Om Ivar K. Weinschenck står der følgende i ”Slægten”, nr. 29 (1920) 80 aar – Ivar Kjerulf Weinschenck
1840 – 15. november – 1920
At fylde 80 år syntes snart ikke at være nogen sjældenhed mere indenfor slægten, og af de 80årige i familien ved vi ikke nogen, der føler sig generte af den dog ret anselige årrække, - raske og rørige er de alle sammen, de regner det for intet (næsten) at foretage de i vore dage besværlige rejser fra Jyllands hedeegne til hovedstaden, til Dybbølfester o.s.v. Men at blive 80 år med strålende humør og dog savne noget af det vigtigste for mennesket, savne synet, ikke at kunne se børn og andre kære omgivelser, ikke at kunne nyde den dejlige natur, der netop i Helsingør omegn har ødslet med sine gaver, det er nu ikke nogen hverdagsoplevelse – Ivar Weinschenck har prøvet dette og endda har humøret ikke svigtet, tværtimod!
Når man taler med Ivar Weinschencks samtidige, hører man kun lovord om tilværelsen på Gunderupgård. Fornøjelige og ualmindelig afholdte var ægteparret, der var ingen grænser for deres gæstfrihed, og det var da også et stort savn, da hjemmet på Gundestrupgård blev opgivet.
Der tales om Ivar W. som en ualmindelig flot rytter, der forstod at tumle sin hvide hingst, der ofte i bælgmørke nætter, når rytteren ikke kunne kende vej fra mark, sikkert og støt vidste at finde fra Mølgård hjemefter, og der tales om ham som jæger, der meget sjældent fejlede målet. Der var vel en 17 – 1800 tønder land at jage på, harer var der i meget stort antal, vildænderne kom i meget store flokke fra Limfjorden ind over land, hvor de blev varmt modtaget, rævene blev jagede ved store klapjagter, den gang brugte man myndehunde - og med godt resultat. Der taltes også om mange natlige ilderjagter, blandt hvilke en nævnes, hvor man ikke opnåede andet udbytte end mosevand til op over knæet. Og der var bud efter ørrederne ved Trend Mølle, som Ivar W. også var ejer af. Blandt minderne fra Gundestrupgård fremhæves også det årlige høstgilde, hvor der festedes og dansedes søndag fra kl. 4 eftm. til kl. 2 nat, med den traditionelle risengrød kl. 12 nat, hvorefter der fortsattes om mandagen fra kl. 10 form. Til kl. 5 eftm., dels med dans og dels med punschesold. Der måtte ikke festes ved lys til andendagsgildet.
På Gundestrupgård dreves der studefedning om vinteren, bærmen fra eget brændevinsbrænderi skulle snart give de om efteråret indkøbte magre stude et markedsværdigt præg.
Ja, Ivar W. har meget at tænke på, når han i dagens løb stopper – han ved vel ikke selv, hvor mange piber. – børnene har hygget om faderen på en smuk og kærlig måde. To af børnene, Cecilie og Niels er gift, hvorimod de andre to, Karen og Ivar (der som det erindres i sin tid var med på Mylius Erichsens næstsidste ekspedition hvor premierløjtnant Hagen satte livet til) nu søger for ham hjemme - og det fortjener at bemærkes, at de hver dag tager ind til deres dont i København, hvad der navnlig under de nuværende samfærdselsforhold er en værdig og smuk præstation.
Har det manglende syn skaffet Ivar W. tunge dage, der yderligere blev bitrere endnu ved en hjemmeværende datters død for få år siden, så må det være ham en stor glæde at følge børnenes sjældne omsorg og kærlighed.
Vi sender ham derfor i anledning af dagen vore bedste ønsker for kommende tider.
Om Gunderupgårds historie har Søren Bugger Vegger i 1992 skrevet en bog, ”Gunnis Torp – Historien om Gunderupgård og Trend storskov”
1840 - Ja, dato ukendt
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
