| Notater |
- Thustrup
1818 – 1. maj – 1918 ”om hundrede år er alting glemt”, Man gerne os fortæller: Læs her og se, at slet så slemt Er det nu heller ikke. Fra bladet ”Slægten”, nr. 12 (starten af artiklen skal læses under Jens Chr. Hjorth) ------ den 3. besidder i Hjorthslægten af Thustrup er Jens Laursen Hjorth, født på Thustrup, bestyrede først gården for moderen, var senere forpagter og fra 1873 ejer af gården. – Købesummen for Thustrup var 1873 – 160.000 kr. foruden arveforpagtningsafgiften. Han har som landmand slægtet sin fader stærkt på, medens offentlig virksomhed ikke har haft hans interesse, skønt han nogle år var i sognerådet og amtsrådet. Han er en overordentlig praktisk og dygtig landmand, særlig som kreaturkender og kvægfeder, så der fra Thustrup årlig i mange år er udgået 5 – 600 fedestude. Denne vældige fedning, hvortil er anvendt foruden gårdens avl ca. 300.000 pd. Oliekager årligt, har i forening med brugen af store mængter kunstgødning givet sig udslag i meget store afgrøder, så ende resultatet er et godt pekuniært udbytte. Han har tilkøbt af naboejendomme ca. 90 Tdr. land, så gårdens samlede areal er nu over 400 Tdr. land. – siden 1882 har han haft Gerding præstegårds jorder i forpagtning og drevet dem fra Thustrup. J.L. Hjorth har ombygget alle avlsbygningerne og kreaturstaldene efter tidens fordringer og udvidet haven, så gården ligger nu i smukke omgivelser. Også stuehuset er noget ombygget. Således som foran nævnt i korte træk er det forløbne århundrede gået på Thustrup, der som alle steder præget af opgangs- og nedgangs tider. Modgang og medgang i forbindelse med et virksomt og arbejdsomt liv, der bragte gode kår for de 3 ejere, der hver for sig har evnet at tage tidens hjælpemidler og forhold i brug og derved skabe det resultat, som er synligt i det nuværende Thustrup, vistnok en slående modsætning til tilstanden for 100 år siden.
- I slægten nr. 52 (1924) stå følgende i anledning af Jens L. Hjorths død.
Et langt og ualmindelig virksomt liv er afsluttet ved Godsejer J.L. Hjorths død. Dersom man skulle karakterisere den afdøde, syntes det mig, at han selv i fuldt mål har givet et indtryk af det livssyn, han havde, når han i et eksempel af 100 årsskriftet om Thustrup har skrevet følgende: ”Lær af denne bog, at flid, nøjsomhed og redelighed kan man bringe det til noget her i vort lille Danmark”. Når han, trods mange sorger, har høstet tilfredshed og fået udbytte af sit lange og med enestående dygtighed gennemførte landmandsliv, har vel nok de nævnte tre kardinaldyder hørt til de grundpiller, som et liv kan bygges på, når det skal blive til lykke for en selv og omgivelser og til hæder for vort fædreland. På en gård som ”Thustrup” hvor J.L. Hjorth blev 3. slægtled, hvor respekten for arbejdet var nedarvet fra slægt til slægt, hvor traditioner blev sat i højsæde, hvor minderne ligefrem hvisker i de høje linde udenfor Våningshuset, hvor den store slægt og mange venner i stuerne mødtes i god forståelse og altid blev hilset et hjerteligt velkommen, der følte man sig i pagt med den kendte jydske gæstfrihed, der fyldte hjerterne med taknemmelighed. J.L. Hjorth var en personlighed i sit hjem, han havde den dybe forståelse af de værdier, der var ham betroet, og som knytter slægt til slægt, og han havde evner som ikke mange til at vinde sine omgivelser, hvad enten de så stod i nærmere eller fjernere forbindelse med det hjem, han elskede. Når Hjorth sad for bordenden omgivet af sine børn og gæster, både unge og gamle, når han førte ordet i en disput, og når han fortalte oplevelser og anekdoter med det for ham ejendommelige smittende lune, da blev der hørt og lyttet til alvorsordene og spøgen. I hjemmet så børnene op til ham. I råd og dåd var de sikker på at finde ham, og hans ømme faderhjerte fulgte hver især i glæde og modgang. Den, der under et besøg har haft den glæde at færdes med ham i mark og eng, måtte uvilkårlig blive påvirket af hans store kærlighed til naturen og store taknemmelighed over at se markernes rige afgrøde og kvægets trivsel. I landmandsforsamlinger, i amtsrådet og i det praktiske liv lyttede man til hans meninger, der både kom med myndighed og ubøjelig vilje til at ville det rette til gavn for en helhed. Mange var også de præmier og erkendtligheder, der blev tildelt ham ved landbrugsudstillinger, og da den sidste udmærkelse ved Thustrups 100 års jubilæum 1818 – 1918 kom til ham i form af Ridderkorset, bøjede han sig ydmygt med tak og glæde for hvad han havde fået lov til at være med til gennem et langt liv. Også da han i de senere år på grund af tiltagende sygdom måtte give afkald på at tage så virksom del i livet, bar han sin skæbne med en enestående tålmodighed, og trods sygdom fulgte hans kraftige ånde bedriften med levende interesse. Ære være hans minde Ernst Bierberg.
|
1844 - 1924 (79 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
