sine folk - Han afstod den senere til broderen Jørgen Seefeld, der 1652 lader Gammelvads Mølles jord til gården, som da stod for 8 tdr. 1½ skp. Hartkorn, der således 6 tdr. rug, 10 tdr. byg og 30 tdr. havre og avledes 30 læs hø. - Gården havde 2 skovparter i Rebbild skov til 160 svin og i Skindbjerglund til 20 svin. Den daværende ridefoged på Lindenborg Mads Jensen boede en tid på Gammelgården(i Askildrup), men flyttede senere til Thustrup, hvor han måtte udholde 1% med Mogens Jensen på Teglegården, idet denne ville gøre gældende, at Thustrup var en ufri gård, og som sådan skulle svare ham Konge- og kirketiende, som han havde i fæste. Men Mads Jensen godtgjorde ved en mængde vidner fra Lindenborg og gods, at Thustrup anses for en adelig sædegård og altid havde været det, og ved dommen af 10 februar 1663 frikendes gården for at svare tiende.
Jørgen Seefeld døde ugift i København 1662. på skiftet efter ham tilfaldt Thustrup hr. Hans Frandsen, ”Sognepræst og Kannik udi Roskilde” og Hans Poulsen, ”Borgmester udi Ringsted”. - De solgte imidlertid snart gården til hans ”kgl. Majestæts, Kammerråd og assessor udi collegiel status” Peter Bülche, som var kgl. Livlæge og borgmester i København fra 1667.
Ifl. Skøde af 1. marts 1664 overdrog han gården til Mads Jensen ”baade udi vaadt og tørt” og frafalder alle fordringer for sig og sine arvinger ”saavel ufødte som fødte”. Bygningerne blev da takserede til 100 Rbd. Af møllen skulle årlig svares 12 pd. Mel og en ålekiste. Gården havde ca. 100 tdr. land i brug delt i 10 vange, foruden ca. 20 tdr. land hedejord, noget fædrift i heden syd for gården ansat til kunne græsse 10 kreaturer, lidt lyngslæt og hedetørv, men for øvrigt ingen brændsel. Engen ansloges til 14 læs hø og 16 læs mosefoder. Ved bækkeløbet øst for gården drev en feltberider fra Ålborg en stampemølle, hvoraf der i kgl. Kontribution årlig svaredes 4 mark, som imidlertid senere eftergaves.
Møllen havde da 2 kværne og overfaldshjul, men omtales da allerede som manglende vand i tørre år, der bevirkede, at der ingen tilløb var fra Madum sø.
Efter Mads Jensen overtoges gården af hans søn Jens Madsen født 1667, og denne havde en søn Mads Jensen, som i en alder af 16 år druknede i mølledammen 1712. af J. Madsens mange børn blev datteren Maren 1734 gift med Kristoffer Stahl, som derefter i nogle år boede på Thustrup
År 1701 anlagde velædle hr. Kommerceråd Hans Bendsen til Sohngårdsholm sag imod Thustrup, fordi der i 9 år ikke var betalt brokorn til Haals bro og under denne proces optrådte ”altid vel agtbare” mand Knud Jensen af Fræer på Thustrup vegne, og det lykkedes ham at skaffe nogle dokumenter frem fra hans bedstefaders tid hvorved det blev godtgjort, at Thustrup altid havde været anset for én fri Hovedgård; Brokornet faldt da bort.
Jens Madsen døde 1730 og 1743 solgte enken med hendes lavværge Thøger Hjorth af Ejstrup mølle, Thustrup, Stampemøllen, en smedie, 1 gård i Fræer, en ødelagt husplads, Skindbjerg, Brøndum sognes kirketiende og en begravelse i Fræer kirke til forpagter Mads Vognsen Hvass på Nørlund.
Ved skøde af 15 sep. 1754 overdrog Mads Hvass atter Thustrup med gods, hvilket var forøget med 1 gård og nogle huse i Fræer, der var købte af Thyge Fuhrs enke ved Haals bro, til Nikolaj Bøje på Dronninglund, der atter solgte den til Jesper Østergaard af Ålborg ved skøde af 21. jan. 1758. denne forøgede godset med 2 gårde og 1 hus i Fræer, 1 i Fløe og 1 i Ellidshøj, ligesom han også tilkøbte Siem sogne kirketiende. Han solgte 1761 bevilling til at drive en vejrmølle i en afstand af 800 alen fra vandmøllen, men gjorde ikke brug af bevillingen - han førte atter i 1764 en sag om tiendefriheden.
1775 blev gården og gods atter solgt til Lehnsgreve H.C. v. Schimmelmann for 19.000 Rdr. Dansk kurant samt 100 dukater. Godset bestod af 4 gårde og 9 huse i Fræer, 4 gårde i Skindbjerg og nogle huse i Fløe, i Gravlev sogn i alt med hartkorn 36 tdr. 6 skpr. 1 fdk. og 1 ald. Og skovskyld 4 skpr. 1 fdk. og 1 ald. Den årlige afgift var 82 rbd. 5 mk. 4 tdr. rug, 8 tdr. bug og ½ td. Smør.
I de følgende 20 år, gården var i grevens eje, beboedes den af en af hans tyske jægere, senere skovridder Christoffer Ahrens, som var gift med Karen Hjorth – vistnok en datter af Thøger Hjorth til Ejstrup. Ahrens døde 1805 i Jægersborg.
Da gårdens drift gav greven tab, ansøgte han om og fik tilladelse til at bortarvefæste den i forening med Tulsted og Thoruphedegård. Tilladelsen meddeltes af Christian VII i skrivelse af 20. nov. 1795, og ved den senere derom på Lindenborg afholdte auktion blev Mads Olesen af Tiendegård højestbydende med 540 Rbd. i årlig afgift, og 10 Rbd. til hver gang gården skifter ejer. Han fik skøde den 4 maj 1796 men døde den 8 aug. Samme år og blev begravet på Fræer kirkegård.
Efter Mads Olesens testamente af 6. aug. 1796 var Thustrup solgt til hr. Markus Acrhon af Øxholm, som overtog gården den 3. okt. 17906. han døde 1805 og hans enke Erika Marie, f. Jørgensen bortforpagtede derefter gården ifl. kontrakt af 10 juli 1806 fra 1 maj 1807 til 1 maj 1812 til fæstebonde Peder Jensen (Bossen), udflytter fra Fræer. Ejerinden forbeholdt sig den største del af våningshuset. I årlig afgift skulle forpagteren betale 600 Rbd. samt foder og græsse for ejerinden 2 bæster, 5 køer og 8 får med deres ”afgrøde” ligesom hun også havde frihed til at have gående i og ved gården 1 galt, 1 gris samt hvad hun af høns, gæs, ænder og kalkuner anser for nødvendig at tillægge til brug i sin husholdning. Til tagenes vedligeholdelse skulle forpagteren årlig levere 24 traver rugtag (á 20 kjærve á 12 pd.), men hvis der af gårdens avl kunne leveres mere, da skulle han præstere dette.
Med hensyn til driften bestemtes, at forpagteren årlig skulle indtage og om muligt gøde 1 af de 10 store vange, som i det højeste ikke måtte bruges til sæd længere end 5 år. I de 10 mindre vange måtte kun tages et par kjærve uden gøde, med mindre ham måtte finde for godt at anskaffe og med sidste kjærve at beså af det i Vensyssel med held dyrkede havregræs til vinterfoder og gødningens forøgelse.
Erika Marie Acthon døde den 16 okt. 1811 altså forinden 6 maj 1812, da Jensens forpagtningstid var udløbet og ved den af hendes arvinger foranstaltede auktion over Thustrup den 31 aug. 1812 blev brødrene købmand Selgen Bjerring i Ålborg og Rasmus Bjerring af Støvring mølle, højstbydende med 30.010 Rbd. danske kurant, hvilket bud approberedes.
R. Bjerring tog ophold på gården, men solgte senere sin part til broderen 1815 for 18.0005 Rbd., som atter 1818 solgte hele ejendommen til forpagter Jakob Hjorth af Hovedgården Albeck i Suldrup sogn for 21.666 Rbd. 4 Mk., sølvværdi svarede til 27.082 Rbd. 2 Mk., navneværdi, hvoraf 13.500 Rbd., var kapitalbeløbet af arveforpagtningsafgiften, der var 540 Rbd. årlig.
Forinden Thustrup i slægten Hjorths eje omtales, bør nævnes ejendommens størrelse m.m. ved denne periodes begyndelse - som tidligere anført er ejendommen arveforpagtning under Grevskabet Lindenborg, men med ret for ejeren til at sælge og pantsætte, men ikke til at udstykke. Ejendommen er fri hovedgård, tiendefri uden særlige byrder. Gården havde 1818 ca. 18 tdr. hartkorn, og det samlede areal udgjorde ca. 300 tdr. land foruden vandareal, veje m.m., men dette areal var langt fra opdyrket på denne tid, men meget henlå i hede og tuer.
Til gården hørte en vandmølle beliggende ved denne og en stampemølle, kaldet Gammelvad mølle noget øst for gården. Gammelvad kaldtes Stampemøllen efter at den tidligere noget mere østlige liggende melmølle af dette navn var nedlagt. De to møller var utvivlsom et ganske godt aktiv for ejeren af den i mange henseender tarvelige og forsømte gård, hvis foregående ejere havde siddet i armod – og i de år, gården var bortforpagtet til nabogårdmanden, blev den ikke fredet.
Bygningerne var meget tarvelige, indskrænkede og dårlig vedligeholdt. Besætningens størrelse var kun 25 – 30 større og mindre kreaturer, som det ofte kneb med at skaffe foder til, samt 16 dårlige heste.
Slægten Hjorth på Tustrup
Jakob Hjorth overtog Thustrup 1 maj 1818 og var født den 9 april 1772 i Als – havde fra 1800 til 1806 Villestrup Vandmølle i forpagtning og var derefter indtil 1818 forpagter af Albeck. Han ægtede 21 maj 1802 Else Marie Haubro af Gerding præstegård – hun døde 1807.
Han blev gift 2. gang med Ane Kirstine Ibsen af Annerup (senere Raakildegård) født 20 aug. 1785.
Jakob Hjorth var en særdeles dygtig og virksom landmand. Han opførte 1825 det nuværende efter datiden meget store stuehus på Thustrup og havde 1840 opført dampbrænderiet der.
Jakob Hjorth solgte gården 15 nov. 1825 til sønnen Jens Christian Hjorth for 10.000 Rbd. + arveforpagtningsafgiften, men denne overtog først gården i 1842. Jakob Hjorth var derefter ejer af Fjelleradgård, hvor han døde 20 aug. 1846.
Jens Chr. Hjorth, slægtede faderen på som en dygtig og energisk landmand og var et mønster for egnens landmænd. Han var først forpagter på Lindeborg fra 1831 til 1842 og drev samtidig Fjelleradgård og Henriksdal tildels ved Hoveri, indtil han overtog Thustrup – Her udfoldede han en meget betydelig virksomhed. Brænderiet var opført, forinden han overtog gården. 1846 byggedes vejrmøllen og 1860 byggedes ny vandmølle – der plantedes meget omkring gården ligesom en mindre granplantage på ca. 15 tdr. land anlagdes. 1866 nedlagdes brænderiet formedelst konkurrencen fra de nye spritfabrikker, der bevirkede at driften ikke kunne betale sig, men det havde da også opfyldt sin mission, nemlig gennem brændefodring af 200 store kreaturer årlig at sætte markerne i en fortrinlig gødningstilstand og fremkaldt rige afgrøder.
( se mere ovenfor)
Den 3. besidder i Hjorthslægten af Thustrup er Jens Laursen Hjorth (se denne)
Den 4. besidder er Knud Bierberg Hjorth fra 1921 (se denne)