Da Thora dør i 1921 stod er i bladet ”slægten” følgende:
Fru Thora Branth.
Enke efter Proprietær Gustaf Branth, Romdrupholm, afgik den 30. marts 1921 ved døden. Begravelsen fandt sted den 5. april på hendes 67 års fødselsdag. – om Fru Branth, der var datter af Niels Kjeldsen (død 1878), Mølgaard, samt i øvrigt om den branthske familie har vi fået tilsendt nedenstående artikel. – red.
Romdrupholm er beliggende øst for Aalborg nær ved Limfjorden og hørte ind under Klarupgaard, hvis besidder godsejer, Etatsråd Arnold Branth bortforpagtede den til sin søn Gustaf Hilarius Branth, om hvem jeg er blevet anmodet om at fortælle lidt.
Gustaf var født på et af faderens andre godser, Høstmark. Han var elev i Ålborg Katedralskole. Blev landvæsenselev på Klarupgaard d. 1. maj 1864, var derefter i 1866 på Marienhof ved Nimtofte, lærte dernæst mejeri på Sallerupgård. I 1868 var han elev på Landbohøjskolen, kom derfra på Lilliendal godskontor og senere på Daugård Landbrugsskole. På Landbrugsskolen ved Lyngby var han elev i 1871. året 1872 benyttede han til en studierejse til Skotland for at gøre sig bekendt med korthornsopdrætning.
I foråret 1873 forpagtede han Romdrupholm, som han senere købte og i 1877 giftede han sig med Thora Kjeldsen fra Mølgård og dannede sammen med hende et hjem, der gennem årene skabte sig ry for sin store gæstfrihed, et sted hvor man altid var sikke på at tilbringe fornøjelige og hyggelige stunder.
Ved landmandsforeningen i Århus 1866 deltog han i væddeløbet, han red faderens bekendte fuldblodshingst ”Vizir”, og skønt han i første omgang havde det uheld at falde af, nåede han dog at komme ind som nr. 1, og begejstringen for ham var overvældende.
Ja, længe efter blev han og ”Vizir” mindet, jeg husker således, at jeg i 80’erne, når min far (ældste søn fra Klarupgaard) kom hjem fra Taffels, altid begyndte mine spørgsmål: ”Talte Kongen om ”Vizir?”” Jeg var meget stolt, når jeg fik det bekræftet. Jeg havde jo også redet ”Vizir”, det var ganske vist kun ved krybben, men alligevel --.
Gustaf B. var en ualmindelig flot rytter og få forstod at køre et par heste som ham. Hans skimler ”Hilda” og ”L’abbé” var almindelig beundrede i mange miles omkreds, men det var også forbavsende at se de to hestes forståelse af hans mindste vink. De dansede foran vognen og gjorde alle deres kunster med en fornøjelse og et liv, så man forstod, at selv om de havde været underkastet den fineste dressur, havde de ikke kendt dens plager.
Men det offentlige liv havde også brug for Gustaf B. og hans kræfter. Han var repræsentant i forsikringsforeningen ”Kustos”, medlem af bestyrelsen for hingsteforsikringen ”Danmark”, for Ålborg Amts Landboforening, for heste og kvægavlsforeningen for Romdrup – Klarup, medlem af menighedsrådet, medlem af bestyrelsen for Romdrup – Klarup hjælpekasse, formand for hegnsynet, tillidsmand for præmiering af tyende og for plantningsforeningen for Ålborg amt.
Da han døde i 1908 på Romdrupholm, efterlod han mindet om en statelig og smuk Landjunker, en elskværdig og hjælpsom mand med en egen charme, der vandt ham venner og gjorde ham elsket af sine folk.
Hans enke, der ved gårdens salg flyttede til Ålborg, henlevede her sine sidste år.. da hun døde viste det sig ved hendes jordefærd, at hjemmet på Romdrupholm var ikke glemt, gamle venner kom til stede og alle de gamle folk fra gården mødte frem.
Gustaf og Thora B. efterlod sig 3 sønner.